Dagens første X-øvelser adskiller sig ikke så meget fra dem, du har arbejdet med i de foregående kapitler, men med tilvæksten af de godt 20 nye gloser, 6 nye tilhæng og 10 nye endelser, du lærte i kapitel 2-2, indeholder sætningerne selvsagt en del former, du bliver nødt til at vænne dig til.
Ud over det nye leksikale materiale nævnt ovenfor har jeg medtaget to små partikler for at have en anelse variation i de øvelser, der især retter sig mod SSA
NIQ betyder 'den ting at være/gøre det, der er udtrykt i verbet'. Altså suli+NIQ = sulineq = det, at arbejde/ et arbejde. Du får også lige et eksempel på, at NIQ-former er ekstremt produktive og kan tilføjes til stort set alt ilinniar+GUSUP+NNGIT+NIQ+1SgPoss = ilinniarusunnginnera = min manglende studielyst. NIQ kaldes undertiden abstrakt navnemåde.
NIQ er et ekstremt højfrekvent tilhæng. I løbende tekst indgår NIQ i ca. hvert 15. ord, du møder. Blandt meget andet anvendes NIQ hyppigt til at danne nye termer. I dagens tekst havde vi 'oqaasileri+NIQ = den ting, at arbejde med sprog = grammatik', og du kunne efter dagens lektion hurtigt generere ordet datalogi (qarasaasiaq-LIRI+NIQ = qarasaasialerineq). Men meget snart kan du meget mere med NIQ, især når du lærer at tilføje fx fremtidsmorfemet og possessum-endelserne. Her er et par eksempler
asa+HTR+NIQ+1PlPoss = asanninnerput (vores den ting at elske = vores kærlighed)
GL541 Nuuliartussap aallarnissaa kinguartinneqarpoq = Afgang GL541 til Nuuk er blevet udsat. (aallar+NIQ+SSAQ+3SgPoss = dens_fremtidige_det_at afrejse)
Betyder helt konkret 'en N-haver' fx nulialik = en, der har en kone eller meerarpassualik = en, der har mange børn. Pas på en ofte hørt misforståelse, nemlig at LIK ikke er en grammatisk endelse. LIK er et tilhæng, der danner et nyt nomen, der præcis som alle andre nominer bagefter skal have de endelser, som konteksten kræver.
Ergo må meerarpassualik sættes i instrumentalis, hvis jeg vil udtrykke 'Jeg har en kone, der har mange børn = meerarpassualimmik nuliaqarpunga' og i terminalis, hvis jeg vil sige fx 'Jeg rejste hen til en kvinde, der har mange børn = Arnamut meerarpassualimmut aallarpunga.
Der er også et andet forhold, der gør N-LIK lidt speciel, nemlig det, at LIK (lige som QAR) tager adled (normalt i instrumentalis) til det inderiverede N. Så hvis jeg vil udtrykke, at den nuliaq, som er inderiveret i ordet nulialiuvoq er pikkorissoq hedder det altså Pikkorissumik nulialiuvoq = Han er en dygtig_kone-haver. pikkorissoq skal stå instrumentalis, fordi det peger på nuliaq inde i ordet nulialik-U+{vu}{q}
LIK er altså næsten synonym med og opfører sig næsten som QAR=TUQ
I lektion 2-2 introduceres begrebet "del-af-noget" med et enkelt eksempel i dagens tekststykke, nemlig udtrykket ilinniarnertuunngorniarfiit ilaanni (på et af gymnasierne).
ila i denne funktion volder erfaringsmæssigt lidt hovedbrud, så vi tager lige et par oversættelser, der forhåbentligt tager lidt af mystikken ud af konstruktionen.
Som nævnt i teksten er ila et helt almindeligt nomen, der betyder 'en fælle'. Stammen indgår i masser af højfrekvente udtryk som ila+QAR (fx ilaqarpunga = Jeg er sammen med nogen) og mange andre, der løbende introduceres over de næste kapitler. Men ud over at være et helt normalt nomen er det ila med possessum, der danner de superfrekvente "del-af-noget" konstruktioner.
(arnaq Rel Pl) (ila Abs Sg 3PlPoss) => arnaq{-t} ila{-at} => arnat ilaat (kvindernes deres ene ila dvs. en af kvinderne)
(arnaq Rel Pl) (ila Trm Sg 3PlPoss) => arnaq{-t} ila{-at}{+nut} => arnat ilaannut (hen til kvindernes deres ene ila dvs. Hen til en af kvinderne)
Prøv nu selv at danne følgende udtryk for i første omgang at sikre, at du har forstået strukturen, og gør det helst sammen med din studiemakker. Du finder svarene i fodnoten
Her er en tilfældigt valgt sætning (fra Sørine Steenholdts bog Zombiet Nunaat):
Arfininngornerup unnuaani toqutsisoqarsimavoq. Angut 39-nik ukiulik arnamit 34-nik ukiulimmit savimmik kapineqarluni toqunneqartoq. Paasisaqarnerorusullunga atuagassiaq toorpara atualerlugulu.
Det er en helt normal sætning med den grad af kompleksitet, som er normal for grønlandsk, men du kender faktisk alt det grammatiske godt nok til, at du med et par gloseopslag forstår alting i sætningen. Og så får lejlighed til at se både LIK, contemporativ og participium brugt i praksis. Gør forsøget og check din forståelse sammen med din studiekammerat!