Vokalkvaliteter varierer så meget, at de fleste indlærere i begyndelsen har problemer med hurtigt nok og sikkert nok at forstå og producere den korrekte lyd i den konkrete kontekst. Vokalvariation optræder i næsten hvert eneste grønlandsk ord, du nogensinde kommer til at høre, så den må under ingen omstændigheder få lov til at være et problem. Du har rigeligt brug for dine ressourcer til alt muligt andet! Derfor skal det være uproblematisk for dig fx at -o- i tikippoq/hon kommer er det samme som -u- i tikippunga/jeg kommer og at -e- i paneqarpoq/hon har en datter er det samme som -i- i panik/en datter.
Jonglering med vokalkvaliteter er helt enkelt en mekanisk kompetence, du skal have helt på rygraden, så du kan bruge dine ressourcer på noget af det svære (som der såmænd kommer mere end rigeligt af i de følgende kapitler (SIC!)).
Præcis det samme gælder for konsonanterne, der også ændres i overensstemmelse med de lydlige kontekster, de indgår i fx ved assimilation som når -k i atuarfik/en_skole bliver -t- i atuarfittaaq/en_ny_skole før tilænget TAAQ eller helt forsvinder som i atuarfik-QAR+{vu}+{q}/atuarfeqarpoq/Der_er_en_skole. For blot at nævne to af de mange processer, der hele tiden ændrer konsonanterne.
Lydændringerne sker hele tiden og danner nye ord, du ikke kan slå op i en ordbog. De er dynamiske processer der virker hele tiden. Faktisk spiller lydreglerne med ca. 4 gange i hvert enkelt ord i løbende tekst. Det er forhåbentligt selvklart, at du i en virkelig kommunikationssituation hverken har tid eller mentale ressourcer til at bearbejde ændringerne. Det må nødvendigvis være en internaliseret kompetence (være på rygraden), at fx atuarfe- og atuarfit- begge betyder atuarfik/skole ligesom du slet ikke må behøve at tænke på hvorfor og hvornår {vu} skrives -vu-, -vo-, -pu-, -po- eller -a-.
Den kompetence opbygger du kun ved at høre, forstå og selv formulere konkrete grønlandske ord i så mange optænkelige kontekster som muligt så mange gange som muligt. Internaliseret kompetence er ikke en kompetence, du kan læse dig til teoretisk (SIC!).
Det er præcis derfor du ikke kommer udenom de tusindvis af træningssætninger i X-øvelserne — og sandsynligvis præcis derfor, at danskere aldrig rigtigt har haft held med at lære sig grønlandsk, for der har aldrig før den nyeste revision af Lær grønlandsk med Per Langgård været adgang til tilegnelsens vigtigste råvare, nemlig træningsdata i form af comprehensible input i tilstrækkelig mængde.
Nu er de der, så det er bare med at gå i gang!
Language