Der er et par karakteristika ved grønlandsk, som elever normalt bruger lang tid på at få underhuden. Det er derfor at vi dagens X-øvelser bruger mange kræfter på at gentage og gentage netop disse strukturer.
Particium opfattes af mange som noget væmmeligt og svært. Det er faktisk ikke helt rimeligt, for så svær er participium ikke. Problemet er snarere, at eleven har lidt for mange parametre at holde sammen på, så hun ikke når at opfatte - og lære af - de tusindvis af naturlige forekomster i hverdagssproget. Derfor bruger vi lidt ekstra kræfter på participium i øvelse 2-1.5X, hvor du præsenteres for rigtigt mange sætninger, hvori participium indgår. Når du har været igennem dem et par gange vil du opdage, at participium trods alt ikke er SÅ stort et problem!
For variationens skyld tager vi et par nye endelser med i øvelserne og vi introducerer 2 nye verber (vide at .. og tro at ..) der oftest bliver fulgt af parcipium.
Nye endelser
Her er et par eksempler sammen med {Tuŋa}, som du jo kender i forvejen:
Eqqaamavara illit Nuummut aallartutit (Jeg husker, at du rejste til Nuuk)
Isumaqarpunga Arnannguaq Nuummut aallassasoq (Jeg tror, at Arnannguaq skal rejse til Nuuk)
Nalunngiliuk uanga Nuummut aallassanngitsunga (Ved du, at jeg ikke skal rejse til Nuuk)
Modusmorfemet {Tu} veksler principielt mellem formen -su- efter en vokal og formen -tu- efter en konsonant, men der er et par detaljer, der komplicerer denne simple regel.
Der er fx de gamle t-stammer som (aallar -NNGIT), hvor /i/ producerer en s-lyd i centralt vestgrønlandsk (mellem Attu og Paamiut) således at (aallar -NNGIT) {+Tu} {q} (.. at han ikke rejste) ikke som forventet bliver *aallanngittoq
Der var også engang en lovmæssighed i grønlandsk ifølge hvilken /t/ ændres til /s/, når der står et /i/ foran. Det er altså /i/-ets skyld, at fx (nalu -NNGIT -TAQ (en, man ikke ikke-kender = en bekendt)) hedder nalunngisaq og ikke som forventet *nalunngitaq. I moderne grønlandsk er denne s-regel ved at forsvinde. Konsekvensen af det er bl.a., at det er svært at huske hvornår den stadig er aktiv og hvornår ikke, og der er masser af tilfælde, hvor den er aktiv i skriftsprog og voksensprog, men er blevet glemt i talesprog og det unge sprog. Fx hedder pikkorip {+Tu}{tit} (.. at du er dygtig) pikkorissutit, men i ungt sprog høres ofte den regulariserede pikkorittutit i stedet. For dig er tommelfingerreglen, at du skal vælge grundreglen at T bliver /t/ efter konsonant og /s/ efter vokal, hvis du kommer i tvivl om /s/ eller /t/. Så bliver du aldrig misforstået. Der kan højst ske det, at du kommer til at lyde lidt ung i ord, hvor s-reglen stadig er aktiv.
Bestemthed (altså forskellen mellem kvinden og en kvinde) er ikke en kategori på grønlandsk som det er på dansk og i langt de fleste sprog, I kender noget til som the woman vs. a woman, la femme vs. une femme etc. Men selvfølgelig har grønlandsk brug for at kunne udtrykke forskelle i bestemthed. Det sker bare lidt anderledes end på dansk.
Transitivitetsbegrebet er et af de tricks, grønlandsk tyer til for at udtrykke bestemthed/ubestemthed. Objektet for et transitivt verbum er født med bestemt/bekendt betydning. I sætningen Ilinniartitsisoq asavara er ilinniartitsisoq altså bestemt (Jeg elsker læreren). En almindelig måde blandt mange for at danne ubestemte objekter er ved at bruge det passive verbalnomen plus -QAR i verbet og samtidig huske at sætte det danske "objekt" i instrumentalis. Fx ilinniartitsisoq_Ins asa_-TAQ_-QAR{vunga} = Ilinniartitsisumik asasaqarpunga (Jeg elsker en lærer).
Kombinationen verbum_-TAQ_-QAR er en superhøjfrekvent måde at udtrykke ubestemte objekter og objekter, der på dansk typisk ville være nogle, nogen etc. som i naapip_-TAQ_-QAR{vunga} = naapitaqarpunga (Jeg mødte nogen), kalaaleq_Ins taku_-TAQ_-QAR{vuq} = Kalaallinik takusaqarpoq (Hun så nogle grønlændere).
Så selv om denne struktur er meget uvant i begyndelsen, er det altså en særdeles god ide at ofre nogle ressourcer på at lære at bruge den, så det vil vi gøre i øvelserne 2-1.7X og 2-1.8X. Nogle af eksemplerne er ganske vist marginale i forenklede eksempler som disse, men de forekommer langt oftere end vi lige tænker på det i løbende sprog især i kombination med possessum-endelserne (ca. svarende til danske ejestedord), af hvilke vi foreløbig kun har lært en, nemlig {ga} (min ene). Her er et par tilfældigt valgte eksempler fra moderne tekster: akilertariaqartagai = akiler(betale OBJ)+TARIAQAR+TAR+TAQ fundet i Sermitsiaq i sætningen ".. omkostninger som de .. [hver måned] må betale" eller et eksempel fra en lærebog i sygepleje: akisariaqartakkagut = aki(besvare OBJ)+TARIAQAR+TAR+TAQ ([spørgsmål], som vi er nødt til at besvare).
Verber