Introduktion til kapitel II-4 X-tras

Dagens mål

Øvelserne i dagens X-kapitel bruger mange kræfter på N+GƏ. Det gør de, fordi netop dette tilhæng er så uhyre produktivt, som det er, og fordi det nok er det enkeltfænomen, der har flest frustrerede indlærere på samvittigheden. Men der er hverken en smart genvej til at få det under huden eller nogen vej uden om N+GƏ, så vi gentager bare den abstrakte betydning, nemlig 'subjektet har N som sit objekt' eller 'objektet er subjektets N'. Så for at udtrykke så forskellige ting som 'Karen er min kone (Karen nuliaq+GƏ{vara})' og 'Det er noget, som jeg må have læst (atuar-TAQ-SSAQ+GƏ{vara})' og de tusinder af andre situationer, hvor vi i virkelighedens verden har behov for at udtrykke 'A er B's et_eller_andet' er N+GƏ obligatorisk.

Derfor får du her mange (lidt kedelige, men nødvendige) øvelser med netop dette tilhæng.

ContNeg

Du har sikkert undret dig over, hvad det sidste, ikke forklarede verbum i sætningen Per ulluni makkunani aallarsimavoq nammineq immiussiartorsinnaanani. er for en størrelse.

Det er en negativ ledsagemåde (forkortet ContNeg), der direkte oversat betyder han_ikke_kunnende_TageHenForAt_indspille så du ville nok have forventet noget i retning af immiussi_GIARTUR_SINNAA_NNGIT{lu}{ni}. Faktisk kan det høres i børnesprog, men i standardsproget er der en helt fast regel, der siger at -NNGIT{Cont}{person} konsekvent erstattes af {+na}{person}

Mere om contemporativ

Contemporativ (ledsagemåde) blev ikke samlet gennemgået i lektion II-4, så uden lidt ekstra info får du problemer med øvelserne II-4-4X og II-4-5X, der handler om N+GƏ i netop ledsagemåde.

Husk de helt basale spilleregler for ledsagemåde

• Ledsagemåde kan kun anvendes ved samme subjekt for ledsagemåden og det overordnede verbum. Altså Malik isumaqarpoq Nuummut aallassalluni (Malik tror, at han skal til Nuuk).
• Subjektet for en ledsagemåde kan derfor aldrig være 3. person, men må nødvendigvis være co-referentiel person enten 1. person (når det overordnede subjekt er 'jeg' eller 'vi'), 2. person (når det overordnede subjekt er 'du' eller 'I') eller 4. person (når det overordnede subjekt er 'hon' eller 'de')
• Vi ved altså altid fra hovedverbet hvem der er subjekt for enhver ledsagemåde, så i transitiv er subjektets person simpelthen bortrationaliseret. Altså betyder fx suleqatigissallugu 6 forskellige ting: Isumaqarpunga suleqatigissallugu (Jeg tror at jeg skal arbejde sammen med hende), Aviaaja isumaqarpoq suleqatigissallugu (Aviaaja tror at hun skal arbejde sammen med hende), Ilissi isumaqarpusi suleqatigissallugu (I tror at I skal arbejde sammen med hende) etc.
• Contemporativs modusmærker er hhv. {+()lu} i Cont og {+na} i nægtet contemporativ (ContNeg). Husk at ()lu betyder, at der indsættes et ekstra -l- i vokalstammer og husk den helt specielle regel, der siger at {()lu} bare skal være {lu} lige efter ǝ og at ǝ specielt i denne situation bliver til et -a-. Det hedder altså suli-QATƏ+GƏ{lu}{gu} suleqatigalugu (samarbejdende med hom), men suli-QATƏ+GƏ-SSA{()lu}{gu} suleqatigissallugu (samarbejdende med hom i fremtid). I nægtet ledsagemåde er der ingen særregler. Det hedder altså suli-QATƏ+GƏ{na}{gu} suleqatiginagu (ikke samarbejdende med hom), og suli-QATƏ+GƏ-SSA{na}{gu} suleqatigissanagu (ikke samarbejdende med hom i fremtid).

Du får herunder begge paradigmer for intransitiv contemporativ og begge for transitive.

Intransitiv contemporativ

() betyder, at der altid skal stå en konsonant før -lu-, så alle vokalstammer tilføjes et ekstra -l-. Altså fx

angerlar+{lunga} = angerlarlunga (jeg kommende hjem)

sinip+{lunga} = sinillunga (jeg sovende), men

qasu+{llunga} = qasullunga (jeg værende træt)

Intransitiv nægtet contemporativ

{natit} (2Sg) har en alternativ form {nak}, der især anvendes, når nægtet contemporativ anvendes som bydeform/imperativ

Ved r-stammerne er svind af /n/ normalt i især 4. person og i 1Pl, så at altså ajoratik tikipput (de ankom ikke værende dårlige (= De ankom i god behold)) høres oftere end ajornatik tikipput.

Transitiv contemporativ

() betyder, at der altid skal stå en konsonant før -lu-, så alle vokalstammer tilføjes et ekstra -l-. Altså fx

allap+{lugu} = allallugu (SUBJ skrivende det)

tusar+{lunga} = tusarlunga (SUBJ hørende mig), men

taku+{llutit} = takullutit (SUBJ seende dig)

Desuden gælder den specialitet i positiv comtemporativ, at modusmærket {(l)lu} bliver {lu} hvis der står ǝ lige foran. Samtidig bliver ǝ til a i denne situation, så det altså fx hedder ila+GƏ{lu}{ŋa} ilagalunga (SUBJ værende sammen med mig)

Transitiv nægtet contemporativ

NB: Særreglen ovenfor iflg. hvilken ǝ bliver a før {lu} gælder IKKE i nægtet contemporativ. Det hedder altså ila+GƏ{na}{ŋa} ilaginanga (SUBJ ikke værende sammen med mig)

Dagens hovedbrud

Du har nået et punkt i din tilegnelsesproces, hvor det ikke er lærebogen, men virkeligheden, der efterhånden skal være din vigtigste “lærer”. Men brug virkeligheden rigtigt! Dette indebærer, at du, når du møder en sætning eller et ord, du har brug for konkret at forstå og internalisere som aktivt sprog ikke skal forsøge at lære det udenad, som de fleste vil anbefale dig at gøre. Den strategi bringer dig nemlig intetsteds hen, fordi du næste gang, du har brug for den netop indlærte sætning, næsten garanteret vil have behov for at justere den for andre personer, obligatoriske tidsangivelser, nægtelser etc. etc. og det er ikke en kompetence, du opbygger gennem udenadslæring.

Sørg i stedet for kun at tage virkeligheden ind i så små bidder, at du når helt til bunds i forståelsen af dem. Gør følgende:

1. FORSTÅ sætningen inkl. forståelse for ALLE tilhæng og endelser, der forekommer. Brug Katersat på oqaasileriffik.gl som ordbog, og søg hjælp hos dine studiekammerater og/eller din lokale sprog-guru, hvis du er så heldig at have sådan en.
2. GENTAG så sætningerne højt og tydeligt. Hvis du ikke kan udtale dem efter et par forsøg, er det fordi du ikke har forstået dem godt nok, og så må du vende tilbage til dette punkt når du også har givet det følgende punkt den opmærksomhed, det fortjener.
3. UDVID KONTEKSTEN så godt du kan. Når du fx nedenfor ser en ny verbalstamme sivisu{}, der betyder 'at være langvarig' så tænk igennem – gerne sammen med dine studiekammerater – om du kan sætte kendte tilhæng på som fx NNGIT og danne ord som sivisunngilaq (er ikke langvarig) eller SINNAA og danne sivisusinnaapput (de kan tage lang tid) eller kombinationer som NNGIT og NIQ og SSAQ og kendte endelser som fx sivisunnginnissaa (dets kommende fravær af langvarighed). Brug https://oqaasileriffik.gl/da/sprogteknologi/live/ for at checke, at de ord, du bygger, faktisk er korrekte ord.

Her er en autentisk mail plukket tilfældigt fra den daglige mail-kommunikation:

Hej, SANA-liarlunga 9.15 piffissaateqarlunga anilaalerpunga. Sivisunissaa naatsorsuutiginngilara. Ingerlaannaq utissaanga. 1

Hej. Jeg er lige på vej ud, idet jeg skal til SANA, hvor jeg har en tid kl. 9.15. Jeg forventer ikke, at det bliver langvarigt. Jeg vender tilbage med det samme.

• N-LIAR at bevæge sig til N (altså synonymt med Trm-KAR (-mukar-), som du traf i lektion II-4)
• piffissaq- tid (som abstrakt begreb)
• piffissaat- piffissaq-UTE betyder bogstaveligt 'den tid, man har erhvervet sig'. Ordet er en såkaldt neologisme (nydannelse), der ikke tidligere har optrådt i nogen ordbøger eller ordlister. Bruges i betydningen 'tidsaftale', 'tidsbestilling' etc.
• sivisu{} at være langvarig
• N-SSAQ fremtidig N
• naatsorsuutigǝ{} at forvente OBJ
• ingerlaannaq med det samme
• uter{} at vende tilbage