LearnGreenlandic udbyder forskningsbaseret undervisning i grønlandsk på alle niveauer.
Se vores kursusside for at få mere information om grønlandskkurserne i Nuuk og online. Du kan også lære dansk i Nuuk. Endvidere er der af og til mulighed for at lære grønlandsk i Odense.
Hvis du ikke kan deltage i kurserne, kan du som en nødløsning påbegynde din indlæring selv ved hjælp af onlinematerialet ‘Grønlandsk for voksne’, som du finder på vores side. Det er dog ikke anbefalelsesværdigt at kaste sig ud i at lære et komplekst sprog som grønlandsk uden fællesskab med ligesindede. Derfor anbefaler vi til enhver tid, at du kontakter os for at høre, om det er muligt at tilrettelægge kurserne, så det passer dig, inden for eller uden for normal arbejdstid.
Materialet ‘Grønlandsk for voksne’ er tilgængeligt online og kan benyttes fra alle platforme. Via den danske finanslov bliver materialet gratis tilgængeligt fra 2022 og mindst fem år frem.
Du er altid velkommen til at kontakte os på mail@learngreenlandic.com.
God fornøjelse med grønlandskindlæringen – sulilluarna!