Introduktion til kapitel II-1 X-tras

Dagens nyheder og mål

Der er et par karakteristika ved grønlandsk, som elever normalt bruger lang tid på at få underhuden. Det er derfor at vi dagens X-øvelser bruger mange kræfter på at gentage og gentage netop disse strukturer.

  • Negerede spørgsmål skal tages forpålydende! Agaguagu tikissanngilatit? (=Din ankomst finder IKKE sted). Hvis dette er ukorrekt, skal svaret være Naamik, aqaguagu tikissaanga og er det korrekt, at du IKKE har ankomst i overmorgen, skal svaret være Aap, aqaguagu tikissanngilanga. Øvelserne fra 2-1.1X til 2-1.4X gentager den struktur rigtigt mange gange.
  • Particium opfattes af mange som noget væmmeligt og svært. Det er faktisk ikke helt rimeligt, for så svær er participium ikke. Problemet er snarere, at eleven har lidt for mange parametre at holde sammen på, så hun ikke når at opfatte - og lære af - de tusindvis af naturlige forekomster i hverdagssproget. Derfor bruger vi lidt ekstra kræfter på participium i øvelse 2-1.5X, hvor du præsenteres for rigtigt mange sætninger, hvori participium indgår. Når du har været igennem dem et par gange vil du opdage, at participium trods alt ikke er SÅ stort et problem!

    For variationens skyld tager vi et par nye endelser med i øvelserne og vi introducerer 2 nye verber (vide at .. og tro at ..) der oftest bliver fulgt af parcipium.

Nye endelser

  • (Par 2Sg) = {Tutit} (participium 2. person ental = .. at du verbum )
  • (Par 3Sg) = {Tuq} (participium 3.person ental = .. at han/hun/den verbum )

Her er et par eksempler sammen med {Tuŋa}, som du jo kender i forvejen:

Eqqaamavara illit Nuummut aallartutit (Jeg husker, at du rejste til Nuuk)

Isumaqarpunga Arnannguaq Nuummut aallassasoq (Jeg tror, at Arnannguaq skal rejse til Nuuk)

Nalunngiliuk uanga Nuummut aallassanngitsunga (Ved du, at jeg ikke skal rejse til Nuuk)

Vi repeterer lige, hvad du skal vide om intransitivt participium

  • Participium bruges bl.a. til at danne at-sætninger, men kun når subjektet i den anførende sætning er forskellig fra subjektet i at-sætningen. Altså rejste i sætningen Jeg tror, at Arnannguaq rejste til Nuuk skal være participium Isumaqarpunga Arnannguaq Nuummut aallartoq (Jeg, som tror noget, er IKKE den samme som Arnannguaq, som rejste). Og omvendt rejse i sætningen Jeg tror, at jeg rejser til Nuuk kan ikke være participium, fordi Jeg, som tror, er samme person som subjektet for rejser 1
  • Participiets form er stamme (inkl. tilhæng) + modusmorfemet {+Tu} + {personendelsen} fx suli + {+Tu} + {tit} ➔ sulisutit (at du arbejder) og (suli +TAR) + {+Tu} + {tit} ➔ sulisartutit (at du plejer at arbejde)
  • Modusmorfemet {Tu} veksler principielt mellem formen -su- efter en vokal og formen -tu- efter en konsonant, men der er et par detaljer, der komplicerer denne simple regel.

    Der er fx de gamle t-stammer som (aallar -NNGIT), hvor /i/ producerer en s-lyd i centralt vestgrønlandsk (mellem Attu og Paamiut) således at (aallar -NNGIT) {+Tu} {q} (.. at han ikke rejste) ikke som forventet bliver *aallanngittoq 2, men derimod aallanngitsoq.

    Der var også engang en lovmæssighed i grønlandsk ifølge hvilken /t/ ændres til /s/, når der står et /i/ foran. Det er altså /i/-ets skyld, at fx (nalu -NNGIT -TAQ (en, man ikke ikke-kender = en bekendt)) hedder nalunngisaq og ikke som forventet *nalunngitaq. I moderne grønlandsk er denne s-regel ved at forsvinde. Konsekvensen af det er bl.a., at det er svært at huske hvornår den stadig er aktiv og hvornår ikke, og der er masser af tilfælde, hvor den er aktiv i skriftsprog og voksensprog, men er blevet glemt i talesprog og det unge sprog. Fx hedder pikkorip {+Tu}{tit} (.. at du er dygtig) pikkorissutit, men i ungt sprog høres ofte den regulariserede pikkorittutit i stedet. For dig er tommelfingerreglen, at du skal vælge grundreglen at T bliver /t/ efter konsonant og /s/ efter vokal, hvis du kommer i tvivl om /s/ eller /t/. Så bliver du aldrig misforstået. Der kan højst ske det, at du kommer til at lyde lidt ung i ord, hvor s-reglen stadig er aktiv.

I dette tilfælde anvendes contemporativ, som introduceres i kapitel 2-2 Isumaqarpunga Nuummut aallassallunga. Men bare rolig, hvis du skulle komme til at sige *aallanngittoq. Det er fuldt forståeligt og vil nok bare blive opfattet som en dialektpåvirkning.

Øv den højfrekvente struktur verbum-TAQ-QAR (nominer dannet med -TAQ har mange navne bl.a. passivtverbalnomen)

Bestemthed (altså forskellen mellem kvinden og en kvinde) er ikke en kategori på grønlandsk som det er på dansk og i langt de fleste sprog, I kender noget til som the woman vs. a woman, la femme vs. une femme etc. Men selvfølgelig har grønlandsk brug for at kunne udtrykke forskelle i bestemthed. Det sker bare lidt anderledes end på dansk.

Transitivitetsbegrebet er et af de tricks, grønlandsk tyer til for at udtrykke bestemthed/ubestemthed. Objektet for et transitivt verbum er født med bestemt/bekendt betydning. I sætningen Ilinniartitsisoq asavara er ilinniartitsisoq altså bestemt (Jeg elsker læreren). En almindelig måde blandt mange for at danne ubestemte objekter er ved at bruge det passive verbalnomen plus -QAR i verbet og samtidig huske at sætte det danske "objekt" i instrumentalis. Fx ilinniartitsisoq_Ins asa_-TAQ_-QAR{vunga} = Ilinniartitsisumik asasaqarpunga (Jeg elsker en lærer).

Kombinationen verbum_-TAQ_-QAR er en superhøjfrekvent måde at udtrykke ubestemte objekter og objekter, der på dansk typisk ville være nogle, nogen etc. som i naapip_-TAQ_-QAR{vunga} = naapitaqarpunga (Jeg mødte nogen), kalaaleq_Ins taku_-TAQ_-QAR{vuq} = Kalaallinik takusaqarpoq (Hun så nogle grønlændere).

Så selv om denne struktur er meget uvant i begyndelsen, er det altså en særdeles god ide at ofre nogle ressourcer på at lære at bruge den, så det vil vi gøre i øvelserne 2-1.7X og 2-1.8X. Nogle af eksemplerne er ganske vist marginale i forenklede eksempler som disse, men de forekommer langt oftere end vi lige tænker på det i løbende sprog især i kombination med possessum-endelserne (ca. svarende til danske ejestedord), af hvilke vi foreløbig kun har lært en, nemlig {ga} (min ene). Her er et par tilfældigt valgte eksempler fra moderne tekster: akilertariaqartagai = akiler(betale OBJ)+TARIAQAR+TAR+TAQ fundet i Sermitsiaq i sætningen ".. omkostninger som de .. [hver måned] må betale" eller et eksempel fra en lærebog i sygepleje: akisariaqartakkagut = aki(besvare OBJ)+TARIAQAR+TAR+TAQ ([spørgsmål], som vi er nødt til at besvare).

Nyt leksikalt materiale, du skal kunne for at håndtere dagens øvelser ud over den viden, du har fra de foregående lektioner

Verber

  • nalu{} at ikke vide/kende OBJ 3
  • isumaqar{} at tro
  • illit du
Med nægtelsen får vi den superhyppige stamme nalunngit{} som altså betyder at ikke ikke-kende/ ikke-vide OBJ. Altså at kende OBJ/ at vide OBJ.