Forelæsning II-8.1: Opsamling mht. navneordene

Kapitel II-8

Opsamling af det, du nu ved om navneordene

  • Dette kapitel indeholder nogle nye gloser og tilhæng, men forsøger iøvrigt især at få trukket nogle generelle linier i de spredte stumper af viden, du nu har om navneordene.

Gloser

aappaatigut på den anden side

atorfissaqartip- at behøve ham

eqqarsartariaaseq (iqqarsartariaa(t)siq) en tankegang/ en måde at tænke på

erneq/ ernerup en søn

ersi- at være bange

ilami forresten/ faktisk

ilimagi- (ilimagә) at forvente det

innaallagissiorfik/ innaallagissiorfiup et elværk

isi (isә) et øje

nakkar- at falde ned

niller- at være kold

nuannari- (nuannarә) at være glad for ham

nukik/ nukingup en kraft/ styrke

nukik/ nukiup en kraft/ styrke

oqaluttuaq en fortælling

pavani derinde/ deroppe østpå

qaartartoq en bombe

qimarnguik/ qimarnguiup et tilflugtssted/ et krisecenter

qiteq en midte/ en central

qularnar- at være tvivlsomt

sana- at bygge den

sapinngisamik efter bedste evne/ så godt som muligt

sermersuaq indlandsisen

sorsunneq/ sorsunnerup en krig

timmisartoq en flyvemaskine

tunuliaqut (tunuliaqutә) en baggrund

usi- at have noget med/ at fragte

Tilhæng

INSTRUMENTALIS-IR verbaliserer nik-formerne: "at foretage sig noget med N"

N-KU en gammel/ forhenværende N

Vb+(L)LUINNAR at Vb helt og holdent

Vb-QӘ at Vb stærkt

N-RUJUK en stor N

N-RUJUK=SUAQ en meget stor N

Vb+TARIAQAR nødvendigvis Vb

Vb+TUQ=RUJUK=SUAQ=U at Vb meget stærkt

Vb+TUQ=RUJUK=RUJUK=SUAQ=U - at Vb meget, meget stærkt

Endelser

N{-attut} navneord i aequalis ental, der ejes af flertal: "som deres ene N"

N{±minik} navneord i instrumentalis ental, der ejes af 4.ental: "med sin N"

N{-minik} navneord i instrumentalis flertal, der ejes af 4.ental: "med sine N"

Vb{+varput} verbum i indikativ 1.flertal-3.ental: "vi - ham"

Vb{+vatit} verbum i indikativ 2.ental-3.flertal: "du - dem"

Lytte/ forstå/ gentage stykke II-8

Immikkoortumi kingullermi tusarparput Per 1970-imi Pituffimmut suliartortoq. Massakkut Pituffimmiinneranut tunuliaqutaasut ilaat sapinngisamik nassuiassavakka. Oqaluttuassakka eqqumiilaarput aappaatigulli soqutiginaqalutik. Immaqa nuannarissavatit. Piareerpit?

1950-ikkunni 60-ikkunnilu ukiut "sorsunnersuup nillertup" ukiuinik taasarpavut. Tamanna soorunami nalunngilat. Mannali immaqa naluat: Pituffimmi Pituffiullu eqqaani sorsunnersuaq nillertuinnaanngilaq. Nillertorujorujorujussuuvoq.

Pituffik radareqarfiuvoq. Amerikarmiut DEW-line-systemiat (tassa Distant Early Warning) Pituffimmi radarerujussuit ilagivaat. Ilami Pituffik qitiusut ilaattut taasinnaavarput. Immaqa tusarsimavat taamani atomip nukinganik qaartartoqarfiusoq. Perip nammineq isiminik qaartartut taakku inikui takuai. Qularnanngitsumillu eqqaamavat timmisartumik B-52-imik atomip nukinganik qaartartumik usisumik 1968-imi Pituffiup eqqannguani nakkartoqartoq.

Taareerpara Pituffik radareqarfiusoq amerikarmiunut pingaarluinnartoq. Tamanna pissutigalugu amerikarmiut Pituffiup russinit qaartartumeerneqarnissaa ilimagisariaqarpaat - sakkutuut eqqarsartariaasiat malillugu. Ersinerlu tamanna pissutigalugu qimarnguik atorfissaqartippaat. Qimarnguik taanna Camp Centurymik taallugu sanavaat. Camp Century pavanerujussuarmi sermersuarmi illoqarfiuvoq atomip nukinganik innaallagissiorfilik.

Kasus

Begrebet kasus kan godt være lidt vanskeligt at forholde sig til, fordi vi ikke har ret meget kasus tilbage på dansk. Kasus betyder ingenting, men er blot mærker, vi sætter på navneordene for at fortælle, hvad det præcist er, de laver i sammenhængen. Når jeg udtaler den danske sætning 'Jeg er træt' betyder 'jeg' undertegnede, og når jeg udtaler sætningen 'I kender mig' betyder 'mig' undertegnede. 'jeg' er altså præcis samme person som 'mig', men alligevel har vi ingen valg. I første sætning skal formen 'jeg' anvendes, fordi undertegnede er grundleddet, og i anden sætning skal formen 'mig' anvendes, fordi undertegnede nu er genstandsleddet.

Sådan er det også på grønlandsk. Kasus bruges til at holde styr på, hvad hvilke ord laver i sammenhængen.

Der er to overordnede kasus på grønlandsk. De hedder hhv. absolut og relativ.

Absolut (forkortet Abs) har ingen særlige endelser. Abs bruges når

  1. navneordet er grundled for et intransitivt verbum som i Tika ilinniarpoq ('Tika studerer'), Sakkutuut angutaapput ('Soldaterne er mænd') og Illoqarfissuaq Nuummik ateqarpoq ('Den store by hedder Nuuk')

  2. navneordet er genstandsled som i Uanga Tika ilinniartittarpara ('Jeg underviser Tika'), Qaanaarmiut sakkutuut ilagivallaanngilaat ('Folk fra Qaanaaq har ikke megen omgang med soldaterne') og Illoqarfissuaq soqutiginngilaat ('De brød sig ikke om den store by').

  3. navnordet står som absolut tidsudtryk som i Aasaq Danmarkimiippugut ('Vi var i Danmark i sommers').

Relativ (forkortet Rel) har endelsen {-p} efter p-ordene og endelsen {±up} efter de ord, der følger up-bøjningen. For ord i flertaltsform er det sådan, at Abs og Rel er identiske. Rel bruges når

  1. navneordet er grundled for et transitivt verbum som i Tikap ilinniartippaanga ('Tika underviser mig') og Sakkutuut Qaanaarmiut ilagisarpaat ('Soldaterne er sammen med folk fra Qaanaaq').

  2. navneordet er possessor ('ejer') som i Tikap ilinniartitai ('Tikas elever') og Sakkutuut najugaat ('Soldaternes kvarter').

De 6 kasus, som modsvares af danske forholdsordled

Lokalis (forkortet Lok) betyder 'i/på N'. Endelsen er {±mi} efter ubøjede ord som Nuummi ('i Nuuk') og illumi ('i et hus') og {±ni} efter bøjede ord som Sisimiuni ('i Sisimiut') og illutsinni ('i vores hus').

Terminalis (forkortet Trm) betyder 'til N'. Endelsen er {±mut} efter ubøjede ord som Nuummut ('til Nuuk') og illumut ('til et hus') og {±nut} efter bøjede ord som Sisimiunut ('til Sisimiut') og illutsinnut ('til vores hus').

Ablativ (forkortet Abl) betyder 'fra N'. Endelsen er {±mit} efter ubøjede ord som Nuummit ('fra Nuuk') og illumit ('fra et hus') og {±nit} efter bøjede ord som Sisimiunit ('fra Sisimiut') og illutsinnit ('fra vores hus').

Instrumentalis (forkortet Ins) betyder 'med N' eller 'N er genstandsled i ubestemt form' eller 'N lægger sig til det N, der er indbygget i verbet, der står bagefter'. Endelsen er {±mik} efter ubøjede ord som Nuummik ('Nuuk' i sætninger som 'Byen hedder Nuuk') og illumit ('med et hus') og {±nik} efter bøjede ord som Sisimiunik (se eksemplet med Nuuk) og illutsinnik ('med vores hus').

Vialis (forkortet Via) betyder 'gennem N'. Endelsen er {-kkut} efter ubøjede ord som Nuukkut ('gennem Nuuk') og illukkut ('gennem et hus') og {(ti)gut} efter bøjede ord som Sisimiutigut ('via Sisimiut') og illutsigut ('gennem vores hus').

Aequalis (forkortet Aeq) betyder 'som N'. Endelsen er {±tut} efter både ubøjede ord og bøjede ord som Nuuttut ('som Nuuk'), illutut ('som et hus'), Sisimiutut ('som Sisimiut') og illutsitut ('som vores hus').

Possessor - possessum

Vi introducerede possessor - possessum konstruktioner i kapitel 4 og vi gik lidt videre med dem i forbindelse med rum og retning i kapitel 5. Her prøver vi at trække et par overordnede linier.

Grønlandsk har ingen possessivpronominer (ord som 'min', 'hans', 'jeres' etc.) som dansk, engelsk og mange andre sprog. Til gengæld har grønlandsk en stribe endelser, der gør ca. det samme som possessivpronominerne gør på dansk.

Før vi kaster os ud i de enkelte endelser, er der et forhold, du skal holde dig klart: Som det er beskrevet lige her ovenfor står grønlandske navneord altid i en af de 8 kasus, vi har.

  • Tika er Tika, når hun er grundled for et intransitvt verbum eller genstandsled som i Tika ilinniarpoq og Uanga Tika ilinniartittarpara.

  • Tika er Tikap, når hun er grundled for et transitivt verbum eller står som ejeren som i Tikap ilinniartittarpaanga og Tikap ikinngutaa ('Tikas ven').

I lektion 1 lærte vi ordet nuliara (nuliaq+ga ⟹ nuliara). Endelsen {+ga} fortæller os, at der er tale om en nuliaq i ental og at hun er 'min' Faktisk ligger der yderligere en information i endelsen, nemlig at nuliara står i absolut kasus. Alle navneord står jo altid i en eller anden kasus også selvom de har en personendelse.

  • 'Min kone' er nuliara, når hun er grundled for et intransitvt verbum eller genstandsled som i nuliara ilinniarpoq og Uanga nuliara ilinniartittarpara.

Men hun skal selvfølgelig i den relevante kasus, når hun står som andet end i de nævnte to stillinger. Fx er 'min kone'

  • nuliama, når hun er grundled for et transitivt verbum eller står som ejeren som i nuliama ilinniartittarpaanga og nuliama ikinngutaa ('min kones ven').

Og selvfølgelig kan 'min kone' også optræde i ethvert af de 6 andre kasus i udtryk som 'hos min kone', 'som min kone', 'med min kone' etc.

Her er hele systemet i overblik. Alle de endelser, du foreløbig har lært, er lagt ind i systemet.

Som du kan se er der tale om hele 144 kombinationer af person, kasus og tal. Det er unægteligt mange, men de er faktisk ganske lette at indlære, fordi der gemmer sig et relativt klart system og mange sammenfald blandt endelserne.

Systematikken er udførligt beskrevet i grammatikken, så den skal ikke gentages her. Foreløbig skal du bare kunne de enkelte endelser, du hidtil har lært, og have så meget overblik over begreberne, at du ikke bliver væk.


Ental

Abs

Rel

Lok

Ins

Trm

Abl

Via

Aeq

u. pers.

Ø

p

mi

mik

mut

mit

kkut

tut

min

ga

ma

nni






din









hans

a

ata

ani






sin

ni



minik





vor









Jer









deres

at

ata

anni


annut



attut

deres










Flertal

Abs

Rel

Lok

Ins

Trm

Abl

Via

Aeq

u. pers.

t/it

t/it

ni

nik

nut

nit

tigut

tut

min

kka

ma







din









hans

i








sin




minik





vor









Jer









deres

it








deres










Tilhænget Vb-QӘ med et par specialiteter

Vb-QӘ betyder 'Vb stærkt/ meget'. Tilhænget er lidt vanskeligt at få hold på i begyndelsen, men vi kommer ikke uden om det, fordi det bruges vældigt hyppigt. Og ret beset er det ikke så vanskeligt endda, hvis man kan sine ә- regler. Så er det nemlig indlysende, at det fx hedder ilinniaqigama ('fordi jeg har studeret meget') og ilinniaqisunga ('at jeg har studeret meget') af hhv. /ilinniar-qә+gama/ og /ilinniar-qә+Tuŋa/.

Det er straks lidt vanskeligere at forstå hvorfor /ilinniar-qә+vuŋa/ bliver til ilinniaqaanga. Forklaringen er et specielt fænomen, der undertiden sletter v-et i fremsætte- og spørgemåde efter ә. Derfor bliver /ilinniaqәvuŋa/ til /ilinniaqәuŋa/ og efterlader altså ә før en vokal. I den stilling bliver ә som bekendt til a og 'jeg studerede meget' altså til ilinniaqaanga.

Jf. gennemgangen i kapitel 6 får vi så også lidt problemer i ledsagemåde, hvor den toleddede regel, der siger at ә bliver til a før ledsagemådens {+(l)lu}-endelse, så vi får ilinniaqalunga i stedet for *ilinniaqillunga, som man umiddelbart skulle have forventet.

Lidt mere om pegebiordene

Husker du ordet uani ('her') fra kapitel 7? I dag møder du et andet pegebiord, nemlig pavanerujussuarmi ('langt, langt derinde'). De to ord er opbygget på samme måde. Først har vi en sproglig rod fulgt af en endelse, der angiver et rumlige forhold eller en retning.

I uani er roden *uv, som har betydningsindholdet 'stedet her', i pavani (-rujussuarmi er bare en forstærkning. Det vender vi tilbage til.) er roden *pav, som har betydningsindholdet 'stedet østen for/ højere oppe'.

Der findes ialt en halv snes af sådanne pegerødder, hver med sin egen helt specifikke geografiske afgrænsning. Som eksempler kan vi tage *sam, som er 'stedet vesten for' og *qam, som er 'stedet ude af syne (fx 'inde', når man selv er ude, eller 'ude', når man selv er inde, eller 'stedet bag en væg' el.lign..

Disse stammer kan tage 4 forskellige endelser. Vi har foreløbig set {ani} som betyder 'i/ på stedet' som i /uv+ani/ uani 'her' og /pav+ani/ pavani 'der i øst'. Tilsvarende vil /sam+ani/ samani betyde 'der i vest' (fx om en hval/ en båd ude i havet) og /qam+ani/ qamani vil bruges i sætninger som 'derinde i kantinen (taleren er ikke selv inde i kantinen)' eller 'derude på gårdspladsen (taleren er inde i huset)' og 'derinde i huset (taleren står uden for huset)'.

De tre endelser, vi endnu ikke er stødt på, er {aŋŋa}, som betyder 'fra stedet', {uŋa} som betyder 'til stedet' og {uuna}, som betyder 'gennem stedet'.

Med disse endelser kan vi nu generere ord som

pavani, pavannga, pavunga og pavuuna ('derinde', 'derindefra', 'derind' og 'igennem det derinde')

samani, samannga, samunga og samuuna ('derude', 'derudefra', 'derud' og 'igennem det derude')

qamani, qamannga, qamunga og qamuuna ('derinde', 'derindefra', 'derind' og 'igennem det derinde', når taleren er ude)

uani, uannga, uunga og ugguuna1 ('her', 'herfra', 'hertil' og 'her igennem').

N-RUJUK=SUAQ og Vb+TUQ=RUJUK=SUAQ=U

I dagens gloseliste optræder tilhænget N-RUJUK ialt 5 gange. Dette er strengt taget overflødigt, men fordi tilhænget er så hyppigt forekommende, som det er, fordi det er så finurligt som det er og fordi dets brug i verbal sammenhæng og dets brug i nominal sammenhæng kan være lidt vanskelige at forene, bliver begge anvendelser gennemgået her.

Grundlæggende betyder det "et stort el lign. N" og sammen med SUAQ i formen N-RUJUK=SUAQ et endnu større N. N kan gøres endnu voldsommere ved at gentage RUJUK-delen ad libitum.

Det nominale grundtema komplicerer dog brugen, når det bruges til at udtrykke "Vb voldsomt meget". RUJUK, RUJUK=SUAQ og RUJUK=RUJUK=SUAQ etc. kan nemlig kun sættes til navneord. Derfor må verbet først laves om til et navneord. Det gør man med tilhænget Vb+TUQ som imer- ('at drikke') og imertoq ('den, som drikker'). Nu er betingelsen opfyldt, og vi kan sætte tilhænget på og danne ordet imertorujussuaq ('en, der drikker vældigt meget').

Men hvad så, hvis vi skal udtrykke ord som 'Jeg drikker som et hul i jorden', som jo er et verbum. Tricket er så igen at ændre ordklassen og lave navneordet imertorujussuaq om til et verbum ved hjælp af N-U. Nu kan vi endelig danne sætningen 'Jeg drikker som et hul i jorden'. imer+TUQ-RUJUK=SUAQ2-U+vuŋa ⟹ imertorujussuuvunga.

Vb+TUQ-QAR er en måde at lave modsvarigheden af ubestemte danske 'der er'-sætninger

Bestemthed er som bekendt ikke en grammatisk kategori på grønlandsk så for at udtrykke noget ubestemt som 'fly' i sætningen 'der var et fly, der styrtede ned' i dagens tekst, anvendes strukturen Vb+TUQ-QAR. nakkar+TUQ-QAR+vuq ⟹ nakkartoqarpoq. Strukturen bliver gennemgået i øvelserne efter dette kapitel.

En specialitet

Tilhænget Vb+TUQ er ganske ukompliceret. Det følger T-reglerne pænt og ordentligt. Det er dem der siger, at T ⟹ s, når der står en vokal før T, og at T ⟹ t, når der står en konsonant før T.

I øvelse 9-3 støder du på en tilsyneladende undtagelse fra T-reglerne. Det er i ordet eqqumiip+TUQ, der hedder eqqumiitsoq. Men du vil hurtigt opdage, at ingen vil rynke på næsen, når du kommer til at producere den forventede form eqqumiittoq.

Det skyldes, at T-reglerne helt bestemt gælder, så den "forkerte" form, vi lige så ovenfor, er god nok og da også meget ofte høres som så.

Men især hos lidt ældre sprogbrugere findes et lag af forskellige specialiteter, der kommer oven på de grundlæggende regler som fx T-reglerne.

Fx den regel, vi så i kapitel 6, som kræver at /t/ bliver til /s/ når der står et /i/ (men ikke et /ә/) foran /t/. Turen fra {aallar+GUSUP+NIR+Tuŋa} til aallarusunnersunga må altså gøres i to omgange:

T-reglen: {aallar+GUSUP+NIR+Tuŋa} bliver til /aallarusunnirtuŋa/. Dette sker hos alle sprogbrugere uden undtagelse. Resultatet er aallarusunnertunga.

Assibileringsreglen: /aallarusunnirtuŋa/ bliver til /aallarusunnirsuŋa/. Dette sker hos visse sprogbrugere. Resultatet er aallarusunnersunga.

Der sker noget næsten tilsvarende ved eqqumiitsoq. Der er en række ord, der indeholder det samme nægtende element som findes i tilhænget Vb-NNGIT. Det noteres Vb-IT. Dette tilhæng har den særhed, at det instisterer på at en følgende t-lyd skal udtales med en lille s-afslutning. Men igen er der tale om et træk ved det grønlandske sprog, som ikke alle grønlændere har. Så igen må ordet forstås i to tempi:

T-reglen: /iqqumiip+Tuq/ bliver til /iqqumiittuq/. Dette sker hos alle sprogbrugere uden undtagelse. Resultatet er eqqumiittoq.

Kravet om s-lyd efter -IT: /iqqumiittuq/ bliver til /iqqumiitsuq/. Dette sker hos visse sprogbrugere. Resultatet er eqqumiitsoq.

En anden specialitet

Du har sikkert undret dig over, hvorfor nukik står i dagens gloser to gange og med to forskellige bøjningsmønstre. Det er ikke en fejl!

Sagen er, at du fremover ind imellem vil løbe ind i en del dobbeltformer, der som nukik prinicipielt har samme forklaring, nemlig at bestemte gamle former har overlevet med bestemte endelser eller i bestemte betydninger, men iøvrigt har overladt alle andre former og betydninger til en mere moderne måde at bøje og/ eller forstå en bestemt stamme.

up-stammer på /k/ som nukik blev oprindelig bøjet med {+up} og {+it} på samme måde som du kender det i moderne grønlandsk i ord som erneq, der hedder ernerup, ernerit og ernera i hhv. relativ, flertal og med endelsen for 'hans N'. Tilsvarende hed nukik dengang nukingup, nukingit og nukinga.

Eferhånden er der færre og færre navneord, der bøjes med {+up} osv. Langt de fleste bøjes med minus-varianterne, så det nu hedder nukiup og nukiit, men med personendelser overlever de gamle former ind imellem - og nok kun blandt voksne.

Det er det som er forklaringen på formen atomip nukinga, som altså kommer af en stamme på {+up}, medens de fleste andre former af nukik skal forstås ud fra en stamme på {-up}.

Allerede i næste kapitel ser vi iøvrigt endnu et eksempel på en tilsvarende problemstilling, nemlig at to identiske spatiale stammer nalik og nalə, som begge betyder 'dens modsvarighed i tid, rum, værdi etc.' med tiden er blevet specialiserede således at de to stammer har overtaget hver sin del af betydningen. Ved nalik og nalə har den gamle nalik specialiseret sig til at betyde modsvarighed i økonomiske begreber (betydninger som 'beløb' og 'værdi') medens det mere moderne nalə klarer de andre betydninger som 'på Ns tid' eller 'på (geografisk) højde med N'.

Du får også her et eksempel på at gamle og nye former kan leve parallelt og bruges til at holde forskelligt indhold af samme grundliggende betydning ude fra hinanden:

soraar- betyder 'holde op'. Det hed oprindeligt /surair/ med /i/ i stammen, så den regel, vi så i kapitel 6, nemlig t ⇒ s / i(C) ___ var engang aktiv, men det har de fleste efterhånden glemt, så hvis vi skal sige, at 'vi fik ham til at holde op' hedder det {suraar+TIP+varput} soraartipparput.

Men samtidig lever den gamle form, hvor /t/ er blevet til /s/ i bedste velgående blot med den specifikke betydning 'at fyre nogen'. Så soraarsipparput betyder i moderne sprog helt enkelt 'vi fyrede ham'.




1Der forekommer nogle enkelte uregelmæssige former blandt pegebiordene. Fx bliver /uv+uŋa/ til uunga og /uv+uuna/ til ugguuna.

2aq i tilhængene N-NNGUAQ, N+SUAQ og Vb+GALUAQ forsvinder før andre tilhæng og endelser, der begynder med en vokal