Kapitel II-6

Nye gloser, men næsten ingen ny grammatik.

• Dette kapitel handler især om at få trænet det, du allerede ved sammen med nye gloser og tilhæng.

Gloser til sjette kapitel

aasaq en sommer

akueri- *akuirә at godkende/ acceptere det

alla en anden

angajoqqaaq en forælder

assut meget

atassut atassutә en forbindelse

avip- at skilles

erniinnaq snart

fiister- at feste

guitarer- at spille guitar

ikiorti *ikiurtә en medhjælper

illoqarfik/ illoqarfiup en by

imatut således

imer- at drikke

immaqa måske

inersimasoq en voksen

ingerla- at bevæge sig, at gå/ køre/ være i gang

inuttassarsiuussineq/ inuttassarsiuussinerup et stillingsopslag

inuu- at leve

inuusuttoq en ung

kapitali et kapitel

*nalә en retning/ niveau/ tid (altid med possessor)

nangip- at fortsætte det

nassiussaq en forsendelse/ noget sendt

nipilersor- at spille musik

oqaluttuari- *uqaluttuarә at fortælle det

panik/ paniup en datter

pissut *pissutә en årsag

qaangiup- *qaaŋiutә at være gået forbi. Dvs. 'for TIDSORD siden'

qimap- at forlade ham

sooq hvorfor

soorunami selvfølgelig

soqutiginar- at være interessant

suliaq et arbejde/ en opgave

suna hvad/ hvilken

sungiup- *suŋiutә at vænne sig til det

taakku de (tidligere nævnte)

taama således. Sammen med Vb+TIGӘ 'så Vb som sådan'

taamaap- at være således

taamaatip- at opgive

taku- at se det

tamanna dette her

tikip- at ankomme til den

tusar- at høre det

uani her

upernaaq et forår

ungasip- at være langt borte

Endelser

N{-ma} navneord i relativ flertal, der ejes af 1. person ental: "mine N's"

N{-kkut} navneord i vialis ental: "via N"

Vb{+lara} verbum i optativ¹ 1. ental-3.ental: "Gid jeg - den"

Vb{+gatta} verbum i causativ 1. flertal: "da vi"

Vb{+(m)mat} verbum i causativ 3.ental: "da han"

Vb{+(m)mata} verbum i causativ 3.flertal: "da de"

Vb{+vat} verbum i indikativ 2.ental-3.ental: "du - den"

Tilhæng

N-KKUT kollektivet N, familien N (NB flertal)

N+SIUR at søge N, at færdes blandt N

N+TAAR at få en (ny) N

Vb+GUNNAAR at holde op med at Vb

Vb+GUSUP at ønske/ ville Vb

Vb+(L)LUAR at Vb godt

Vb+TIGӘ så Vb som ...

Vb-VIP at Vb meget/ stærkt

Efterhæng/ tilhængspartikler

LUUNNIIT eller. Sammen med nægtelse betydningen 'ikke engang'

Lytte/ forstå/ gentage stykke II-6

Hej. Per Rosingiuna. Tutsiuteqqippunga. Per suli Finlandimiilluni nammineq immiussiartorsinnaanngimmat uanga ullumi oqaluttuarisaanera nangilaassavara. Imatut oqaluttuarpoq:

Immaqa eqqaamavat uanga ukiorpassuit qaangiummata Odense Universitet qimallugu Kalaallit Nunaannukartunga. Tikap tamanna kapitali 3-mi oqaluttuarivaa. Oqaluttuarinngilaali suna pissutigalugu aallartunga. Uani tikilaarlara.

Taamani anaanaga ataatagalu tamarmik suli inuupput. Ataataga 57-inik ukioqarpoq Odensemi najugaqarluni. Anaanaga 49-inik ukioqarpoq. Taanna suli Esbjergimi najugaqarpoq. Meeraagamali angajoqqaakka avipput.

Uagut ilaqutariit Kalaallit Nunaannut atassuteqavinnginnatta angajoqqaama soorunami paasisinnaanngilaat sooq uanga taama ungasitsigisumut aallarusunnersunga. 20-innarnilli ukioqarama taakku isumaat inersimasulluunniit allat isumaat tusarusunngilakka. Aallarusukkama aallaannarpunga.

Eqqaamaviuk Odensip ilisimatusarfiani danskimik ilinniartunga. Immaqaluunniit ilinniassagaluarpunga. Ukiut taakku tassa the Beatles-ikkut, Doorsikkut Bob Dylanillu nalaat. Inuusuttut assut fiistertarput, assut nipilersortarlutik assullu imertarlutik. Uangalu taamaappunga. Imerluartarlungalu guitarerluartarpunga ilinniarluartanngilangali. Kiisalu 1969-imi upernaakkut ilisimatusarfimmi taamaatippunga.

Ilinniarunnaarama ingerlaannarlunga suliffittaarpunga. Paul Lehmannimi Odensemiittumi speditøritut sulilerpunga. Esbjergimi meeraagamali nassiussalerineq speditørillu suliassaat sungiunnikuuakka Paul Lehmannimi Esbjergimiittumi meeqqat atuarfiannili ilinniarnertuunngorniarfimmilu ikiortaasarama.

Decembarimi inuttassarsiuussineq soqutiginarpallaartoq takuara. KGH speditørissarsiorpoq Pituffimmi 1970-imi aasakkut qaammatini marlunni sulisussamik.

Qinnuteqarama akuerineqarpunga erniinnarlu Kalaallit Nunaannut aallarlunga.

En uvigtig (men irriterende) lydregel

Der findes en regel, der ændrer t til s, når der står et i foran eller evt. et i og en konsonant. Det er forklaringen på, at du i dagens læsestykke finder formen aallarusunnersunga af aallar+GUSUP+NIR+Tuŋa. Du burde have forventet aallarusunnertunga, fordi du ved, at T ⇒ t, når der står en konsonant før T (og s, når der står en vokal foran).

Den viden skal du holde godt fast i, for absolut ingen vil misforstå aallarusunnertunga, og faktisk er der da også mange grønlændere, der selv siger sådan - især små børn.

Men faktisk eksisterer følgende lydregel:

t ⇒ s / i(C) ___

Reglen siger, at alle t laves om til s, når de står efter et i evt. med en konsonant imellem.

aallar+GUSUP+NIR+Tuŋa bliver altså først /aallarusunnirtuŋa/ (rg altid fusion til r; pn bliver nn på grund af C₁C₂-reglen; T bliver t fordi konsonanten r står foran).

I anden omgang bliver /aallarusunnirtuŋa/ til /aallarusunnirsuŋa/ på grund af den nye regel og staves aallarusunnersunga.

Det er rigtigt kompliceret, det her, og sagen kompliceres yderligere af det faktum, at ingen længere kan kende forskel på rigtige i og ә, der er blevet til i før en konsonant. Den sidste slags i laver nemlig ikke t om til s, kun rigtige i har denne egenskab. Det er derfor det hedder

inә+TAAR+vuq (han har fået et værelse) initaarpoq, men

panik+TAAR+vuq (han har fået en datter) panissaarpoq.

Bundlinien er den, at der er også er mange grønlændere, der har problemer med det her, så lad være med at bruge for mange kræfter på at lære det produktivt. Men du skal selvfølgelig kende fænomenets eksistens, så du har en chance for at forstå også de ord, hvor dette forekommer.

Demonstrativerne (pegestedordene og pegebiordene)

Du har hidtil været præsenteret for en række småord som taanna/ taakku og tamanna/ tamakku, der har betydning som "rigtige" navneord og som kan bruges på samme måde som navneord, dvs. at de kan forekomme i alle kasus, herunder være grundled og genstandsled. Vi kalder den slags ord for 'pegestedord' eller 'demonstrative pronominer'.

Demonstrativerne adskiller sig dog på en række punkter fra "normale" navneord. Fx danner de ikke relativ kasus med {-p} eller {±up} i ental og de har forskellige former i hhv. absolut og relativ flertal.

Her er formerne for de to demonstrativer, du ind til videre er stødt på

	absolut ental	relativ ental	absolut flertal	relativ flertal2
'denne'	taanna	taassuma	taakku	taakku/taakkua
'dette'	tamanna	tamatuma	tamakku	tamakku/tamakkua

I dette afsnit møder du også uani ('her'), som er et pegebiord. Pegebiordene har en meget mere begrænset bøjning med kun 4 former (her, herfra, hertil, hergennem). Der findes i alt 12 af den slags pege-stammer. De vil ikke blive systematisk gennemgået i denne bog, men du finder dem beskrevet i grammatikken, hvor du også vil finde yderligere henvisninger, hvis du er specielt interesseret.-

Vialis ved tidsudtryk

Vialis betyder grundliggende 'gennem N' eller 'via N', men i forbindelse med tidsudtryk anvendes vialis til at udtrykke tilbagevendende tid (aasakkut 'om sommeren', ullaakkut 'om morgenen' etc.), og i forbindelse med todelte tidsangivelser er det vialis der bruges til præcision af tidsangivelsen (1949-mi upernaakkut 'foråret 1949', ippassaq ullaakkut 'i går morges').

Højfrekvente ledsagemåder

Ledsagemåde kan normalt oversættes til en slags forståeligt dansk med lang tillægsform ('Vb-ende'), men især ved transitive ledsagemåder kan det undertiden kræve en hel del abstraktion, at gøre det. Fx i sætningen Oqaluttuarinngilaa suna pissutigalugu aallartunga i dagens tekst. Direkte oversat betyder det 'Hun-fortalte-ikke hvilket havende- det-som-årsag at-jeg-tog-afsted'. Lidt mere mundret betyder suna pissutigalugu altså 'af hvilken grund'.

Der findes en hel del ledsagemåder, der som suna pissutigalugu ganske vist skal forstås, men alligevel må indlæres som en "grydeklar" frase. Her er et par eksempler på slagsen aqquaqatigiissillugu 'i gennemsnit' ('ladende det være ligedelt'), pillugu 'vedrørende' ('ladende det vedrøre det').