Dette kapitel handler især om at få trænet det, du allerede ved sammen med nye gloser og tilhæng. Men det introducerer også halvtransitiv, som er et begreb, du oftere og oftere vil støde ind i efterhånden som dit grønlandske bliver stadig mere kompleks.
akisussaassuseq (akisussaassu(t)siq) et ansvar
allagaq (alla(k)gaq) et brev
allakkeri- at behandle post
assorsuaq vældigt meget (assut+SUAQ)
eqqarsaatigi- (iqqarsaatigә) at tænke på det
eqqumiip- at være mærkelig
ilagi- (ilagә) at være sammen med ham
ilinniartitaaneq/ ilinniartitaanerup en uddannelse
inequnar- at være sød/ yndig
ingerlap- (iŋirlatә) at arbejde med det/ at behandle det
inuuik/ inuuiup en fødselsdag
isumaqatigiissutigi- (isumaqatigiissutigә) at være enige om det
januaari januar
maaji maj
malip- at følge ham
meeqqerivik/ meeqqeriviup en børnehave
naleqartitaq en værdi, en norm
nassuiar- at forklare det
nujaq (nutsaq) et hår
nutaaq en ny
paari- (paarә) at passe det
pilersaarut (pilirsaarutә) en plan
pingaar- at være vigtig
pisimasoq en hændelse
poortugaq (puurtug(k)aq) en pakke
*qulә rummet ovenover POSSESSOR
sakkutooq en soldat
sakkutooqarfik/ sakkutooqarfiup en base
takisooq en lang
tamanna/ tamakku denne/ disse (tidligere nævnte)
ulapaar- at have meget travlt
N-LIR at forsyne ham med N
Vb+NIRPAAQ den, der er mest Vb
N-SSAQ-U+GALUAQ N, som skulle have været nogens
Vb+TIP at få nogen til at Vb
Vb+TUQ=SSAQ=U alternativ måde at udtrykke fremtid, at skulle Vb
Vb-VIK stedet el. lejligheden for Vb
N{±ata} navneord i relativ ental, der "ejes" af 3.person ental: "hans ene"
N{±ata} navneord i relativ ental, der "ejes" af 3.person flertal: "deres ene"
N{±it} navneord i absolut flertal, der "ejes" af 3.person flertal: "deres flere"
N{-nni} navneord, der ejes af 'mig' i lokalis: "I min N"
Vb{+va} verbum i interrogativ 3.ental: "han"
Tutsiuteqqippunga.
Immikkoortumi 6-imi oqaluttuarivara Pituffimmi qaammatini marlunni sulissallunga. Aasaq 1970 Pituffimmi immikkut ittuuvoq KGH-p speditørianut ulapaarfiulluni. Taanna allanik suliassarpassuaqarluni ulapippallaarmat uanga taassuma suliassaagalui paarisussaavakka. Suliassama tamakku ilagivaat Pituffimmi sakkutuujunngitsunut allakkerisarneq Qaanaamullu allakkat poortukkallu ingerlateqqinnissaat.
Isumaqatigiissutigineqaraluarpoq uanga maajimi Pituffimmut aallassasunga nutaanilli pilersaaruteqalermat januaarimili Nuummut allakkerisarnermik ilinniariartortinneqaqqaarpunga maajimilu pilersaarutit malillugit Pituffimmukarlunga.
21-liillunga inuuinni Pituffimmut tikippunga.
Uanga taamani "blomsterbørn"-it inuunerannik inuuneqarlunga inuuvunga: Takisuunik nujaqarpunga, ilinniartitaaneq akisussaassuserlu eqqarsaatigivallaanngilakka assorsuarli fiistertarlunga nipilersortarlungalu.
Sakkutooqarfinni inuuneq naleqartitallu taamaanngillat. Uanga isumaga malillugu sakkutooqarfiit eqqumiittartut Pituffillu sakkutooqarfinnit allanit immaqa eqqumiinnerulluni. Inui sakkutuujupput Amerikamiut sakkutuunulluunniit sulisut qallunaat. Taamani kalaaleqanngilaq. Pingaarnerpaarlu: Angutaannaavugut. Arnartaqavinngilagut. Pituffimmi inuunera tassa immaqa inuunerma ilaa eqqumiinnerpaaq.
Qulaani allappunga aasaq taanna Pituffimmi immikkut ittunik pisimasoqartoq. Immikkoortoq 8-mi pisimasut tamakku nassuiarniassavakka.
Du undrer dig sikkert over udtrykket 21-liillunga inuuinni 'på min 21 års fødselsdag'. Element for element betyder udtrykket nærmest: 'på min fødselsdag idet jeg forsynede med 21', men i praksis skal du lære dig, at det er talord-LII, der bruges til udtryk som fx 'fylde så og så mange år'.
Tilhænget N-LIR betyder 'at forsyne den med N'. N-LIR er altså transitiv og kan derfor kun anvendes sammen med et genstandsled, der som alle andre genstandsled på grønlandsk indebærer bestemt form. Poortugaq allagartalerpaa 'Han satte en seddel på pakken' og Atorfik inuttalerpaat 'De bemandede stillingen' er eksempler på brugen af N-LIR.
Men de mange gange, vi ikke ønsker at fokusere på genstandsleddet ('pakken' og 'stillingen' i eksemplerne), men derimod mere på handlingen, har vi brug for en struktur, der så at sige kan viske transitiviteten væk.
I et udtryk som 'Jeg underviser de studerende' er 'de studerende' et genstandsled i bestemt form, så de skal være genstandsleddet for det transitive verbum ilinniartip-: Ilinniarnertuut ilinniartittarpakka.
Derimod er "genstanden" (de voksne elever) helt ubestemt i et udtryk som 'Jeg er voksenunderviser'. ilinniartip- betyder 'at undervise GENSTANDSLED', hvor genstandsleddet altid er bestemt og/eller bekendt. ilinniartip- kan altså ikke umiddelbart bruges i denne sammenhæng.
Det er her halvtransitiven kommer ind og "visker genstanden væk". ilinniartip- + HTR bliver til ilinniartitsi-. Med denne nye stamme kan vi nu danne ord som 'en lærer' ilinniartitsisoq eller 'jeg underviser kun voksne' inersimasuinnarnik ilinniartitsivunga.
Endnu et eksempel: aningaasat (flertal af aningaasaq) betyder 'penge'. Så betyder aningaasalerparput 'vi gav ham penge'. Men hvordan danner man så betydninger som 'at yde støtte' eller navneordet 'en bevilling', hvor genstanden (beløbsmodtageren) jo ikke engang er nævnt. Svaret er igen halvtransitiv: aningaasaq-LIR-HTR ⟹ aningaasalii- 'at yde penge' og aningaasaq-LIR-HTR-UTӘ ⟹ aningaasaliissut 'en bevilling'.
HTR har ret forskellige former afhængig af verbets bøjningsklasse. Her er de vigtigste:
HTR ⟹ -tsi efter Vb±TIP - ilinniartippara - ilinniartitsivunga
HTR ⟹ -i efter -r- - aningaasalerparput - aningaasaliivugut
HTR ⟹ +nnip efter de fleste stammer på vokal- - soqutigivara - soqutiginnippunga og asavara - asannippunga
I teksten forekommer ordet Arnartaqavinngilagut ('Der var overhovedet ikke nogen kvinder'). Du kan meget vel blive udsat for at nogen opfatter ordet som en fejl og prøver at rette det! Men ordet er faktisk korrekt stavet, selv om mange - især yngre personer - vil insistere på stavningen Arnartaqaavinngilagut.
Der findes nemlig en næsten regelret udtaletradition i forbindelse med tilhænget Vb-VIP ifølge hvilken vokalen før VIP altid forlænges. Den typiske udtale af ordet ovenfor er altså korrekt nok med langt a. Men den officielle retstavning accepterer fortsat ikke dette på skrift. Arnartaqavinngilagut er altså korrekt selv om stavemåden ikke længere helt afspejler den normale udtale.
Endelsen N{±it}, der sættes på navneord i absolut flertal, der "ejes" af 3.person flertal, er lidt afvigende. Det udlydende -t forsvinder nemlig efter stammer på -u og -i. 'Deres huse' bliver altså til illu-it ⟹ illui og 'deres dage' til ulloq-it ⟹ ullui og i andre kasus fx illuinut 'til deres huse' og ulluini 'i deres dage'.
Men efter -a og ә er endelsen sig selv så 'nogle af dem' og 'fra nogle af dem' hedder ila-it ⟹ ilaat og ila-it+nit ⟹ ilaannit og 'deres medhjælpere' ikiurtә-it ⟹ ikiortaat.