Pas på ikke at blive væk i personerne i dagens øvelser, især dem der både har subjekter og objekter. Hvis du er det mindste i tvivl om, hvem det er, der gør hvad ved hvem i sætningerne, skal du trykke på ☼ og begynde med at sikre, at du helt har styr på subjekt og evt. objekt i verberne. Det er subjektet, der står lige efter taggen +V og det er objekter, der indeholder et stort O.
Må jeg foreslå, at du igen gennemlæser afsnittet “Ekstremt vigtigt igen-igen” i introduktionen til II-8X?
De følgende X-øvelser indeholder intet nyt. Alt er “bare” konsolideringsøvelser. Først kommer den simple opfattelsesøvelse 9.1X, der gerne skulle hjælpe dig med at (gen)opfriske et par endelser på transitive verber i indikativ.
Dernæst skruer vi en del op for sværhedsgraden i den lange 9.2X, der skal hjælpe dig med at få skiftet mellem non-coreferentielle at-sætninger (også kaldet oratio obliqua) med participium og coreferentielle med contemporativ under huden. I 9.2X er der kun intransitive verber i oratio obliqua-delen, men bemærk at contemporativen både kan være positiv som .. Nuummukarluni .. og negeret som .. Nuummukannani ..
Endelig skruer vi yderligere lidt op for sværhedsgraden i 9.3X. Øvelsen handler stadig om skiftet mellem non-coreferentiel oratio obliqua med participium og coreferentiel med contemporativ, men her i 9.3X introducerer vi intransitive verber i oratio obliqua-delen.
Endelig er 9.4X en randomisering af de mange tusinde sætninger fra 9.2X og 9.3X
Jeg vil anbefale, at du bruger temmeligt megen tid på øvelserne med oratio obliqua for det er en problematik, du ikke kommer udenom. I virkelighedens verden skal du ikke høre mange sætninger før du løber ind i participium/contemporativ problematikken. Og i denne forbindelse har du specielt meget brug for at høre mange eksempler på hhv. negeret contemporativ og transitivt participium simpelthen fordi de er former, du hidtil kun har truffet meget begrænset.