Dos and don’ts

  1. Kun få promille af danske begyndere er nået frem til funktionel beher­skelse af grønlandsk i de sidste flere generationer: Det er et faktum, at der hvert eneste år er hun­dredvis af nye danskere, der begynder at lære grønlandsk, men der er kun en lille håndfuld, der over årene er nået frem til reelt at beherske grønlandsk funk­tio­nelt. Du vil blive tæppebombet med kun halvt forståede forklaringer på denne tingenes tilstand og med velmente “gode” råd om hvordan du undgår at blive en del af den triste statistik. Sig høftligt tak for dem, men forhold dig samtidig kritisk til dem. Du vil snart opdage, at der er langt mellem personer, der udtaler sig med vægt især hvis de gode råd kommer fra individer, der ikke selv taler grønlandsk funktionelt.

  2. Det er kun dig selv, der kan lære dig grønlandsk: Tilegnelse af et frem­med­sprog er altid en individuel proces. Kurser, lære­bø­ger, ordbøger, kompendier og grammatikker er kun en hjælp til at strukturere tileg­nel­sen og gøre den lidt hurti­ge­re end tilfældet ville have væ­ret, hvis du mødte sproget ahistorisk

  3. Det er det naturlige sprog, du skal lære og lære af: Din eneste naturlige “læ­rer” er sproget som det faktisk tales og skrives af indfødte i samfundet. Det er det, du skal fokusere på. Fang alt det sprog, du kan, og få en proces i gang, hvor du hver gang funderer lidt på hvad det var, du hørte og efterhånden fik me­ning i. Det er næsten med garanti sådan, du har lært de fremmedsprog, du kan i forvejen.

  4. Du lærer af naturligt input, ikke af hjemmelavet output: Sproglig pro­duk­tion skal komme efter sproglig perception, så undlad at oversætte til grøn­landsk eller danne sætninger selv så længe som muligt. Det er input, ikke out­put, der lærer dig grønlandsk. Lidt firkantet sagt har du løbet panden mod en mur, hvis du på et tidspunkt opdager, at du kan sige mere end du kan forstå. Så er din tilegnelse højst sandsynligt gået i stå.

  5. Grønlandsk input er så komplekst, at næsten ingen kan lokalisere com­prehensible input at lære fra: Dette er utvivlsomt den vigtigste af alle for­kla­ringer på, hvorfor danskere ikke lærer sig grønlandsk. Og derfor et faktum, som den foreliggende revision af Grønlandsk med Per Langgård frem for no­get adresserer. Med udviklingen af grønlandsk sprogteknologi er det nu for før­ste gang nogensinde muligt at tilbyde adgang til store mængder af øvelser og ran­domiseret input, der på ethvert tidspunkt i din tilegnelsesproces matcher præ­cis hele din aktuelle viden om grønlandsk og kun den. Og det er en talmæssigt enorm viden, du snart vil have. Faktisk vil du efter mindre end 100 studietimer – teoretisk – beherske mere end 2 mio. løbende ord. Kunsten er at få så mange af dem som muligt så godt internaliseret (få dem på rygraden), at du kan genkende dem midt i alt det, du endnu ikke har lært at beherske.

  6. Sørg for at de processer, du lærer tidligt, er ordentligt “banket på plads” før du går videre til nyt stof: Pædagoger taler om stilladsering (eng. scaffolding) hvormed menes opbygning af bestemte kom­petencer, man kan “stå på” på vejen op mod de følgende kompetencer. Dette gælder i ekstrem grad for dig lige nu. Hvis ikke din første håndfuld kompetencer er så godt etablerede, at du næsten ubevidst kan genfinde dem i den masse af iøvrigt uforståelig lyd, der rammer dig i virkelighedens verden i Grønland, er det højst u­sandsynligt, at du nogensinde når frem til at isolere den næste bid sprog, du ønsker at kunne, og bearbejde den til reel tilegnelse. Og så er din tilegnelse gået i stå!