Syntaks

Om udkastet til Grønlandsk Grammatik – LGversion

LG bygger på den sprogteknologi, som findes om grønlandsk – og forudsætter dermed også i de senere moduler at brugeren kan bruge de sprogteknologiske redskaber, som ligger på Oqaasileriffiks hjemmeside. Derfor vil der i redegørelsen for ordklassesystemet i grønlandsk også gøres rede for, hvordan terminologien hænger sammen med terminologien i Katersat og FST og dermed også i MT (machine translation, dvs maskinoversættelsesredskaberne som er under udvikling i disse år og som også er tilgængelige på Oqaasileriffiks hjemmeside).

Siderne om ordklasseinddeling skal ses som WORK IN PROGRESS.
Jeg har lavet en del særundersøgelser af syntaktiske strukturer og ordklasseforhold – de drejer sig ikke mindst om ord, der tilhører hovedordklassen partikler. De foreløbige konklusioner vil indgå i fremstillingen. Men det er vigtigt – også når det gælder særundersøgelserne – at understrege, at der er tale om foreløbige konklusioner, som skal udbygges. Men nogle af de mere substantielle undersøgelser lægges på nettet allerede nu som WORK IN PROGRESS.

I de vedlagte detaljeundersøgelser ses sproget som nævnt ud fra en ordklasseinddelingssynsvinkel. Denne fremstilling skal i de kommende år udbygges med langt flere data ud fra syntagmatiske synsvinkler og syntaktiske funktionssynsvinkler.

I den sidste ende er planen at få en beskrivelse, som dels dækker de højfrevente strukturer, dels linker til beskrivelser af yderligere detaljer i disse strukturer og til beskrivelser af mere sjældent forekommende strukturer i grønlandsk.
Ideen er, at en sådan lagdelt beskrivelse som øverste lag skal være rimelig letlæst og letforståelig, mens de næste lag vil blive vanskeligere tilgængelige jo mere komplekse strukturer beskrivelserne dækker.

De vedlagte filer er meget uegale i detaljemængde og læsbarhed. Meningen er at jævne ud og lagdele langt mere fremover. Styrende for hvor der er boret dybere har været de behov som den grønlandske CG har haft for nærmere udredning for at kunne få opstillet mere præcise regler.

Udkastene, som de foreligger her, forudsætter et vist kendskab til grammatik, herunder især til syntaks, men også til morfologi, herunder ikke mindst til den vidtspændende derivation i grønlandsk. LG bygger som MT på teorien om inderivation i grønlandsk. Ved viderederivation på grønlandsk kan stammen der viderederiveres fra stadig styre dele af sætningens syntaks samtidigt med at hele viderederivationen styrer syntaktiske strukturer i sætningen. Grønlandske sætninger har således en form for dobbeltsyntaks.

For en første introduktion til inderivation se Karen Langgård: Inderivation af verbalstammer. Grønlandsk Kultur- og Samfundsforskning 93 pp 62-93.
For en fremstilling med et snævrere fokus: Karen Langgård: Coreferentialitet, oratio obliqua og inderivation – i grønlandsk. Grønlandsk Kultur- og Samfundsforskning 97 pp 119-133.
For en beskrivelse af inderivation generelt i grønlandsk se: Karen Langgård: Inderivation in Greenlandic. Travaux du cercle linguistique de Copenhague Vol. XXXII Complex Predicates and Incorporation A Functional Perspective. Eds Ole Nedergaard Themsen and Michael Herlund. C.A.Reitzel. Copenhagen 2002.
Denne fremstilling findes delvis gengivet på dansk i en særfil KL-inderiv-da-LGversion.doc

Work in progress, detaljestudier og andre attachments

Udkast til grønlandsk grammatik – work in progress .
Introduktion til inderivation.
Detaljestudie vedr. ‘tassa’.
Detaljestudie vedr. ‘soorlu’.
Detaljestudie vedr. ‘nalinginnaq’.
Detaljestudie vedr. ‘imaappoq’.