Dette kapitel handler især om at få aktiviseret yderligere nogle tilhæng. Desuden vil vi nu prøve at blande vores viden fra kapitel 1 om participium sammen med den tilsvarende viden om ledsagemåde fra kapitel 2. Endelig vil vi lidt forsigtigt introducere nogle enkelte endelser fra causativ, som er den verbalform, man bruger til at udtrykke tid og årsag
aallartip- at starte
aappaq en anden; nummer to; en partner
affaq en halv
aqqanillit, -up *aqqanilik 11
aqqutigi- (aqqutigә) at bruge det som sin vej; heraf "via"
ingerlaannaq straks
maani her
marluliaq (marluli(ss)aq en tvilling
naammassi- at afslutte det
nalu- ikke at vide det
nutserisoq en oversætter
oqarfigi- (*uqarvigә) at sige til nogen
paasi- at forstå det
qinnut (*qinnutә) en bøn; en ansøgning
sivikip- (*sivikit) at være kortvarig
soqutigi- (*suqutigә) at interessere sig for det
su- at gøre ???
suliffik, -up et arbejde
taamak således
tulluar- at være passende
Tusagassiornermik Ilinniarfik Journalistuddannelsen
tusagassiortoq en journalist
tusilar- at være døv
uannit fra mig; (ved sammenligninger) end mig
uannut til mig
ukii- at overvintre
unip- at standse
N+GIIT som er hinandens N
N-SSAQ en kommende N
Vb-INNAR bare at Vb
Vb+NIKUU at have Vb engang
Vb+NIQAR passiv
Vb+NIR at Vb mon; heraf i bisætninger "om Vb"
Vb+NIRU at Vb mere. Oversættes til dansk komparativ
Vb-QQAAR at Vb først
Vb-QQU at pålægge nogen at Vb
Vb-RIAR (ved ledsagemåde og causativ) straks efter at have Vb
Vb-RIIR at være færdig med at Vb
Vb+VALLAAR at Vb for meget
N{±ma} navneord i relativ ental, der ejes af 1. person ental: "min N's"
N{±ni} navneord i absolut ental, der ejes af 4. person ental: "sin N"
Vb{+gakku} verbum i causativ 1.ental-3.ental: "da jeg - den"
Vb{+gama} verbum i causativ 1.ental: "da jeg"
Vb{+(m)maŋa} verbum i causativ 3.ental-1.ental: "da han - mig"
Vb{+vaaŋa} verbum i indikativ 3.ental-1.ental: "han - mig"1
Vb{+vara} verbum i indikativ 1.ental-3.ental: "jeg - den"
Qatanngutigiit tallimaavugut.
Angajora Avijaajamik ateqarpoq. Taanna Maniitsumi najugaqarpoq uannillu ukiunik aqqanilinnik angajulliulluni.
Aneqarpunga marlulissanik uannit ukiunik sisamanik angajullernik. Uusaqqak ilinniartitsisuuvoq massakkullu Ålborgimi aappanilu najugaqarput. Suersaq maaniippoq. Taanna tusilartuuvoq massakkullu suliffeqanngilaq.
Aqqaluga Aqqalumik ateqarpoq IT-Administratoriuvoq. Taanna aamma maani Nuummiippoq. Aqqalu 23-nik ukioqarpoq.
Uanga Nuummi ASK-imi atuarnikuuvunga 11. klassilu naammassigakku ingerlaannaq GU-mi maani Nuummi aallartillunga. Ukiup affaa GU-mi atuariarlunga AFS aqqutigalugu New Zealandimut ukiiartorpunga. Ukeereeramalu ingerlaannaq GU-mi atualeqqippunga.
GU naammassigakku suli nalullugu suniarnerlunga ukioq ataaseq USK-imi specialklassini ilinniartitsisooqqaarpunga. Taavalu Tusagassiornermik Ilinniarfimmi aallartippunga.
Tusagassiornermik Ilinniarfimmi ilinnialerama paasivara tusagassiortuunissara uannut tulluarpallaanngitsoq. Apriilimilu ilinniartitsisuma aamma taamak oqarfigimmanga uniinnarpunga.
Sivikitsumik Kangillinnguit Atuarfianni vikaritut sulereerlunga Radioavisimit nutserisutut sulileqquneqarama Radioavisimi sulilerpunga.
Suli Tusagassiornermik Ilinniarfimmi ilinniartuullunga Ilisimatusarfimmut qinnuteqarsimavunga oqaasilerinermik ilisimatusarnissaq soqutigigakku. Septembarimilu 2006-imi Ilisimatusarfimmi aallartippunga.
På dansk er gradbøjning ('god - bedre - bedst') noget, du er vant til at bruge ved tillægsord. Sådan er det ikke på grønlandsk. På grønlandsk eksisterer tillægsord helt enkelt ikke som egen ordklasse, så gradbøjningen knyttes i stedet til verberne og nogle enkelte navneord, der som eksemplet i dagens tekst " .. uannit .. angajullernik." har en betydning, det giver mening at gradbøje.
Langt den hyppigste gradbøjning sker med tilhænget Vb+NIRU.
atorpoq - atorneruvoq 'den bruges - den bruges mere'
imaappoq - imaanneruvoq 'forholder sig således - forholder sig snarere således'
nalunarpoq - nalunarneruvoq 'det er besværligt - det er besværligere'
Det eller den man sammenligner med, når man gradbøjer betegnes "2. sammenligningsled". På dansk er andet sammenligningsled oftest indledt med ordet end som i hun er ældre end mig. På grønlandsk står 2. sammenligningsled i den kasus, der kaldes ablativ, og som grundliggende bruges til at betegne retningen væk fra N, men altså også kan betyde 2. sammenligningsled. Ablativen af uanga er uannit. uannit betyder således både 'fra mig' og 'end mig'.
Du ved på nuværende tidspunkt, at /ә/ bliver til et -i- i både tale om skrift, når det følges af en konsonant som i /aŋutәt/ ⟹ angutit, men til et -a- når det følges af en vokal som i /aŋutәuvuq/ ⟹ angutaavoq.
Men /ә/ skaber problemer mange andre steder. Fx som i dagens tekst i ledsagemåde. Ledsagemåde har ellers en forholdsvis enkel struktur med endelser, der konsekvent er {llu} efter vokaler som i paasillugu og ilinniaqqullugu ('at forstå det' og 'at få hende til at studere) og {lu} efter konsonant som i atorlugu og ilinniartillugu ('at bruge den' og 'at undervise ham'). Men efter vokalen /ә/ er det lidt mere kompliceret. Efter alt hvad vi hidtil har lært burde ledsagemåden af et verbum som aqqutigi- (*aqqutigә) være *aqqutigillugu2. Så let er det bare ikke. Den korrekte form er nemlig aqqutigalugu. Vi skal ikke her komme ind på den historiske årsag til denne undtagelse blot konstatere, at der findes en regel der kræver at ledsagemåde har formen {lu} efter /ә/ og at /ә/ samtidig udtales -a- i den position.
Causativ kaldes undertiden 'da/fordi måde' og undertiden også 'fortids afhængemåde'. Den er den verbalform, vi bruger når vi skal udtrykke begreberne 'fordi' og 'da'.
I dagens tekst forekommer causativ 7 gange:
11. klasse naammassigakku GU-mi aallartippunga 'da jeg afsluttede 11. klasse, startede jeg på GU'.
Ukeereerama atuaqqilerpunga 'Da jeg havde overvintret, begyndte jeg at læse igen.
GU naammassigakku ilinniartitsisooqqaarpunga. 'Da jeg havde afsluttet GU, var jeg først skolelærer.
.. ilinnialerama paasivara .. 'Da jeg begyndte at studere .., forstod jeg ..'
Taamak oqarfigimmanga uniinnarpunga ' Da hun sagde sådan til mig, stoppede jeg simpelthen.
Sulileqquneqarama sulilerpunga. 'Da jeg blev bedt om at begynde at arbejde, begyndte jeg at arbejde.
Oqaasilerineq soqutigigakku aallartippunga. 'Fordi jeg interesserer mig for grammatik, begyndte jeg'
Begrebet passiv har noget at gøre med at flytte fokus for en talehandling fra den der udfører handlingen til den som handlingen går ud over. Anderledes udtrykt fra grundleddet/ subjektet til genstandsleddet/ objektet. Det giver altså kun mening at tale om passiv i forbindelse med transitive verber. Peter så mig er aktiv. Den tilsvarende passive sætning er Jeg blev set af Peter.
Passiv bruges også meget i formelt sprog som fx opslag og lovtekster (Rygning frabedes! og Sagen behandles af anden instans.
Den typiske måde at danne passiv på grønlandsk sker ved anvendelse af tilhænget Vb+NIQAR samtidig med at det oprindelige subjekt3 sættes i ablativ. Uanga taanna atorpara - Taanna uannit atorneqarpoq 'Jeg brugte den - Den blev brugt af mig'.
Du har foreløbig fået causativs transitive endelser præsenteret på formen Vb{+gakku} og Vb{+(m)maŋa}. Der er altså tre informationer indbygget i endelserne:
1. verbet står i causativ og betyder altså 'fordi Vb' eller 'da Vb'+
2. {gakku}'s grundled er 'jeg' og {(m)maŋa}'s grundled er 'han'
3. {gakku}'s genstandled er 'ham' {(m)maŋa}'s genstandsled er 'mig'
Man kunne også have valgt at analysere yderligere et trin dybere og lære sig, at causativ dannes med {ga} og {(m)m} fulgt af den relevante af de 60 mulige personendelser.
En af fordelene ved at se så analytisk på tingene er den, at du så umiddelbart kan genbruge personendelserne i andre verbalformer, fx i conditionalis (der har mærket {+gu}). 'Når jeg er færdig med det' hedder altså naammassigukku (jf. naammassigakku, som betyder 'fordi/ da jeg er færdig med den').
Men her i dette afsnit, er det for at forstå en anden detalje, du skal vide, at det er {ga}, der danner causativen. Det er nemlig en specialitet efter Vb-NNGIT, at {ga} erstattes af {na} i den stilling. 'Fordi jeg ikke har brugt den' (ator-NNGIT+gakku) hedder altså ikke *atunngikkakku, som man kunne forvente, men derimod atunnginnakku. Bemærk at denne regel er helt specifik for causativens {ga}. Den gælder ikke andre steder. Det hedder altså som forventet atunngimmanga (fordi han ikke brugte mig) og atunngikkukku (hvis jeg ikke bruger den).
I kapitel 4 lærte du, at participium 3.ental (at han) har formen Vb{+Tuq}, hvor {T..} fortæller os, at der er tale om en endelse, der begynder med en variabel konsonant. Reglen er som bekendt, at T ⟹ s, når der står en vokal før T, men til t, når der står en konsonant før T.
Denne regel er gennemført og undtagelsesløs, så der er ikke noget svært i det her, men efter de såkaldt privative tilhæng (Vb-IT (svarer til dansk u- i fx 'uskøn' og 'ujævn') og Vb-NNGIT ('ikke')) sker der yderligere en detalje i centralt vestgrønlandsk (men ikke i nord- og sydgrønlandsk). Der sker det, at det andet t udtales med en lille s-udlyd og skrives som et s.
Det er derfor det hedder Maniitsoq. Men pas på: Den korrekte udtale er IKKE *[ma niit soq] men derimod [ma niit tsoq]. Der er tale om et -t-, men altså et -t- med en lille s-udlyd.
Derfor - som tidligere nævnt - den vigtige regel, som du skal kunne til fingerspidserne, er den at T bliver t en konsonant. Så hvis du helt regelret danner ord som
ajor-NNGIT+Tuq ⇒ *ajunngittoq vil du ubetinget blive forstået trods den lille forseelse, at det i Vestgrønlandsk faktisk hedder ajunngitsoq.
Bemærkede du, at Tika i dagens tekst bruger formen angajora om sin storesøster og ikke angajuga som vi havde forventet på basis af stammen angaju?
Sagen er, at p-stammer på vokal meget ofte har en alternativ form med -q til sidst. De to former varierer nogenlunde frit afhængig af dialekt og/ eller individuel stil. Som bekendt er næsten alle endelser ved p-stammerne af minus-typen, så vi kan ikke afgøre, om ord som angajup eller angajumut baserer sig på angaju ({aŋaju-p} og {aŋaju-mut}) eller på angajoq ({aŋajuq-p} og {aŋajuq-mut}). Det er kun i forbindelse med endelsen N{+ga} der dukker en forskel op.
Så svaret er, at du roligt kan bruge begge former som det passer dig selv bedst.
1Endelsen forekommer i dette kapitel kun i øvelserne
2hvilket da også ofte høres i børnesprog.
3I grammatikken anvendes ordet agens om det oprindelige subjekt (af Peter og af mig i eksemplerne)