Af de hundredvis af elever, der hvert år siden nyordningen i 1953 har forsøgt at lære sig grønlandsk, er det kun lykkedes for et par håndfulde at lære at kommunikere meningsfuldt. Hermed menes evnen til at forstå dagligdagens og arbejdspladsens sprog sikkert nok til praktisk brug, og evnen til at formulere sig hurtigt nok og forståeligt nok til at samtalen bliver acceptabel for alle parter.
Faget opviser således en succesrate på bare få promille. Det er vildt utilfredsstillende og er da også et forhold, der i årenes løb mange gange er italesat både i Inatsisartut og mand og mand imellem.
Det behøver ikke nødvendigvis at være sådan, for der findes en vej ind i sproget, som mine egne og andres børn ubevidst har fundet, og som alle Good Language Learners, jeg nogensinde har mødt, også har gået. Den handler om at sætte af i virkelighedens morads af kompleks og uforståelig lyd og tekst og fokusere på at internalisere (få på rygraden) een bid ad gangen til man reelt kan forstå den midt i alt det uforståede. Når så denne første bid er på plads kan man tage fat på den næste etc. Det er den eneste tilegnelsesstrategi, vi har både teoretisk og evidensbaseret belæg for virker.
Ingen har lært at kommunikere på grønlandsk ved at lære en grammatik udenad, ved at kunne memorere en grønlandsk ordbog eller ved at melde sig til et kursus. Den slags styrker utvivlsomt motivationen og øger sandsynligvis også tilegnelseshastigheden, hvis grebet rigtigt an, men uden virkelighedens sprog i store mængder bliver tilegnelsen ikke reel.
Lær grønlandsk med Per Langgård er nu blevet revideret, så det målrettet hjælper dig frem til den eneste reelle lærer, du har, nemlig sproget i sig selv med sine lange ord og fortvivlende mange endelser. Vi ved både fra forskningen og af konkret undervisningserfaring, at grønlandsk kan læres, hvis man sørger for at holde fokus på at lytte, tale, læse og skrive sproget i stedet for at bruge for mange kræfter på at lære OM sproget.
Det er bare ikke så enkelt at finde passende træningsdata, for på grønlandsk er alting komplekst. Man kan sige, at det er nødvendigt at vide en hel masse for at få lov til at begynde. I dagligsproget er der meget, meget langt mellem sætninger, der kun indeholder kendt stof og som derfor kan bruges at træne sit sprog på. Denne kompleksitet og deraf følgende mangel på træningsdata er den vigtigste enkeltårsag til, at næsten ingen ikke-grønlændere lærer at kommunikere på grønlandsk i virkelighedens verden.
LearnGreenlandic/ Langgard consulting har derfor udviklet unikke metodikker og teknologier til at løse/minimere dette altoverskyggende problem. Vi tilbyder nu træningsdata tilpasset ethvert tidspunkt i tilegnelsesprocessen, så der altid er adgang til comprehensible input i så rigelige mængder, at eleverne får stoffet så meget under huden, at de på sikker grund kan gå videre til næste udfordring og på den måde efterhånden få stilladseret kompetencerne sikkert nok til at nå målet, at kunne kommunikere meningsfuldt i virkelighedens grønlandske verden. Bemærk, at det principielt er sådan, vi siden naturmetodernes gennembrud i 60-erne har lært engelsk, fransk etc.
Og det virker! De elever, der har deltaget i forsøgskurserne 2024/25 har helt enkelt flyttet sig længere og hurtigere end nogensinde før set i Grønland (se fx et par kursusevalueringer her) og med en hidtil uset positiv “elevoverlevelse” trods de betydelige krav, som de har måttet honorere.
Grønlandsk er et vitalt sprog, der kan tilegnes som alle andre sprog, men den polysyntetiske struktur betyder, at du skal holde tungen lige i munden på vejen ind i sproget. Der findes en jungle af “gode råd”, der effektivt kan bremse din tilegnelse, fx et råd om “bare at sige noget” eller “lær en masse gloser, så kommer resten af sig selv” som da du lærte engelsk. Begge strategier vil med en til vished grænsende sandsynlighed blokere al videre tilegnelse. Så vælg dine guruer lidt kritisk og husk at tilegnelse af ethvert fremmedsprog er en individuel proces, du alene er herre over. God arbejdslyst.
Per Langgård
1: En dækket henvisning til en af de mest centrale studier i fremmedsprogsindlæring: Naiman, N. et al. The Good Language Learner. Ontario Instiute for Studies in Education. 1978 ↩
Language