Velkommen til Lær grønlandsk med Per Langgård. Modul 3

Meningen med de værktøjer, du her er ved at gå i gang med, er at hjælpe dig i den vanskelige tur væk fra de begrænsede, men nogenlunde trygge rammer, du har befundet dig i med et undervisningsmateriale, der nogenlunde systematisk har udstukket hvilke dele af den sproglige virkelighed, du har tilegnet dig hvornår i indlæringsforløbet.

Uden for klasseværelset er det sprog, du skal lære at forholde dig til, fyldt med ord og konstruktioner, du endnu ikke har mødt, og det er ikke annoteret med skemaer, gloselister etc.

Men det er under alle omstændigheder det sprog, du skal lære både at forstå og selv at udtrykke dig med.

Levende sprog er dynamiske og uendeligt store. Derfor er Lær grønlandsk med Per Langgård. Modul 3 også grænseløs og dynamisk. Det er ikke et struktureret kursus, der fører dig fra A til B, men en samling redskaber der hjælper dig med at (i) komme så meget bag om de komplekse ord og sætninger, du konkret har brug for at forstå og bruge i din dagligdag, at du har en realistisk chance for at tilegne dig dem bid for bid, og som (ii) kontrollerer, at de ord og sætninger, du selv danner, hver gang du arbejder videre med de ord og mønstre, du erkender i løbet af forståelsesprocessen, er så korrekte som muligt så du ikke falder i den alt for velkendte fælde at indlære forkert grønlandsk af dine egne fejl.

Sådan bruges materialet

Kan du huske Tikas velkomst til systemet i Modul 1? Her er de første sætninger processeret gennem modul 3 sammen med nogle forslag til hvordan du "oversætter" din forståelse af sproget til aktiv tilegnelse.

Hendes allerførste sætning er "Qujanaq kalaallisut oqaatsivut soqutigigakkit ilinniarusullugillu". Det er en helt normal, korrekt grønlandsk struktur, du vil kunne bruge i masser af situationer i virkelighedens verden. Men den indeholder som altid en del grammatik, du enten ikke kender endnu eller endnu ikke er fuldt fortrolig med.

Hvis vi antager, at du kan grønlandsk nok til nogenlunde at kunne gætte på betydningen af denne og lignende andre ægte grønlandske sætninger, er opgaven altså, at du

  1. lærer præcist at opfatte, hvad det er der bliver sagt
  2. får gang i en mental proces, der aktiverer det aktuelle sætningsmønster, så du kan bruge den de mange gange, du har brug for at kunne sige noget tilsvarende, og gøre det med netop de stammer og personer, du vil adressere i den konkrete situation.

Sætningsanalysatoren er første skridt

Sæt den tekst, du gerne vil forstå, ind i interfacet. Her er eksemplet "Qujanaq kalaallisut oqaatsivut soqutigigakkit ilinniarusullugillu."

De første gange, du bruger programmet, vil mængden af sproglig information utvivlsomt være lidt overvældende, så vi viser ikke alle tags før du beder om dem. Det gør du ved at checke boksen "Vis sekundære tags". Med standardvisningen vil du se eksempler som fx:

Qujanaq
"quja" NAR V Ind @PRED #1->0
"tak" iV V Ind @PRED #1->0
kalaallisut
"kalaaleq" N Aeq Sg @ADVL>N #2->3
"grønlandsk" Adj "som" Sg @ADVL>N #2->3
oqaatsivut
"oqaaseq" N Abs Pl 1PlPoss @OBJ> #3->4
"ord" iN Abs Pl "vores" @OBJ> #3->4
soqutigigakkit
"soqut" GE V Cau 2Sg 3PlO @<CAU #4->1
"være interesseret i" iV "når/fordi" "dig" _x_3PlO @<CAU #4->1
ilinniarusullugillu
"ilinniar" GUSUP V Cont 3PlO CONJ-LU @<CAU #5->1
"lære" iV "ville" iV Cont "dem" "og" @<CAU #5->1

Hvis du beder om visning med sekundære tags vil du få en lang række semantiske og morfologiske informationer, du vil lære at sætte pris på, efterhånden som dit grønlandske bliver mere og mere avanceret:

Qujanaq
"quja" Gram/IV iSem/speak_affect NAR Der/vv Sem/speak_affect V Ind Gram/Exclm @PRED #1->0
"takke" iSem/speak_affect iV NAR Sem/speak_affect V Ind @PRED #1->0
kalaallisut
"kalaaleq" Sem/ling N Aeq Sg @ADVL>N #2->3
"grønlandsk" Sem/ling Adj N "som" Sg @ADVL>N #2->3
oqaatsivut
"oqaaseq" Sem/ac N Abs Pl 1PlPoss @OBJ> #3->4
"ord" Sem/ac iN N Abs Pl "vores" @OBJ> #3->4
soqutigigakkit
"soqut" GE Der/nv Gram/TV Sem/mind V Cau 2Sg 3PlO @<CAU #4->1
"være interesseret i" Sem/mind iV V "når/fordi" "dig" _x_3PlO @<CAU #4->1
ilinniarusullugillu
"ilinniar" Gram/TV iSem/learn GUSUP Der/vv Gram/TV Sem/wish Gram/Conj-encl V Cont 3PlO CONJ-LU @<CAU #5->1
"lære" Sem/learn iV "ville" Sem/wish iV V Cont "dem" "og" @<CAU #5->1

Hvert ord i sætningen præsenteres med en detaljeret analyse af (i) ordets morfologi frem til @, (ii) ordets syntaktiske funktion (selve @-taggen) samt (iii) ordets sammenhæng med de andre ord i sætningen (tallene efter # også kaldet dependensen). I den følgende linje er ordene, oversat med de tilhæng og endelser, der naturligt danner et leksem (et opslagsord). @-tags er alle hyperlinks, som man kan klikke på og få en forklaring på, hvad de betyder. Fx vil du hurtigt lære, at @PRED traditionelt er termen for "det mest overordnede verballed" og dermed sætningens head, hvilket også kan ses af dependensen, som går til nul, hvilket er en anden måde at sige, at @PRED selv er head og altså ikke peger på noget andet.

Sætningen betyder altså "Tak, fordi du interesserer dig for og ønsker at lære vort grønlandske sprog."

1->0 Qujanaq = Tak (hovedverbet)

4->1 soqutigigakkit = fordi du interesserer dig for (årsagsbisætning)

5->1 ilinniarusullugillu = og fordi du ønsker at lære (årsagsbisætning)

2->3 og 3->4 kalaallisut oqaatsivut = vore grønlandske ord (objektet)

.. og den følgende mentale proces

som er selve kilden til ægte tilegnelse, så den skal du ikke tage let på.

Er endelserne helt på plads?

Allerførst checker du med dig selv, om du virkelig har forstået alt. Havde du fx styr på, hvorfor oqaaseq-{vut} blev til oqaatsivut og ikke *oqaasivut? Hvis ikke, genopfrisker du lektion 2-1, hvor oqaaseq optræder. Og havde du styr på, at endelsen Cau 2Sg 3PlO hedder -gakkit, at Cont 3PlO hedder -()lugit og at Cont 3PlO LU hedder -()lugillu? Ellers må du for causativens vedkommende genopfriske lektion 2-5 og opdage, at du endnu ikke har lært den aktuelle endelse Cau 2Sg 3PlO: -gakkit, så den skal du bide fast i og få den aktiveret. Hvis du har glemt for meget om contemporativs væsen og form må du tilbage til lektion 2-2 og videre til 2-4, hvor du så Cont 3PlO: -lugit første gang. Når du mener, at du har helt styr på alle detaljerne i det konkrete eksempel, kan du evt. teste om du kan ændre personerne. Kan du fx danne sætninger som "Tak, fordi I interesserer jer for vort grønlandske sprog" (altså Cau 2Pl 3PlO = soqutigigassigit), og "Tak, fordi Piitaq interesserer sig for vort grønlandske sprog" (altså Cau 3Sg 3PlO = soqutigimmagit)?

Hvis du endnu ikke har fået alle endelserne på rygraden, kan du få hjælp fra paradigmerne og evt. fra ordgeneratorerne. Når du mener, at dine let bearbejdede sætninger er korrekte, skal du hver gang (SIC!) teste det ved hjælp af Liveanalyse eller ved at konsultere en grønlandsksproget ven.

Du skal ikke forsøge at lære en masse nye endelser i denne omgang. Øvelsen skal kun styrke din forståelse af den konkrete sætning, du pt. arbejder med. Egentlig tilegnelse af andre endelser finder sted efterhånden som du får brug form dem i konkrete sætninger udtalt eller skrevet af ordentligt grønlandsksprogede personer. Meget, meget få indlærere - om nogen - har tilegnet sig endelserne fra skemaer og kompendier. Tilegnelse er næsten udelukkende et produkt af forstået input.

Leg derefter med sætningen på alle de måder, du vurderer at kunne gøre det nogenlunde sikkert. Dvs. uden at du kommer til at lave uforståeligheder/ fejl, som du ikke kan overskue. Så prøv med simple, små ændringer. Prøv fx at ændre sætningen fra "Tak, fordi du interesserer dig for og ønsker at lære vort grønlandske sprog." til hhv. (i) "Tak, fordi du interesserer dig for vort grønlandske sprog." og (ii) "Tak, fordi du ønsker at lære vort grønlandske sprog."

Den første ændring bør du kunne lave ved blot at smide sidste ord væk. Check ved at sætte den nye sætning i interfacet: Resultatet er:

Qujanaq
"quja" NAR V Ind @PRED #1->0
"takke" iV NAR V Ind @PRED #1->0
kalaallisut
"kalaaleq" N Aeq Sg @ADVL>N #2->3
"grønlandsk" Adj "som" Sg @ADVL>N #2->3
oqaatsivut
"oqaaseq" N Abs Pl 1PlPoss @OBJ> #3->4
"ord" iN Abs Pl "vores" @OBJ> #3->4
soqutigigakkit
"soqut" GE V Cau 2Sg 3PlO @<CAU #4->1
"være interesseret i" iV "når/fordi" "dig" _x_3PlO @<CAU #4->1

Ser det rigtigt ud? Så udtaler du sætningen et par gange til du kan gøre det uden at snuble eller tøve for meget før du går i gang med øvelse (ii). At "læreønske (objekt)" hedder jo som du så det i eksemplet ilinniar+GUSUP, som bliver ilinniarusup. Endelsen for subjekt 2Sg og objekt 3PlO var jo -gakkit så "fordi du ønsker at lære dem" må altså hedde ilinniarusukkakkit og din sætning altså "Qujanaq kalaallisut oqaatsivut ilinniarusukkakkit". Test for korrekthed i interfacet og udtal sætningen til du kan klare den uden at snuble eller tøve. Prøv evt. også at lave sætninger som "Tak, fordi I ønsker at lære vort grønlandske sprog.", "Tak, fordi du ønsker at lære dette (dette hedder i denne kontekst tamanna)" og "Tak, fordi I ønsker at lære dette." Altså endelserne Cau 2Pl 3PlO, Cau 2Sg 3SgO og Cau 2Pl 3SgO.

Søg lignende eksempler i corpus

Dagens udfordring er altså at forstå causativ med endelsen "du-dem" (Cau 2Sg 3PlO) ordentligt. Derfor vil vi gerne se nogle eksempler på, hvordan netop denne endelse bruges. Prøv derfor at gå til https://oqaasileriffik.gl/da/sprogteknologi/korpus/, scroll lidt ned ad siden til du finder feltet "Tags" og skriv søgningen - altså Cau 2Sg 3PlO. Hvis du vil begrænse søgningen lidt kan du fx vælge kun at søge i visse tekster fx Sermitsiaq.AG.

Når du nu trykker "Søg" dukker der en række eksempler, hvor netop den ønskede verbalform optræder. Blandt dem finder du fx sætningen "Eqqaamajuk atit, najukkat telefonivillu normua allassagakkit", som betyder "Husk, at du skal skrive dit navn, din bopæl og dit telefonnummer". Sørg nu for at holde godt fast i en tanke à la "allap" SSA Cau 2Sg 3PlO har formen allassagakkit og anvendes altså ud over som causativ ("Fordi du skal skrive dem") åbenbart også som at-sætning efter eqqaama- og sikkert mange andre steder.

Det er netop den mentale proces, som er al tilegnelses mor og far!!!!