Sprogtilegnelse på grønlandsk

 

En ubehagelig bundlinje, du ikke kommer udenom
Der er nogle absolutter for dig, der gerne vil lære at tale grønlandsk godt nok til at du kan klare dig i et grønlandsksproget selskab eller på en grønlandsksproget arbejdsplads. Vi taler her om et niveau klart lavere end flydende (også kaldet near-native), men klart højere end den blandt danskere i Grønland alt for velkendte evne til at ytre en snes “grydeklare” sociale fraser uden at være i stand til at forstå svarene.

  • Der er ingen, der har lært at tale og forstå grønlandsk funktionelt af kompendier, frasebøger, bøjningsskemaer, gloseindlæringsprogrammer eller endda uendelige timer over ordbøger og gloselister. Sådant er bare den katalysator, der kan sætte tilegnelsen i gang, hvis fornuftigt anvendt.
  • Der findes intet quick fix. Når du indlærer et ord i en bestemt form (nunaqarpoq betyder han/hun bor) skal du statistisk lytte/læse dig gennem 617.000 løbende ord før du næste gang møder nunaqarpoq i netop den form. Men på turen vil du naturligvis utallige gange være stødt på nuna-QAR med andre endelser og/eller med yderligere tilhæng. Det er først, når du hurtigt nok kan erkende nuna-QAR i disse mange forskellige varianter, at nunaqarpoq vil være tilegnet.
  • De fremmedsprog, du hidtil har tilegnet dig, har du alle tilegnet på nogenlunde samme måde: Du har erkendt nogle betydninger og konstruktioner, som du siden har hørt eller læst et antal gange i virkeligheden eller i litteraturen, og som på et tidspunkt er blevet en del af dig, du ubesværet kan forstå og selv udtale. Det er det, som i indlæringsteorien kaldes comprehensible input theory. Det er den samme proces du må igennem for at lære grønlandsk. Her er det bare meget vanskeligere at få tilegnelsesprocessen i gang på grund af sprogets struktur. Ordene ændres som bekendt hele tiden med nye endelser og tilhæng, så den viden, du faktisk har tilegnet dig forsvinder i virkelighedens “mudder” af ukendt tekst og lyd, så du ikke kan udnytte virkeligheden som det store læringspotentiale, som virkeligheden er.
  • Det er præcis denne problematik, som denne nyeste revision af Lær grønlandsk med Per Langgård adresserer. De mange nye X-mærkede øvelser, du nu har adgang til, indeholder alle kun gloser og grammatik, du har været igennem på ethvert givet tidspunkt i dit forløb, men materialet er randomiseret sådan at du bliver præsenteret for tusindvis af ord og sætninger i så vidt muligt alle de kombinationer, du teoretisk set behersker. Du får anderledes sagt her for første gang adgang til den vigtigste af alle indlæringsressourcer, nemlig store mængder af comprehensible input

En anekdotisk fortale
Efter et langt liv som sprogforsker med masser af arbejde og internationale kontakter på engelsk mente jeg ellers selv at være rigtigt god til engelsk … til jeg opdagede at min 12-årige søn, Nuka, reelt var bedre til engelsk end mig, især i evnen til at opfatte talt engelsk trods dialektvariationer og/eller baggrundsstøj og i evnen til at anvende idiomer korrekt. Faktisk er det vist kun i ordforrådet, jeg er bedre kørende end ham.

Det var en chokerende erkendelse, og endnu mere chokerende blev det, da jeg fik lukket ørerne lidt mere op og opdagede, at han langt fra er et enestående tilfælde, men at rigtigt mange af hans jævnaldrende har kompetencer på engelsk, der ikke står tilbage for min søns.

Forklaringen er enkel – og ret skræmmende: Nuka og hans jævnaldrende har tilegnet sig engelsk naturligt fra internettet og gaming snarere end lært det i skolen, så de er ikke ofre for de samme undervisningspåførte fejl som vi gamle. Jeg er nemlig slet ikke i tvivl om, at mit eget ikke-idiomatiske engelske langt hen ad vejen skyldes skolens stiløvelser og oversættelser – altså output uden tilstrækkeligt autentisk input – medens Nukas idiomatiske engelske er vokset frem næsten af sig selv fordi internettet har givet ham tonsvis af input i form af autentisk engelsk, som han har forstået og efterhånden bearbejdet til aktivt, korrekt sprog.

Iagttagelsen er et stærkt vidnesbyrd om korrektheden af det kontroversielle psykolingvistiske synspunkt fra 70-erne, at bevidst læring af et fremmedsprog ikke automatisk er vejen til at “kunne” sproget.  Reel tilegnelse er derimod et produkt af forstået input, der ubevidst bliver til produktivt sprog, når indlæreren har været udsat for tilstrækkeligt meget af det. Synspunktet blev kaldt The Comprehesible Input Theory.

Og hvorfor fortæller jeg nu denne personlige anekdote? Fordi jeg mener, at vi i grønlandsk som fremmedsprog til dato næsten undtagelsesløst er startet med at forsøge at lære eleverne at SIGE noget frem for at lære dem at FORSTÅ noget. Altså i den helt forkerte ende iflg. teorien.

Jeg ser ingen grund til at input-teorien ikke skulle gælde for grønlandsk. Tværtimod er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at input er selve nøglen til grønlandsk på et niveau, hvor det virkeligt kan bruges i den virkelige verden. Men i modsætning til sprog med korte ord og ringe grammatik starter denne proces ikke automatisk i et sprog af grønlandskens kompleksitet. Ikke en eneste af den lille håndfuld danskere, der har lært sig at tale grønlandsk funktionelt som voksne, har lært det ved “bare” at lukke sindet og ørerne op. For os alle gælder det, at der har været tale om en lang, møjsommelig vej frem mod den dag, hvor vi kunne begynde at lære naturligt (og samtidig begynde at aflære de mange fejl, den traditionelle undervisning havde bygget op i os!).

Dette er mit erfaringsgrundlag og mit credo, og Grønlandsk for voksne er mit forsøg på en katalysator, der hurtigst muligt bringer dig frem til at autentisk grønlandsk får muligheden for at sive ind og ubevidst blive til aktivt sprog – og forhåbentlig skåner dig for en række af de undervisningspåførte problemer, jeg selv har måttet døje med.

Hvorfor gør vi som vi gør?
Vi griber undervisningen an på en måde, der på en lang række punkter er meget forskellig fra de fleste andres måde at gøre tingene på. Fx underviser vi ikke i “praktisk hverdagsgrønlandsk”, og vi lærer Jer ikke “at sige noget, der er umiddelbart anvendeligt” for at nævne to af de mere iøjnefaldende forskelle blandt mange andre.

Folk, der ikke har sat sig ind i de ret komplicerede psykologiske processer, der betinger succes eller mangel på succes i tilegnelsen af fremmedsprog, og som ikke selv forstår grønlandsk har af gode grunde svært ved at forlige sig med tanken om, at der IKKE findes en nogenlunde simpel og direkte vej til at lære grønlandsk på samme måde som mange grønlændere har lært dansk og mange danskere fx engelsk uden de store sværdslag ved simpelthen at bruge sproget om den slags emner, der tjener praktiske formål for den enkelte efterhånden som han/hun har brug for det.

Det fungerer bare ikke sådan på grønlandsk, slet ikke! Det er et faktum, at kun en meget, meget lille håndfuld ud af de tusindvis af danskere, der i den sidste generation er startet på at lære grønlandsk, er nået frem til at beherske grønlandsk så funktionelt, at de kan kommunikere meningsfuldt om egen dagligdag og egne tanker og indgå kvalificeret i en grønlandsksproget arbejdssituation. Og INGEN af dem har lært, hvad de kan, på en simpel, uteoretisk måde. Det skal understreges, at jeg med udtrykket “kunne grønlandsk” IKKE tænker på den gruppe danskere, der via naturmetoden har lært sig en lille samling dagligdags fraser, de bruger igen og igen, men ikke rigtigt forstår svarene på deres sætninger eller hvad der iøvrigt foregår omkring dem på grønlandsk. Deres sprog er absolut ikke funktionelt.

Følgende iagttagelser/ erkendelser er at betragte som fakta og forudsætninger for vore aktiviteter
* Hverken vi eller nogen anden kan lære dig lidt praktisk dagligsprog via en begrænset indsats. Selve begrebet “praktisk dagligsprog” er nemlig totalt forvrøvlet i et sprog med så kompleks en ordbygning som grønlandsk. Alting – inkl. dagligsprog og barnesprog – er kompleks. Der er ingen genveje som i engelsk via højfrekvente ord og sætninger i smarte hjælpemidler. På grønlandsk er ingenting højfrekvent. Derfor er parlør-grønlandsk i bedste fald uanvendeligt og i værste direkte blokerende for videre tilegnelse.
* Vi vil hjælpe dig i gang med at lære at forstå og tale rigtigt grønlandsk og vi ved af erfaring, at det er muligt. Derfor sætter vi ikke barren lavt.
* Hverken vi eller nogen anden kan lære dig grønlandsk. Det kan du kun selv! Tilegnelse af ethvert fremmedsprog er altid en individuel og langt hen ad vejen ubevidst proces. Men vi kan være din GPS i processen og hjælpe dig med de fleste af de problemer, du løber ind i, fx ved at forklare udtryk og konstruktioner, som er så fremmedartede, at du ikke intuitivt selv kan finde forklaringerne. Det er en af de ting, der for alvor bidrager til at holde motivationen – og dermed selve forudsætningen for at tilegne sig grønlandsk – oppe.
* Ingen kan lære grønlandsk alene ved at åbne sindet og ørerne. Det kræver faktisk ret meget indsigt i sprogets strukturer overhovedet at kunne begynde at forstå noget som helst af det sprog, man møder i dagligdagen. Grønlandsk har  den måske mest komplekse ordbygning blandt samtlige verdens sprog – nogle døde eller døende sprog fraregnet. Derfor er selv dagligdags fraser og børnesprog komplekse i en grad, der kan være vanskelig at fatte for elever med et simpelt sprog som dansk eller engelsk som modersmål. Og af samme årsag har grønlandsk sandsynligvis verdens laveste gentagelsesfrekvens af enkeltord. Ord ændrer sig hele tiden og kommer næsten aldrig igen i netop den form man har lært dem i, så hvis man ikke lærer at “knække ordbygningens kode” (hvilket er muligt, for den er meget systematisk) vil der ALDRIG finde nogen form for tilegnelse sted.
* Tilegnelse er et produkt af forståelse, ikke af de tvivlsomme sætninger, man selv kan udtale i begyndelsen. Man lærer ikke fremmedsprog af egne fejl men af indfødte taleres sprog i indlærerens eget liv. Dette gælder alle fremmedsprog, men slår tydeligere igennem i komplekse sprog som grønlandsk end i sprog med enkel ordbygning som engelsk og dansk.
* Grønlandsk er IKKE engelsk. Dette burde være en selvfølge men det er det ikke. Grønlandskundervisningen har de sidste 30-40 år lænet sig op af metoder kendt fra engelskundervisningen (naturmetode og nedprioritering af grammatik). Dette er rivende galt som al nyere forskning entydigt viser.
* Sproget i sig selv kan godt være en udfordring, men det er alligevel ikke her, man finder de værste motivationsdræbere. De er psykologiske, praktiske og politiske. Derfor fokuserer vores kursusmodel meget også på ikke-sproglige forhold.

Virker det?
Hvis vi ser bort fra blandinger og danskere med et passivt barnesprog fordi de er opvokset i Grønland, findes der kun en håndfuld danskere, der har lært sig at tale funktionelt grønlandsk (dvs. effektivt nok til fx faglige møder og undervisning) i løbet af den sidste generation. Dette skal ses i forhold til det faktum, at der hvert eneste år starter flere hundrede motiverede “flyfriske” på undervisningen. Der er altså tale om en succes-rate på en enkelt eller nogle få promille. Det er selvfølgelig ekstremt utilfredsstillende.

Jeg er overbevist om, at langt, langt de fleste af frafaldene forklares af politiske, praktiske og attitudemæssige forhold langt mere end af sproglige og pædagogiske forhold, omend jeg også mener at have dokumenteret, at uheldige metoder i grønlandskundervisningen bærer en stor del af skylden for de manglende resultater (se fx min artikel Hvorfor kan danskere i Grønland – stadigvæk – ikke grønlandsk? (I Grønlandsk kultur- og samfundsforskning 2013-14. Ilisimatusarfik/ Forlaget Atuagkat. Nuuk 2014)).

LearnGreenlandic har udviklet et undervisningskoncept, der dels er forankret i input-teorien og dels inddrager en række af de ikke-sproglige dimensioner, der som sagt i højere grad end de rent sproglige betinger mangelen på succes. Og det virker! I hvert fald bedre end noget andet jeg har oplevet eller selv forsøgt i mine snart 40 år i branchen.

Træerne vokser ganske vist ikke ind i himlen her nord for trægrænsen. Man er oppe mod rigtigt mange og meget stærke motivationsnedbrydere, når man vil lære eller undervise i grønlandsk. Det er under alle omstændigheder op ad bakke, men alligevel ..

Siden vi etablerede undervisningen i den nuværende form har flere hundreder påbegyndt undervisningen. Langt over halvdelen har opgivet igen, men en del er stadig i gang på mellemniveauerne og forventes at få fat i kanten af rigtigt grønlandsk inden alt for længe. Men der er 5-10 indlærere, der reelt har “knækket koden”, så de for alvor er ved at tilegne sig grønlandsk på den rigtige måde, nemlig naturligt via input i dagligdagen.

Det lyder måske ikke af så meget, men i forhold til alt tidligere set er succesraten faktisk formidabel!