Variationerne i grønlandsk udtale og ordbygning, der forekommer i faktisk hvert eneste ord, er så gennemgribende, at du uforberedt vil få problemer med at erkende selv de ord, du godt kender. Det er derfor helt afgørende, at du får variationerne på rygraden. Det er emnet for dette afsnit.
Lær følgende gloser udenad. Husk ALTID rækkefølgen: først fra grønlandsk til dansk, derefter fra dansk til grønlandsk, og husk altid også at udtale ordene højt
aap ja
aappaagu næste år
anaana en mor
ataata en far
eqqaama- at huske det
eqqumiitsuliortoq en kunstner
ilinniar- at lære, at studere
ilinniartitsisoq en lærer
Ilisimatusarfik Grønlands universitet
kunngi en konge
oqaaseq - *uqaa(t)siq et ord (i flertal = et sprog)
oqaasilerisoq en sprogforsker, en sproginteresseret
piareer- at være klar/ parat
suli endnu, stadigvæk
taa- at nævne det, at kalde nogen (noget{±mik})
tamarmik alle (når anvendt som grundled)
tassa dvs.
tutsiuteqqip- at lade høre fra sig igen
ukioq et år, en vinter
Vb+GALUAR at Vb-e ellers/ ganske vist
N-LIRI at arbejde med N, at beskæftige sig med N
N-NNGUR at blive N
Vb+TAR at pleje at Vb-e
N{±mut} navneord i terminalis "til N"
N{±ni} navneord i lokalis flertal eller efter personendelse "i/ på N"
N{±nik} navneord i instrumentalis flertal eller efter personendelse "med N"
Vb{+vaaŋŋa} verbum i indikativ 3.flertal-1.ental "de-mig"
Vb{+vaat} verbum i indikativ 3.flertal-3.ental "de-ham"
Vb{+vit} verbum i interrogativ1 2.ental "du"
Vb{+viuk} verbum i interrogativ 2.ental-3.ental "du-ham"
Vb{+vugut} verbum i indikativ 1.flertal "vi"
Vb{+Tuŋa} verbum i participium 1.ental "at jeg"
Hej. Tutsiuteqqippugut. Piareerpit?
Eqqaamaviuk uanga Tikamik ateqartunga? Tikaajaammik ateqaraluarpunga tamarmilli Tikamik taasarpaannga. Uanga 27-nik ukioqarpunga. Ataataga Frederimmik ateqarpoq tamarmilli Kunngimik taasarpaat. Ataata eqqumiitsuliortuuvoq. Taanna 58-inik ukioqarpoq. Anaanaga Karenimik ateqarpoq. Ilinniartitsisuuvoq. Anaana aamma 58-inik ukioqarpoq.
Uanga suli Ilisimatusarfimmi ilinniarpunga aappaaguli bachelorinngussavunga. Oqaasilerisuni ilinniarpunga tassa Institut for sprog, litteratur og medier-imi.
Der er ikke grammatisk køn på grønlandsk, så når der står 'han' eller 'ham' i oversættelserne betyder det ALTID også 'hun/ hende' og 'den' og 'det'.
Har du bemærket, at verberne har to forskellige typer. På den ene side har vi fx
ateqarpunga jeg hedder
najugaqarpoq han bor
sulissavit skal du arbejde?
ilinniartunga at jeg studerer
piareerpugut vi er parate
tutsiuteqqittarpunga jeg plejer at lade høre fra mig igen
kalaaliuvoq hun er grønlænder
Lidt forenklet kan man sige, at denne slags verber har strukturen 'NOGEN HANDLER' uden at sige noget om hvem handlingen er rettet mod. De fortæller kun hvem, der gør det, og hvad, der gøres. Vi kalder den slags verber for de intransitive verber.
På den anden verber som
ilinniartippassi jeg underviser Jer
eqqaamassavaannga de vil huske mig
taagaluarpiuk nævnte du det ellers?
der giver os tre informationer: Hvem gør det (grundleddet også kaldet subjektet), hvad gøres der (handlingen), samt hvem er målet for handlingen (genstandsleddet også kaldet objektet). Vi kalder sådanne verber for de transitive verber.
På dansk er forskellen på mellem intransitiv og transitiv ikke altafgørende for sprogbrugen, men på grønlandsk er den enormt betydningsfuld, og vi vil hele tiden have brug for at forholde os til den, så du kan lige så godt først som sidst få lært termerne transitiv og intransitiv selv om det måske er lidt fremmedartet for dig.
Det er i denne forbindelse en god idé. hvis du gennemarbejder øvelse 2-1 og øvelse 2-2 så grundigt, at du er helt sikker på at du har forstået principperne helt til bunds. Ellers må du i gang med grammatikken eller bede om hjælp hos din lærer.
er den form af verbet, der bl.a. bruges til at lave at-sætninger, men kun når hovedsætningens grundled og at-sætningens grundled IKKE er den samme.
'Tika tror, at Per drikker' (Tika, som tror ≠ Per, som drikker. Ergo tror Tika i fremsættemåde og Per drikker i participium.
'Per mener ikke selv, at han drikker for meget' (Per, som mener noget = Per, som drikker. Ingen participium her)
Eqqaamaviuk Tikamik ateqartunga? (Du ≠ Tika. Ergo husker 'du' i fremsættemåde og 'Tika' hedder i participium.
Der findes en række tilhæng og endelser, der som participiums {+Tu} eller 'plejer at' Vb+TAR har en variabel konsonant. Den gode nyhed er, at variationerne styres af en meget simpel regel, nemlig at T bliver til s, hvis der står en vokal foran, ellers bliver den til t.
ilinniartippassi betyder 'jeg underviser Jer' og sulivoq betyder 'hun arbejder'. 'Jeg plejer at undervise Jer' og 'hun plejer at arbejde' er altså nye stammer med tilhænget +TAR:
/ilinniartip+TAR+vassi/ ⟹ /ilinniartiptarvassi/ (p er en konsonant så T er et t) ⟹ ilinniartittarpassi
/suli+TAR+vuq/ ⟹ /sulisarvuq/ (i er en vokal, så T er her et s) ⟹ sulisarpoq
Øvelse II-1-3 handler om denne lydveksling.
I øvelse II-1-8 får du brug for yderligere en lydregel. Det er nemlig sådan, at alle vokaler bliver til a, hvis de kommer efter et andet a. Reglen ser således ud:
V ⟹ a/ a __
Her er et par eksempler:
/arnaq-U+vugut/ ⟹ /arnauvugut/ ⟹ arnaavugut
/ataata-U+vuŋa/ ⟹ /ataatauvuŋa/ ⟹ ataataavunga
Hvis du synes, at Tikas udtale af ordet 'bachelorinngussavunga' lød som 'bachelorinngussaanga' har du ret. Men forklaringen er lidt kompliceret og ret beset ikke så afgørende, så lad være med at spilde for mange ressourcer på det her. Ved fremtid med Vb-SSA tilhænget er det faktisk sådan, at indikativs v forsvinder mellem Vb-SSA og u. Vi får altså et u lige efter et a, hvilket trigger reglen ovenfor:
bachelorinngussavunga ⟹ *bachelorinngussaunga ⟹ bachelorinngussaanga
men
bachelorinngussasunga, bachelorinngussavit, bachelorinngussagaluarpungaetc. uden reduktionsreglen i hundredvis af andre kontekster. Rent faktisk gælder reglen om svind af /v/ kun ved i alt 5 ordformer.
Så lyt til et godt råd: Brug bare den ikke sammentrukne form i denne tidlige fase, for der er nemlig tale om en undtagelse fra en simpel regel. Antallet forekomster af Vb-SSA uden et følgende /u/ er meget, meget større end antallet forekomster med et følgende u, og i disse mange andre situationer må v bestemt ikke forsvinde. Det er derfor meget bedre at du forstår og bruger den generelle regel frem for at spilde ressourcer på at lære en ikke meningsforstyrrende detalje. Så får du nemlig ikke problemer med dette vigtige tilhæng, når du snart skal til at sætte mere komplicerede ting sammen.
Øvelse 1: Former af intransitive verber
Øvelse 2: Former af transitive verber
Øvelse 3: Brug Vb+TAR I
Øvelse 4: Brug Vb+TAR II
Øvelse 5: Brug participium
Øvelse 6: Brug N{-mik}
Øvelse 7: Brug {+mut} og væn dig til C1C2-reglen
Øvelse 8: Brug N-U{+vuq}
Her finder du nu nogle uudfyldte skemaer til nogle af de mange forskellige former af de intransitive verber. Udfyld alle de felter, som du foreløbig har lært med følgende intransitive verber2:
ateqar-, sulisar-, ilinniartitsisunngussa-
Skema 1: Intransitiv indikativ/ fremsættemåde |
|
1.ental "jeg" | |
2.ental "du" | |
3.ental "han" | |
1.flertal "vi" | |
2.flertal "I" | |
3.flertal "de" |
Skema 2: Intransitiv interrogativ/ spørgemåde |
2.ental "du" |
3.ental "han" |
2.flertal "I" |
3.flertal "de" |
Skema 3: Intransitiv participium/ navnemåde |
1.ental "jeg" |
2.ental "du" |
3.ental "han" |
1.flertal "vi" |
2.flertal "I" |
3.flertal "de" |
Her er facitlisten. Dæk den til medens du arbejder og check først bagefter!
I skema 1 skal du have:
ateqarpunga, sulisarpunga, ilinniartitsisunngussavunga
ateqarpoq, sulisarpoq, ilinniartitsisunngussavoq
ateqarpugut, sulisarpugut, ilinniartitsisunngussavugut
I skema 2 skal du have:
ateqarpit, sulisarpit, ilinniartitsisunngussavit
I skema 3 skal du have:
ateqartunga, sulisartunga, ilinniartitsisunngussasunga
Her finder du nu nogle uudfyldte skemaer til nogle af de mange forskellige former af de transitive verber. Udfyld alle de felter, som du foreløbig har lært med følgende transitive verber:
ilinniartittar-, eqqaamagaluar-, taassa-
9: Indikativ |
"mig" |
"dig" |
"ham" |
"os" |
"Jer" |
"dem" |
"jeg" |
XXXXX |
XXXXX |
||||
"du" |
XXXXX |
XXXXX |
||||
"han" |
||||||
"vi" |
XXXXX |
XXXXX |
||||
"I" |
XXXXX |
XXXXX |
||||
"de" |
10: Interrogat. |
"mig" |
"dig" |
"ham" |
"os" |
"Jer" |
"dem" |
"du" |
XXXXX |
XXXXX |
||||
"I" |
XXXXX |
XXXXX |
Her er facitlisten. Dæk den til medens du arbejder og check først bagefter!
I skema 9 skal du have:
ilinniartittarpassi, eqqaamagaluarpassi, taassavassi
ilinniartittarpaannga, eqqaamagaluarpaannga, taassavaannga
ilinniartittarpaat, eqqaamagaluarpaat, taassavaat
I skema 10 skal du have:
ilinniartittarpiuk, eqqaamagaluarpiuk, taassaviuk
Her er en række spørgsmål til dig dvs. de er i 2. person ental. De drejer sig alle om gentagne forhold, så de indeholder alle sammen elementet Vb+TAR. Forstå spørgsmålet, forstå de processer, der har været på spil da ordene blev dannet, og besvar spørgsmålene positivt. Indled dine svar ned ordet aap
Ilinniartarpit? Aap, ilinniartarpunga
Sulisarpit? Aap, sulisarpunga
Oqaasilerisarpit? Aap, oqaasilerisarpunga
Nuummi najugaqartarpit? Aap, Nuummi najugaqartarpunga3
Kalaallisut ilinniartarpit? Aap, kalaallisut ilinniartarpunga
De følgende ord er udsagn om handlinger, der kun foregår een gang eller altid. Gentag ordene uden at ændre personendelser men tilføj Vb+TAR, så du retter sætningen til at udtrykke en gentagen handling.
Uanga ilinniartippassi Uanga ilinniartittarpassi
Anaanaga eqqaamavaat Anaanaga eqqaamasarpaat
Nuliara sulivoq Nuliara sulisarpoq
Ilinniartitsisoq tutsiuteqqippoq Ilinniartitsisoq tutsiuteqqittarpoq
Ilisimatusarfimmi oqaasilerivoq Ilisimatusarfimmi oqaasilerisarpoq
Grand Canariami najugaqarpoq Grand Canariami najugaqartarpoq
Omskriv de følgende udsagn til at-sætninger. Brug sætningen Nuliara oqarpoq som anførende sætning.
Uanga Perimik ateqarpunga Nuliara oqarpoq uanga Perimik ateqartunga.
Uanga oqaasilerisarpunga Nuliara oqarpoq uanga oqaasilerisartunga
Uanga ilinniassavunga Nuliara oqarpoq uanga ilinniassasunga
Uanga ilinniartitsisuuvunga Nuliara oqarpoq uanga ilinniartitsisuusunga
Uanga kalaaliuvunga Nuliara oqarpoq uanga kalaaliusunga
Uanga akisuumik illoqarpunga Nuliara oqarpoq uanga akisuumik illoqartunga
Uanga Ilisimatusarfimmi sulissavunga
Nuliara oqarpoq uanga Ilisimatusarfimmi sulissasunga
Uanga kalaallisut ilinniartarpunga
Nuliara oqarpoq uanga kalaallisut ilinniartartunga
⬊♫⬋ Sæt følgende navneord i instrumentalis med endelsen {-mik}:
qallunaaq qallunaamik
nuliaq nuliamik
ukioq ukiumik
Nuummiu Nuummiumik
illu illumik
anaana anaanamik
kunngi kunngimik
eqqumiitsuliortoq eqqumiitsuliortumik
ataata ataatamik
ilinniartitsisoq ilinniartitsisumik
oqaasilerisoq oqaasilerisumik
⬊♫⬋ Sæt følgende navneord i terminalis ('til N') med endelsen {+mut}
Nanortalik Nanortalimmut
ateq atermut
Nuuk Nuummut
Ilisimatusarfik Ilisimatusarfimmut
Kangerlussuaq Kangerlussuarmut
Upernavik Upernavimmut
⬊♫⬋ Dan ord af typerne "Han/ det er en N" af følgende navneord
eqqumiitsuliortoq eqqumiitsuliortuuvoq
Ilisimatusarfik Ilisimatusarfiuvoq
kalaaleq kalaaliuvoq
Nuuk Nuujuvoq
qallunaaq qallunaajuvoq
illu illuuvoq
oqaaseq oqaasiuvoq
oqaasilerisoq oqaasilerisuuvoq
ukioq ukiuuvoq
Nuummiu Nuummiuuvoq
anaana anaanaavoq
ataata ataataavoq
nuliaq nuliaavoq
ateq atiuvoq
kunngi kunngiuvoq
1Interrogativ kaldes undertiden 'spørgemåde' på dansk
2Der findes tilsvarende tomme skemaer bagest i bogen, som du kan kopiere fra efterhånden som dit repertoire af endelser vokser, så du kan roligt skrive i bogen på dette sted.
3'Pleje at bo i Nuuk' betyder 'at have boet i Nuuk i flere omgange'