Målet med Lær grønlandsk med Per Langgård er ikke kun at lære dig noget om grønlandsk, men at hjælpe dig med så hurtigt og effektivt som muligt at få så godt fat i kanten af grønlandsk i virkelighedens verden, at du bliver i stand til at tilegne dig funktionelt grønlandsk naturligt, nemlig i mødet med sproget som det tales og skrives i Grønland uden for klasselokalet.
Vi ved fra forskningen, fra faktisk eksperimentalundervisning og fra mange års indhøstede erfaringer med good language learners, at vores model er en farbar vej til funktionelt grønlandsk (og faktisk den eneste vi ved virker). Men husk forudsætningen for at det virker, nemlig din erkendelse af, at ansvaret for tilegnelse er dit og ikke din lærers, og at det er sproget i sin fulde kompleksitet, der er din “læremester”, ikke en grammatik, et kompendium eller en smart app. Sådanne hjælpemidler kan hjælpe din forståelse og styrke din motivation, men du tilegner dig nu engang kun et sprog ved selv at høre, læse, tale og skrive selve sproget, ikke ved at læse om det.
Dette synspunkt er forankret i den sprogpsykologiske model, The Input Hypothesis, og er retningsgivende for metodikken i de mange følgende afsnit.
Tilegnelse sker skridt for skridt, ikke i hele emner ad gangen
De fremmedsprog, du tidligere har lært, har du grundlæggende lært på samme måde: Du har hørt/læst noget sprog (et ord eller en sætning) tilstrækkeligt mange gange til, at du har fået det så godt på rygraden, at du nogenlunde ubesværet selv kan producere det som tale eller skrift. Derefter har du kastet dig over den næste stump sprog, du fik brug for, og tilegnet dig det på ca. samme måde som første stump. Det var sådanne stumper af tilegnet sprog, du over en flok måneder eller år fik samlet sammen og ordnet i dit hoved til at virke sammen, så du faktisk lærte de fremmedsprog, du nu behersker.
Her er et eksempel: Da du lærte tysk nåede du et punkt, hvor du måtte indse at der Mann ikke virker i sætningen i sætningen ‘Jeg så manden’. Der skal en akkusativ til for at danne den korrekte sætning som Ich habe den Mann gesehen. Du lærte måske også, at det hedder Ich habe die Frau gesehen og Ich habe das Mädchen gesehen (altså ikke *den Frau og *den Mädchen), men derudover lærte du næppe ret meget mere om akkusativ før du løb ind i sætninger, der krævede af dig at du forstod lidt mere om akkusativens væsen. Du brugte altså kun grammatikken til at forstå de konkrete ord og sætninger, du aktuelt havde brug for, uden at forsøge at forstå akkusativ mere overordnet.
Grammatik som konkret hjælp til aktuelle, konkrete problemer er metodologisk blevet kaldt Integrated Focus on Forms og det er den form for grammatik, du vil blive udsat for i de mange følgende kapitler. Du vil altså ikke blive undervist i grammatik i form af skemaer mv. (også kaldet paradigmatisk undervisning), men du vil altid få en robust forklaring på enhver konkret ordform, du møder i din tilegnelsesproces.
Grønlandsk har så svimlende mange tilhæng og endelser, at alle andre end egentlige sproggenier bliver væk i mængden uden at få nogen af dem tilegnet ordentligt. Det er begyndelsen til enden på al motivation. Vi vælger i stedet den naturlige vej og får hver ny bid sprog ordentligt på rygraden før vi går videre til næste nye bid sprog.
Det ved vi virker! På Brug systemet finder du en skridt-for-skridt hjælp til et gennemprøvet, effektivt forløb inkl. nogle evidensbaserede iagttagelser om, hvorfor der er god grund til at vi prioriterer netop som vi gør.
Held og lykke med projektet. Per Langgård
Language