Al nogenlunde korrekt grønlandsk tekst og tale er mulig tilegnelse. Og det er utvivlsomt godt for din motivation ind imellem at slippe mit system og lege lidt med andre materialer, men pas på. I denne tidlige fase af tilegnelsen er sandsynligheden for at finde autentisk sprog, du har en chance for at kunne forstå (som altså er comprehensible input), ikke så stor.
Husk hele tiden, at tilegnelse kun finder sted, når du får sproget som input og bruger det til at forstå ikke bare ordene enkeltvist, men også ordenes struktur og hele tiden medtænker de nye ord, du lærer, i andre kontekster end netop den sætning, du møder i materialet. Simpelthen at læse og forstå en tekst kapitel for kapitel vil afsætte meget lidt tilegnelse og reelt være spild af din tid. Der skal meget mere til. Men det er utvivlsomt sundt for motivationen, at prøve noget nyt, så kast dig endelig ud i alternativerne, men gør det rigtigt!
Christian Berthelsens Kalaallisut sungiusaatit/ Læsestykker i grønlandsk (førsteudgave 1981), som er genudgivet i en revideret udgave med titlen Kalaallisut sungiusaatit 28-t/ 28 læsestykker i grønlandsk i 2013 kan anbefales som “frikvarter”, når du ind imellem trænger til at se noget andet end LearnGreenlandic’s hjemmeside.
Men jeg vil stadig indstændigt anbefale, at du efter dit “frikvarter” vender tilbage og fortsætter i systemet, for som tilbuddene er lige nu, er mit system simpelthen det eneste tilbud om input i større mængder, du har en chance for at forholde dig til og lære af.
I de følgende øvelser får du nogle forslag til, hvordan du kan udnytte Chr. Berthelsens fine tekster på en måde, der sikrer at du også får noget reelt ud af dine anstrengelser.
Her er først et citat fra begyndelsen af første læsestykke
Ilinniartitsisoq Hans Jensen Danmarkimi nunaqarpoq. Hvidovremi ilinniartitsisuuvoq. Ukioq ataaseq kalaallisut ilinniarpoq. Kalaallisut oqalulaartarpoq. Jensen aasaq manna Kalaallit Nunaannut aallassaaq.
Hans Jensen nuliaqarpoq. Taanna Elsemik ateqarpoq. Else peqqissaasuuvoq. Napparsimmavimmi sulisarpoq.
Allerførst skal du forstå teksten. Du vil opdage, at du her efter modul II’s første kapitel endnu ikke har fået gloser og grammatik nok til at forstå alle ordene, men meget af teksten er helt forståelig for dig på nuværende tidspunkt. Her får du listen over ukendte ord i den korte tekst sammen med den glosehjælp, der findes i bogen:
Der er en del ord, du ikke kender, så næste trin kunne være, at du går til https://oqaasileriffik.gl/da/sprogteknologi/live/ og lægger teksten ind i tekstboksen og trykker ‘Analysere teksten’
Så får du mange slags hjælp til de ord, du ikke kender. Du får ganske vist samtidig masser af informationer, du ikke rigtigt har noget at bruge til i denne fase af din indlæring, men der er i hvert fald en vigtig information, du kan uddrage, nemlig hvilke stammer og dermed hvilke “ordbogsord”, der gemmer sig i de lange ord
Så er det på tide at søge hjælp i ordbogen, så du går til https://oqaasileriffik.gl/da/:
Så mangler vi bare morfemet LAAR. Det søger vi i feltet ‘Søg i Derivationsmorfemer’ og får betydningen “en smule/lidt, lige”. Du ved altså nu, at “oqalup”+LAAR+TAR+3Sg” betyder “han plejer at tale lidt”, så en god måde at komme videre på er at træne lidt med dette nye stof plus ting du kan. Du kunne fx lave ord som oqalunngilanga, oqalulaarpit?, oqalulaartartunga og snesevis af andre. Og skulle du komme i tvivl om, hvorvidt du har dannet ordene korrekt (skal det mon være oqalulaartartunga eller skal det være *oqalullaartartunga , kan du bare checke på https://oqaasileriffik.gl/da/sprogteknologi/live/, hvor du vil finde, at oqalulaartartunga leverer den forventede analyse, ("oqalup" Gram/IV LAAR TAR V Par 1Sg) medens *oqalullaartartunga resulterer i et spørgsmålstegn, fordi forsøget ikke blev et korrekt ord.
Efter disse tre trin bør teksten være fuldt forståelig for dig og du kan begynde at bearbejde de nye informationer, du netop har indlært med de strategier, der passer i din egen situation og til dit eget gemyt.
Du kunne fx gå på nettet og lede efter nogle af nye gloser og prøve at forstå, hvad de betyder i forskellige kontekster og forstå hvordan og hvorfor de er ændret af tilhæng og endelser i løbende tekst. Du kan også prøve at danne masser af nye ord af de netop indlærte gloser (men husk at checke på https://oqaasileriffik.gl/da/sprogteknologi/live/ om du rammer korrekt. Det er nemlig en rigtigt dårlig ide at indlære af egne fejl og misforståelser!). Du kunne fx danne ord som Jeg_vil_gerne_være_sygeplejerske (peqqissaasoorusuppunga) eller Han_kunne_ellers_ikke_tænke_sig_at være_sygeplejerske (peqqissaasoorusunngikkaluarpoq).
Du kunne også – hvis du har grønlandske bekendte, der har lyst til at være informanter for dig – lave små øvelser à la “Jeg har forstået at LAAR betyder ‘lidt’ i ordet oqalulaartarpoq. Så kan jeg måske også sige Aqaguagu sulilaassaanga/ Jeg skal arbejde lidt i overmorgen.
Og hvad med andre stammetyper? Er det fx muligt at bruge LAAR også med transitive stammer som naapip- og ilinniartip- og altså danne ord som naapilaarpara/ Jeg mødte hende kort og ilinniartilaassavassi/ Jeg skal undervise jer lidt?
Og hvad med kombinationer med de andre morfemer, du kender? Er fx suli+LAAR+TUQ et brugeligt ord sulilaartoq/ En, som arbejder lidt. Eller hvad med nægtelser ved LAAR? Du vil opdage, at der her gemmer sig den overraskelse, at kombinationen LAAR=NNGIT oftest giver en helt ny betydning, nemlig ‘slet ikke’, så sulilaanngilanga altså er et velformet ord, men et ord, der faktisk ikke betyder ‘Jeg har ikke arbejdet lidt’ men snarere ‘Jeg har overhovedet ikke arbejdet’.
Mulighederne er nærmest uendelige. Det eneste, du bare ikke må gøre, er det som de fleste forfalder til, nemlig at stille dig tilfreds med at du kan læse og forstå teksterne som de står og derefter umiddelbart gå videre til næste lektion i lærebogen eller en anden tekstbog, for det afsætter kun meget lidt tilegnelse.