Da jeg udviklede DVD-erne i 2009-11 var der meget, jeg gerne ville have gjort, men som jeg måtte undlade at medtage. Først og fremmest kunne jeg ikke introducere ret meget sammenhængende tale, fordi sammenhængende tale dengang ikke kunne gøres selvkontrollerende og derfor principielt var uegnet i et system, der skal kunne anvendes til selvstudium.
Landvindingerne i grønlandsk sprogteknologi siden da, har lukket op for helt nye muligheder som nu bliver tilføjet det oprindelige system.
Resultatet er blevet de X-øvelser, du nu starter op på. De introducerer sammenhængende sprog helt fra begyndelsen. Faktisk er der tale om et helt nyt lærebogssystem. Det lægger sig ganske vist tæt op ad det eksisterende system, men fokuserer på færdigheder, som det gamle system ikke formåede at adressere.
Det er ikke godt for mennesket at være alene. Heller ikke når man tilegner sig et nyt fremmedsprog. Erfaringen viser, at næsten ingen formår at indlære grønlandsk alene. Næsten alle behøver nogen at studere sammen med. Alle anvisninger og gode råd i nærværende system forudsætter en helt fast procedure. Her er en model til en fast ugeplan:
Der er som sagt tale om, at X-øvelserne introducerer og træner stof, som endnu ikke er introduceret i det eksisterende system. Derfor er du nødt til at gennemarbejde denne og de følgende introduktioner lige så grundigt som du ville gøre det med et nyt kapitel i en traditionel lærebog. Hvis du ikke sørger for at gøre det, vil du allerede efter 3-4 lektioner være hægtet af progressionen. Det ved jeg af erfaring.
Hvis du derimod ofrer 20-30 minutter på at sikre, at alt i introduktionerne er helt forstået, vil progressionen være en åben port for dig. Det ved jeg nemlig også af erfaring!
17 egennavne (herefter Prop, som alle er stednavne og 2 endelser. Disse 19 stumper sprog vil generere 51 ord, når de sættes sammen efter reglerne herunder.
Om et par timer vil du både kunne forstå disse 51 ord og du vil selv kunne danne dem og du vil være godt i gang med at vænne dig til de lydændringer, der forekommer flere gange i hvert eneste, løbende grønlandske ord.
Fordi grønlandsk er et polysyntetisk sprog, hvor ord skifter udseende og udtale hele tiden. Det er derfor, du ikke, som da du lærte engelsk og tysk, "bare" kan indlære en masse gloser og en smule grammatik og ret umiddelbart gå i gang med at tale fremmedsproget.
Her er et konkret eksempel: I næste kapitel møder du dit første verbum. Det er aallarpunga (jeg rejser). Ordet i netop den form forekommer kun en gang per 32.445 løbende ord i grønlandsk tekst. Altså alt for sjældent til at ordet nogensinde vil blive indlært naturligt, som du gjorde det med I leave, da du lærte engelsk.
Det er derfor, du ikke skal lære ordet aallarpunga (og de fleste andre, nye stammer, du præsenteres for) som en færdig enhed. I stedet skal du lære, at stammen aallar- betyder 'at afrejse' og efterhånden blive fortrolig med de lydændringer, der sker, når endelser og tilhæng sættes til aallar-.
Gør du nemlig det, vil du opdage, at stammen, aallar-, er højfrekvent. Den optræder ca. en gang per 300 løbende ord, hvilket er rigeligt til at aallar- nogenlunde uproblematisk kan indlæres naturligt.
Gloser er altså ikke i sig selv dine bedste venner, hvis du vil tilegne dig grønlandsk. Det er langt mere et spørgsmål om at lære sig at genkende de sproglige byggeklodser, du efterhånden bliver præsenteret for, i deres konstant skiftende former og selv at kunne danne ord og sætninger med de gloser og endelser, du har lært.
17 vigtige stednavne
Af dem er Aasiaat, Paamiut og Sisimiut blokeret for endelser, fordi de allerede er bøjet, nemlig i flertal (pluralis herefter Pl). Når man skal sætte endelser på den slags ord er man nødt til at kende den underliggende entalsform. I listen herunder finder du efter kolon den entalsform, som endelserne skal sættes på for at danne korrekte ord. Bemærk, at disse entalsformer ikke nødvendigvis er anvendelige ord i sig selv.
Bemærk også, at Grønland er bøjet i forvejen. Bogstaveligt betyder Kalaallit Nunaat "Grønlændernes deres land" med en bøjningsendelse {at}, som betyder "de flere ejeres (dvs. grønlændernes) deres ene ejendom (land)".
Endelig skal du bemærke, at det '+' eller '-' der er anført efter ordet, skal indlæres sammen med ordet. '+' og '-' bliver forklaret i afsnittet herunder.
To endelser
Trm = {mut} eller {nut} (terminalis eller "til-kasus". mut-varianten efter ubøjede ord og nut-varianten efter ord, der i forvejen er bøjet
Abl = {mit} eller {nit} (ablativ eller "fra-kasus". mit-varianten efter ubøjede ord og nit-varianten efter ord, der i forvejen er bøjet
Proprier/egennavne falder lige som alle andre navneord i to klasser. Nogle stammer beholder den udlydende konsonant før endelser, medens den anden klasse sletter konsonanten før endelserne. Stammer markeret med minus dropper konsonanterne medens stammer markeret med plus ikke gør det. De to klasser kaldes hhv. p-stammer og up-stammer efter endelserne i kasus relativ (den kasus, der bruges til bl.a. ejefald).
Efterhånden som du indlærer nye navneord må du samtidig lære dig, om det nye ord er p-bøjet eller up-bøjet. Lyder det slemt? Faktisk er det ikke anderledes end det var, da du lærte dig tysk eller fransk og sammen med ordene måtte lære ordets køn. Sværere er det ikke.
Et eksempel:
"til Qaqortoq" Qaqortoq-mut ➔ Qaqorto mut (Qaqortumut) og "fra Nanortalik" Nanortalik+mit ➔ Nanortalik mit (Nanortalimmit)
Lydændringer:
Når sprogligt materiale støder sammen med andet sprogligt materiale sker der næsten altid noget. Her er de første af i alt 8 lydregler, du bliver nødt til efterhånden at få på rygraden:
Vokalsænkning: u ➔ o når det følges af /r/ eller /q/ og udtales [ɔ] som År- i Århus. Og omvendt: Hvis /r/ eller /q/ efter o slettes, holder o op med at være o og bliver igen /u/.
Eksempel: *Qaqortoq-mut ➔ Qaqortumut
Assimilation: Når to konsonanter støder sammen ændres den første til en kopi af den anden, så vi får to ens konsonanter.
Eksempler: *Aasiak+nut ➔ Aasiannut; *Nanortalik+mut ➔ Nanortalimmut
Bemærk at assimilationen også gælder ved /r/ men her kan den kun høres, ikke læses. Qaqortoq skrives altså med -r-, men dette -r- udtales t fordi det følges af -t-. Således [qɑ qɔt tɔq].
Ortografisk regel, når /q/ følges af en anden konsonant: /q/ skrives som /r/ før enhver anden konsonant end /q/ selv - men dette /r/ følger præcis som alle andre konsonanter assimilationsreglen ovenfor. Det er derfor Kangerlussuaq+mut ➔ Kangerlussuarmut. På skrift har vi -rm-, men i udtalen [mm], altså [ka ŋȝɬ ɬus su ɑm mut], hvor det første /a/ er fladt som i dansk Hanne medens det andet /a/ er meget åbent som i dansk Arne.