Jeg har brugt 50 år på at prøve at forstå, hvorfor stort set ingen danskere er i stand til at kommunikere på grønlandsk privat og fagligt i virkelighedens Grønland, selvom der hvert eneste år er hundredvis af motiverede danskere, der melder sig til undervisningen.
Efter de mange års studier af det grønlandske sprog og af den internationale litteratur om fremmedsprogstilegnelse mener jeg at kunne skimte om ikke hele forklaringen, så dog centrale dele af en forklaring. Der er tale om ganske komplicerede sammenhænge og mange faktorer, så for at forstå det følgende bliver du desværre nødt til at holde mange bolde i luften på samme tid. Jeg formår ikke at forklare en så kompliceret sammenhæng på en helt ukompliceret måde, men hermed et forsøg på en i det mindste nogenlunde spiselig fremstilling.
Der er forskel på at indlære et sprog og tilegne sig et sprog
Der fandt et enormt skred sted i fremmedsprogsundervisningens metode i 60-erne, da næsten alle forskere og undervisere begyndte at afvise den indtil da fremherskende latinske tradition med grammatik og bøjningsskemaer appliceret på anerkendte tekster fx litteratur. I stedet fokuserede de nye naturmetoder på det talte sprog i dagligdagen og ægte kommunikation. Teknisk udtrykt var det ikke længere lingvistisk kompetence, men kommunikativ kompetence, der var fremmedsprogsundervisningens mål. Grammatik var med et berømt citat fra den tid “a way to teach students to keep quiet in correct English”.
Den metodiske revolution dengang betød også et akademisk paradigmeskift i fremmedsprogsforskningen, der nu i højere grad fokuserede på acquisition (tilegnelse) end på learning (indlæring) bl.a. fordi forskningen mere og mere udtalt afviste troen på at grammatik-baseret læring naturligt fører til reelle kommunikationsfærdigheder (tilegnelse). Ægte tilegnelse sker ad helt andre veje, nemlig gennem eksponering for store mængder af comprehensible input fra målsproget. Og altså ikke primært via stiløvelser, oversættelser og anden produktionstræning. Forenklet starter den gode tilegnelse af målsproget altså med masser af bevidst aflytning af målsproget og i meget mindre grad via egne forsøg på selv at sige noget på målsproget.
Det er da også netop det, der sker, når vi i disse år oplever børn og unge lynhurtigt lære engelsk af pop-kulturen og internettet.
Denne forskel på indlæring og tilegnelse og nødvendigheden af comprehensible input har der i mere end 50 år været forsket i og udviklet på i en psykolingvistisk forskningstradition kendt som The Input Hypothesis, hvor grammatik-begrebet i nutiden er blevet redefineret fra at være udenadsindlæring af skemaer til at være et hjælpemiddel til en dybere forståelse af det konkrete input, eleven får i virkelighedens verden. Strategien kaldes Integrated Focus on Forms, altså grammatik som hjælp til at forstå konkret input, men altid begrænset til de ord og sætninger, eleven lige nu er i gang med. Paradigmatisk indlæring er fortsat ikke i høj kurs.
Internationalt er det tilegnelsestænkningen, næsten al fremmedsprogsundervisning baseres på, men dette gælder uheldigvis ikke i grønlandsk som fremmedsprog. Her baseres stort set alle kursustilbud og alle kompendier og lærebøger på indlæringstænkningen i en stort set ubrudt tradition fra 1851 … og der er fortsat meget, meget langt mellem ikke-grønlændere med grønlandsk fremmedsprog nok til at fungere meningsfuldt på grønlandsk i det selvstyrede Grønland.
Grønlandsk har en struktur, der er meget forskellig fra andre sprog, du har lært dig
Det er nemlig slet ikke let, at få gang i den naturlige tilegnelsesproces af grønlandsk. Det er der mange årsager til.
Det er en almindelig fordom, at det er ordbygningen og de lange ord, der er grunden til at danskere har det så svært med at lære grønlandsk. Det er korrekt, at grønlandske ord er lange og at der er mange tilhæng at holde styr på, men det er nogle helt andre sproglige karakteristika, der for alvor blokerer tilegnelsesprocessen. De er bare ikke så umiddelbart iøjnespringende som orddannelsen og ordlængden. Men det er dem, der mere end noget andet blokerer for den naturlige tilegnelse af ægte grønlandsk, så hvis vi ønsker at gøre et stort antal fremmede i stand til at tilegne sig grønlandsk på et niveau, som reelt fungerer som kommunikationsmiddel både fagligt og socialt, kommer vi ikke udenom at forstå de reelle problemer og gøre noget ved dem, selv om det er lidt teknisk og abstrakt.
En dansk elev vil umiddelbart forsøge at opfatte et grønlandsk udsagn fra venstre mod højre startende med at subjektet forstås. Lene ilinniarpoq (Lene studerer) er en sætning, de fleste ret hurtigt kan lære at opfatte, forstå og selv gengive. Lidt sværere er det at opfatte sætningen Maliup Lene ilinniartippaa (Malik underviser Lene), men også denne sætning kan nogenlunde hurtigt tilegnes, fordi subjektet (Malik) matcher vores forventning om sætningsbygning så meget, at forståelsen kommer rigtigt i gang.
Men der er i virkelighedens verden meget færre sætninger, der som de ovenstående starter med at fortælle os hvem der gør noget (altså subjektet). Og så bliver det helt anderledes svært for en begynder at opfatte udsagnene. Eksempler som Lene ilinniartippat (Du underviste Lene), .. Lene ilinniartikkipput (.. at vi har undervist Lene) eller Lene ilinniartikkanni pikkoreqaaq (Fordi jeg har undervist Lene, er hun meget dygtig) skal faktisk forstås fra højre mod venstre, for det er først i verbet, der står sidst i sætningen, vi hører hvem subjektet er og får at vide, om sætningen er en hovedsætning eller en bisætning. For langt hovedparten af elever undervist efter det almindelige indlæringsparadigme vil de 3 sætninger ukorrekt blive opfattet ens à la “Det betyder noget med at Lene underviser”. Subjekterne og “konjunktionerne”, som altså gemmer sig i verbernes endelse, når de meget sjældent frem til at opfatte.
Grønlandsk har nemlig ikke personlige pronominer som jeg, du, han etc. på en måde, der er sammenlignelig med de personlige pronominer i de sprog, vi normalt har kendskab til, og slet ikke konjunktioner som at, hvis, fordi etc. Modsvarigheden af sådanne pronominer og konjunktioner gemmer sig i verbets endelse. Vi må altså lære at opfatte det grønlandske udsagn 180 grader anderledes end det danske eller engelske udsagn og forstå det bagfra. Det er ikke en evne, der kommer automatisk til en voksen elev. Tværtimod kræver det hundredvis og tusindvis af vellykkede afkodninger af ægte sprog før den evne er kommet så meget under huden, at eleven bliver i stand til rent faktisk at gøre det hurtigt nok og sikkert nok til reel kommunikativ brug.
Selvfølgelig eksisterer disse tusinder af sætninger, der kan være træningsdata for eleverne ude i den grønlandske virkelighed, men for en begynder er der for langt imellem sætninger, der er simple nok til at være comprehensible og dermed egnede træningsdata. Der er ukendte gloser og tilhæng og endelser, eleven endnu ikke er nået frem til i stort set hver eneste sætning, han møder uden for klasselokalet, så det altså er ikke-forståeligt input, han udsættes for og derfor ikke afsætter nogen form for tilegnelse.
Og dermed når vi frem til den vigtigste af alle grunde til at næsten ingen danskere lærer at kommunikere på grønlandsk. Det nødvendige input, som kom næsten automatisk da vi lærte engelsk eller fransk, kommer i en lang periode slet ikke på grønlandsk.
.. og hvad kan alt det her så bruges til i praksis?
Da jeg gik i gang med revisionen af Lær grønlandsk med Per Langgård i 2022 forstod jeg, at udfordringen ikke er at levere flere og bedre paradigmer og grammatiske forklaringer (dem har jeg selv og mange andre i årenes løb leveret i store mængder), men at tage fat på det virkelige problem, nemlig manglen på træningsdata i form af comprehensible input.
For første gang nogensinde er disse altafgørende træningsdata nu tilgængelige. På www.learngreenlandic.com findes nemlig en sætningsgenerator, der på ethvert tidspunkt i tilegnelsesforløbet danner sætninger i alle optænkelige kombinationer af alle de gloser, tilhæng og grammatik, som på det punkt i tilegnelsesprocessen er comprehensible for eleven. Og i et polysyntetisk sprog er det enorme datamængder, generatoren kan producere.
Som et eksempel kan nævnes, at eleverne efter nogle måneder vil have truffet ca. 80 stammer og tilhæng samt en lille snes endelser. Af dette materiale kan generatoren danne mere end 12.000 løbende ord af hvilke der kan genereres en næsten uendelighed af sætninger. Efter ca. et halvt års studier vil systemet generere mere end en halv million løbende ord og efter et års tid et tocifret millioantal. Eleverne løber helt enkelt aldrig tør for relevant træningsstof, som hele tiden presser dem til kanten af deres forståelsesevne selv om sætningerne aldrig indeholder andet og mere end kendt stof.
Dette er præcis vejen til det punkt, hvor grønlandskundervisningen for første gang nogensinde nærmer sig tilegnelsesprocessen som den kendes fra alle andre fremmedsprog. Når eleverne har hørt og forstået ord og kombinationer så mange gange, at de er i stand til at erkende det sprog, de faktisk behersker, midt i sumpen af endnu uforstået sprog, har de det fundament at stå på, der muliggør at de kan fokusere på nyt og ukendt stof og efterhånden stilladsere kompetencerne frem mod funktionel sprogbeherskelse.
Det er præcis sådan, vi nogenlunde ubesværet har lært de andre fremmedsprog, vi kan, og det er præcis sådan, vi også skal lære grønlandsk.
Og vi ved at det virker!
Per Langgård
1: Bemærk i denne sammenhæng en ofte set undervisningspåført fejl, når velmenende venner og undervisere hjælper eleverne med et tvivlsomt “subjekt” og lader dem sige fx Uanga Perimik ateqarpunga, hvor uanga markerer endelsens 1Sg. Den sætning betyder ikke “Jeg hedder Per”, men snarere noget i retning af “Det er mig, der hedder Per” ↩
Language