Introduktion til kapitel 3 X-tras

Nyheder og målsætninger i kapitel 1-3X

4 verbale stammer (herefter V) og 4 endelser. Tilsammen genererer de 8 verber og hundredvis af sætninger, når de sættes sammen med resten af dagens lektion og det du lærte i kapitel 2.

Dagens målsætninger

1. fortsat arbejde med den grundlæggende kompetence, som indlæring af grønlandsk bygger på, nemlig din evne til at forstå de ord og sætninger, du hører, og samtidig din evne til at producere ord og sætninger af de sproglige elementer, der indgår i de ord, du hører.
2. træn din evne til at forstå kendte ord selv om de lyder lidt anderledes pga. bøjningerne.
3. dan selv nogle få simple sætninger

Leksikalt materiale du må kende for at klare dagens øvelser

5 hyppige personnavne

• Nuka (unisex)
• Arnannguaq- (pigenavn)
• Malik+ (drengenavn)
• Aputsiaq- (drengenavn)
• Aviaaja (pigenavn)

3 efternavne

• Egede
• Olsen
• Rosing

Et par titler og institutioner

• Pisiffik+
• Ilisimatusarfik+ = Grønlands universitet
• Royal Greenland (Den selvstyreejede fiskeindustri)
• Naalakkersuisut:Naalakkersuisoq- = Naalakkersuisut (Regeringen)
• Nunatta Atuagaateqarfia = Landsbiblioteket
• Katuaq- (kulturhuset i Nuuk)

Fire verbale stammer

Husk at verbale stammer ikke kan anvendes uden endelser

• aallar{endelse} at rejse
• ilinniartip{endelse} at undervise (objekt)
• naapip{endelse} at møde (objekt)
• tikip{endelse} at komme, at ankomme

Et personligt pronomen

• ilissi = I

Endelser på nominer / navneord

• Lok = {mi} eller {ni} (kasus lokalis "i/på-kasus". mi-varianten efter ubøjede ord og ni-varianten efter ord, der allerede har en bøjningsendelse
• Abs: Absolut kasus er den form af nominet, vi anvender som opslagsord/ grundform. Det er altså den form, nominet så at sige er "født" med. Så når du lærer fx bynavnet Qaqortoq eller appellativet pizza har du altså samtidig lært, at ordene står i absolut kasus og at de iøvrigt er ental, hvis ikke andet er oplyst. Du behøver ikke tænke for meget over Abs i denne fase. Det bliver uddybet i kapitel 2-4, men lad være med at lade dig forvirre af termen, Abs, når du møder den første gang (i skabelonen til øvelse 1-3.11X)

Fire endelser

• (Ind 1Sg) = {punga} (modus indikativ 1. person ental = jeg V)
• (Ind 3Sg) = {poq} (modus indikativ 3. person ental = han/hun/den/det V)
• (Ind 1Sg 3SgO) = {para} (modus indikativ 1. person ental med objekt i 3. person ental = jeg V ham/hende/den/det)
• (Ind 1Sg 2PlO) = {passi} (modus indikativ 1. person ental med objekt i 2. person flertal = jeg V jer)

En typisk misforståelse

Ilissi Maniitsumi ilinniartippassi og Aputsiaq Pisiffimmi naapippara er tilfældigt valgte sætning fra receptionsøvelse 3.10X. De betyder hhv. “Jeg underviste jer i Maniitsoq” og “Jeg mødte Aputsiaq i Pisiffik”, men mange begyndere (de fleste?) har problemer med at slippe den forkerte tanke, at “*I gør noget” i den første sætning og “*Aputsiaq gør noget” i den anden og sent eller aldrig når frem til den korrekte forståelse, at det er JEG, der gør noget. På dansk forstår vi nemlig fra venstre mod højre startende med, at vores første behov og indskydelse er at forstå, hvem subjektet i sætningen er, så vi intuitivt forfalder til at “udnævne” det første nomen, vi støder på, til at være subjektet.

Sådan fungerer grønlandsk ikke. Tværtimod forstås grønlandsk med udgangspunkt i hovedverberne, der typisk står sidst i sætningen. Her finder man alle de for den korrekte forståelse nødvendige og uomgængelige informationer: ilinniartippassi = ilinniartip+(Ind 1Sg 2PlO) og naapippara = naapip+(Ind 1Sg 3SgO) dvs. hhv. “Jeg underviser jer” og “Jeg mødte ham”.

Det er altså ikke helt forkert at hævde, at grønlandsk forstås fra højre mod venstre.

Hvad du er nødt til at vide om lydlige processer (fonologi)

Nyheder

• Nominer bortset fra låneord kan kun ende på vokal eller /k/, /p/, /q/ og /t/. For at tilpasse danske låneord med andre udlydende konsonanter end de nævnte til grønlandsk ordstruktur tilføjes et /i/ før endelser og tilhæng. Det er derfor fx Rosing+Abl (= fra Rosing) bliver Rosingimit. Også engelske låneord kan tilpasses på samme måde, men bliver ofte i stedet skrevet med bindestreg. Fx skriver man Royal Greenland+Trm (= til Royal Greenland) som Royal Greenland-imut.
• De verbale endelser kan ikke anvendes helt frit. De to endelser ovenfor, som indeholder information om objektet, kan kun anvendes sammen med stammer, der tager objekter som fx at undervise ham og møde ham. Den slags stammer kaldes transitive verber. Omvendt har stammer som afrejse og ankomme ikke objekter. Den slags stammer kaldes intransitive verber. Det er derfor kombinatorikken af 4 stammer og 4 endelser ikke producerer 16 ordformer, men kun 8.
• Bemærk en retskrivningsbestemmelse: /e/ bliver ikke /i/ og /o/ ikke /u/ i egennavne (proprier) som Egede vs. Egedemut. Der er tale om en rent ortografisk regel, der kun anvendes sammen med proprier. Alle andre steder bliver /e/ og /o/ hhv. /i/ og /u/ undtagen hvis der kommer /q/ eller /r/ bagefter.

Opsamling af kapitel 2

• p-stammer (markeret med -) dropper den udlydende konsonant før de fleste endelser medens up-stammer fastholder udlydende konsonant før de fleste endelser. *Aputsiaq-mut ➔ Aputsiamut men *Malik+mut ➔ *Malikmut ➔ Malimmut
• /u/ staves -o- før /q/ og /r/ og -o- kan kun forekomme, hvis de umiddelbart følges af /q/ eller /r/. Qaqortoq men Qaqortoq-mut ➔ Qaqortumut
• Når to konsonanter mødes bliver den første en kopi af den anden. Processen er dog ikke komplet gennemført (endnu!) når det er /q/, der følges af en anden konsonant end /q/: Aasiak+nut ➔ Aasiannut, men Qeqertarsuaq+mut ➔ Qeqertarsuarmut
• Brug m-varianterne af kasus terminalis (Trm) og kasus ablativ (Abl) med ubøjede ord og n-varianterne efter ordformer der i forvejen er bøjet for flertal og/ eller possessors person: Nukamut men Sisimiunut og Nunatta Atuagaateqarfianut