Introduktion til kapitel II-7 X-tras

Dagens mål

• Prøv at få det første overblik over det verbale system. Jeg kan desværre ikke give dig en kort komprimeret indgang til emnet, så du bliver nødt til at læse følgende lange beskrivelse meget grundigt FØR du kaster dig ud i dagens X-øvelser. Du bør i denne sammenhæng udnytte dine studiekammerater godt og grundigt for at være helt sikker på, at du er helt med. Systemet er stort og lidt komplekst, men det bærer samtidig en vigtig nøgle til forståelse og tilegnelse af et for en umiddelbar betragtning aldeles uendeligt og håbløst stof.
• Bliv sikrere i de af de transitive personendelser, I hidtil har mødt.
• Et første møde med participium ved transitive verber.

Om personendelserne ved transitive verber - overblik

Helt overordnet består et verbum af

1. stammen, der oftest, men ikke altid, indeholder nogle tilhæng er den del af ordet, der står til venstre for modusmærket. Fx er stammen af sulivunga (jeg arbejder) ‘suli’ og stammen af sulerusunngilluinnaraluarama (fordi jeg ellers overhovedet ingen lyst har til at arbejde), hvori indgår en del tilhæng suli+GUSUP+NNGIT+()LUINNAR+GALUAR, ‘sulerusunngilluinnaraluar’
2. efter stammen kommer et af modusmærkerne. I eksemplerne ovenfor er det hhv. {vu}, der er modusmærket for intransitiv indikativ (også kaldet fremsætteform) og {ga}, der er causativs modusmærke både transitivt og intransitivt. Lad dig ikke forvirre af, at modusmærkerne selvfølgelig følger de generelle lydregler, så fx {vu} bliver {pu} efter konsonant suli+{vu}+{ŋa} ➜ sulivunga (jeg arbejder), men suli+GUSUP+{vu}+{ŋa} ➜ sulerusuppunga(jeg vil gerne arbejde), og {ga} fusionerer til {a} med foranstående /r/ og bliver {ka} efter konsonant (suli+{ga}+{ma} ➜ suligama (fordi jeg arbejder), men suli+GALUAR+{ga}+{ma} ➜ suligaluarama (fordi jeg ellers arbejder) og suli+GUSUP+{ga}+{ma} ➜ sulerusukkama (fordi jeg vil gerne arbejde)).
3. endelig kommer personendelserne. Ved intransitive verber fortæller personendelserne hvem subjektet er (ilinniar{vu}+1Sg ➜ ilinniarpunga (jeg studerer)), ved de transitive både hvem subjektet er og hvem objektet er (ilinniartip{ga}+1Sg+2PlO ➜ ilinniartikkassi (fordi jeg underviser jer)). Bemærk dog at endelserne i transitiv contemporativ alene fortæller hvem objektet er ilinniartip{na}+3SgO ➜ ilinniartinnagu ((jeg/du/hon/vi/I/de) ikke undervisende hom)

Repetition af de modusmærker, du hidtil har stiftet bekendtskab med

I har foreløbig mødt modusmærker for

• intransitiv indikativ {+vu} med varianten {-la} (ilinniarpunga og ilinnianngilanga)
• transitiv indikativ {+vaq} ligeledes med varianten {-laq} (ilinniartippara og ilinniartinngilara)
• intransitiv 2. persons interrogativs {vi} (ilinniarpit?)
• transitiv 2. persons interrogativ {+vi} med varianten {-li} (ilinniartippiuk? og ilinniartinngiliuk?)
• intransitiv 3. persons interrogativ {+va} med varianten {-la} (ilinniarpa? og ilinnianngila?)
• positiv contemporativ {()lu} i både intransitiv og transitiv (ilinniarlunga og ilinniartillugu)
• negativ contemporativ {na} i både intransitiv og transitiv (ilinniarnanga og ilinniartinnagu)
• intransitiv participium {Tu} (ilinniartunga/sulisunga)
• causativ {ga} med varianten {na} i både intransitiv og transitiv (ilinniarama og ilinniannginnama)

og nu møder I i dag for første gang modusmærket for transitivt participium {+gǝk}.

Karakteristika ved de transitive personendelser

Der er overvældende mange personendelser, faktisk så mange, at langt, langt de fleste indlærere knækker nakken i forsøget på at tilegne sig dem 1. Men der er faktisk system i galskaben selv om lydregler mv. i kombination med historiske aflejringer undertiden gør det lidt svært at følge logikken.

Flemming A. J. Nielsen beskriver personmorfemerne over ca. 20 sider i sin Vestgrønlandsk grammatik (Nuuk 2019). Beskrivelsen er fremragende og kan varmt anbefales som teori, men jeg vil alligevel som sædvanligt advare mod at bruge paradigmatiske fremstillinger som redskab, hvis målet med din læring er tilegnelse af grønlandsk kommunikation. Så er stadig den eneste strategi, jeg kan anbefale, at plukke et mindre udvalg af de endelser, der virker vigtigst for dig, og få dem gjort helt flydende med hundredvis af eksempler før du inddrager det næste lille udvalg, som du så igen må få gjort helt flydende før .. etc. Det er den metodik, der i faglitteraturen kaldes Integrated Focus on Forms og som er grundlæggende for hele tænkningen i de læremidler, du lige nu sidder med.

I dagens X-øvelser fokuserer vi på det ene af to forskellige systemer, nemlig transitiv indikativ med objekt i 3. person, altså typer som ‘jeg-hom’, ‘jeg-dem’, ... ‘de-hom’ og ‘de-dem’. Mange af dem er endelser, I faktisk behersker allerede, men sikkert har brug for at konsolidere. I øvelserne er der masser af muligheder for at gøre det samtidig med at I begynder at inddrage et par øvrige endelser, I endnu ikke helt har styr på eller måske slet ikke styr på som 2Sg-3PlO {vatit} (‘du-dem’ som i ilagivatit) og naapippatit (‘du er sammen med dem’ og ‘du mødte dem’).

Her er et paradigme hvor kun de nævnte 12 endelser er medtaget. Indikativ er sammen med interrogativ (spørgemåde), imperativ (bydemåde) og optativ (ønskemåde) de mest overordnede modi, som andre modi kan pege tilbage på, men som ikke selv kan pege tilbage på noget, så 4. person (også kaldet co-referentiel person) følgelig ikke kan forekomme hverken som subjekt eller som objekt

Paradigme for transitiv indikativ

Bemærk, at der er en masse mnemoteknik indbygget, hvis du er god til abstraktioner. Det er nemlig de endelser, du i forvejen kender fra nominer med possessor, du genfinder her:

• nuliara asavara (min-kone jeg-elsker-hende) nuliaq{+ga} asa{+vaq}{+ga}
• meeqqakka asavakka (mine-børn jeg-elsker-dem) meeraq{-kka} asa{+vaq}{-kka}
• nuliat asavat (din-kone du-elsker-hende) nuliaq{-t} asa{+vaq}{-t}
• meeqqatit asavatit (dine-børn du-elsker-dem) meeraq{-tit} asa{+vaq}{-tit}
• Nukap uia asavaa (Nukas hendes-mand hon-elsker-hom) ui{-a} asa{+vaq}{-a} 2
• Nukap meerai asavai (Nukas hans-børn hon-elsker-dem) meeraq{-i} asa{+vaq}{-i}
• ilinniartitsisorput asavarput (vores-lærer vi-elsker-hom) ilinniartitsisoq{+vut} asa{+vaq}{+vut}
• meeqqavut asavavut (vore-børn vi-elsker-dem) meeraq{-vut} asa{+vaq}{-vut}
• ilinniartitsisorsi asavarsi (jeres-lærer I-elsker-hom) ilinniartitsisoq{+si} asa{+vaq}{+si}
• meeqqasi asavasi (jeres-børn I-elsker-dem) meeraq{-si} asa{+vaq}{-si}
• Nukakkut ilinniartitsisuat asavaat (Nukas_og_dem deres-lærer de-elsker-hom) ilinniartitsisoq{-at} asa{+vaq}{-at} 3
• Nukakkut meeraat asavaat (Nukas_og_dem deres-børn de-elsker-dem) meeraq{-it} asa{+vaq}{-it}

3. person entalspossessor inddrages for at illustrere paralleliteten.3. person flertalspossessor inddrages for at illustrere paralleliteten.

Transitivt participium

Og der er endnu flere gode nyheder i denne forbindelse. Der er nemlig et helt paradigme, vi næsten umiddelbart kan inddrage, fordi det indeholder præcis de samme personendelser, som dem du lige har arbejdet med.

Det drejer sig om transitivt participium.

Du husker, at participium er den form af verbet, vi bl.a. bruger til at lave at-sætninger med, når subjektet i at-sætningen er forskellig fra subjektet i den anførende sætning (altså ‘Arnannguaq siger, at Malik gerne rejser til Nuuk = Arnannguaq oqarpoq Malik Nuummukarusuttoq’), men at vi bruger contemporativ (ledsagemåde) når der er co-reference mellem subjektet i at-sætningen og den anførende sætning (altså ‘Arnannguaq siger, at hun gerne rejser til Nuuk = Arnannguaq oqarpoq Nuummukarusulluni’).

Vi har endnu ikke set eksempler på det, men den præcis samme logik gælder også ved de transitive verber. Så ‘Arnannguaq siger, at hun elsker sin mand = Arnannguaq oqarpoq uini asallugu’ men ‘Arnannguaq siger, at Lene elsker sin mand = Arnannguaq oqarpoq Lenep uini asa (Par 3Sg 3SgO) = {??}

Der er meget at huske på, men den gode nyhed er, at transitiv participiums personendelser er præcis dem, du kender i forvejen fra indikativ. Du skal bare erstatte modusmærket {+vaq} med participiets {+gǝk} og huske schwa-reglerne fx

• asa{+vaq}{ga} asavara (jeg elsker hom)
• asa{+gǝk}{ga} asagiga (at jeg elsker hom)
• asa{+vaq}{-kka} asavakka (jeg elsker dem)
• asa{+gǝk}{-kka} asagikka (at jeg elsker dem)
• ...
• asa{+vaq}{-a} asavaa (hon elsker hom)
• asa{+gǝk}{-a} asagaa (at hon elsker hom)

Her er hele paradigmet. Vi vil dog kun arbejde med endelserne for objekt i 3. person i dag 4

Ifølge selve participiets væsen kan der aldrig forekomme co-referentielt subjekt (4. person) i participium, men OBJEKTET kan sagtens være co-referentielt. ‘I sætningen Arnannguaq tror, at Malik elsker hende’ er det mest overordnede subjekt Arnannguaq, som samtidig er objekt i at-sætningen der er co-reference mellem Arnannguaq og hende, så participiet må have endelsen (Par 3Sg 4SgO) dvs. Arnannguaq isumaqarpoq Maliup asagaani

Paradigme for transitivt participium

Par Gram/TV	1SgO	2SgO	3SgO	4SgO	1PlO	2PlO	3PlO	4PlO
1Sg		gikkit	giga	ginni		gissi	gikka	gitsik
2Sg	gimma		git	ginni	gitsigut		gitit	gitsik
3Sg	gaanga	gaatit	gaa	gaani	gaatigut	gaasi	gai	gaatik
4Sg
1Pl		gitsigit	gipput	gitsinni		gissi	givut	gitsik
2Pl	gissinga		gissi	gissinni	gitsigut		gisi	gitsik
3Pl	gaanga	gaatit	gaat	gaanni	gaatigut	gaasi	gaat	gaatik
4Pl