Today's X-exercises are pretty much like the ones you worked with in the preceding chapters with a lexical growth of about 20 stems, 6 derivational morphemes and the 10 inflectional endings from lesson II-2 the sentences of course cover quite a bit of news for you to acquire.
On top of the new lexical material I included two particles just to get some variation into the SSA-exercises
NIQ means 'the being og doing what is mentioned in the verbal stem'. So suli+NIQ = sulineq = the thing to 'suli'/ a work. And here is an example to illustrate how extremely productive NIQ is. It can be added to basically whatever: ilinniar+GUSUP+NNGIT+NIQ+1SgPoss = ilinniarusunnginnera = my not wanting to study. NIQ is sometimes termed the abstract noun.
NIQ is extremely frequent. In running text you will find NIQ in about every 15th word you meet. Among much else NIQ is also a normal way to build new terminology. In today's text we found 'oqaasileri+NIQ = the thing to deal with language = linguistics', and you could after today's lesson generate the proper term for 'computer science (qarasaasiaq-LIRI+NIQ = qarasaasialerineq). But there is so much more you can do with NIQ especially once you learn to add morphemes about the future and possessum endings. Here we have a few examples
asa+HTR+NIQ+1PlPoss = asanninnerput (our love)
GL541 Nuuliartussap aallarnissaa kinguartinneqarpoq = Departure GL541 to Nuuk is delayed (aallar+NIQ+SSAQ+3SgPoss = its_future_the_thing_to_depart)
Betyder helt konkret 'en N-haver' fx nulialik = en, der har en kone eller meerarpassualik = en, der har mange børn. Pas på en ofte hørt misforståelse, nemlig at LIK ikke er en grammatisk endelse. LIK er et tilhæng, der danner et nyt nomen, der præcis som alle andre nominer bagefter skal have de endelser, som konteksten kræver.
Ergo må meerarpassualik sættes i instrumentalis, hvis jeg vil udtrykke 'Jeg har en kone, der har mange børn = meerarpassualimmik nuliaqarpunga' og i terminalis, hvis jeg vil sige fx 'Jeg rejste hen til en kvinde, der har mange børn = Arnamut meerarpassualimmut aallarpunga.
Der er også et andet forhold, der gør N-LIK lidt speciel, nemlig det, at LIK (lige som QAR) tager adled (normalt i instrumentalis) til det inderiverede N. Så hvis jeg vil udtrykke, at den nuliaq, som er inderiveret i ordet nulialiuvoq er pikkorissoq hedder det altså Pikkorissumik nulialiuvoq = Han er en dygtig_kone-haver. pikkorissoq skal stå instrumentalis, fordi det peger på nuliaq inde i ordet nulialik-U+{vu}{q}
LIK er altså næsten synonym med og opfører sig næsten som QAR=TUQ
I lektion 2-2 introduceres begrebet "del-af-noget" med et enkelt eksempel i dagens tekststykke, nemlig udtrykket ilinniarnertuunngorniarfiit ilaanni (på et af gymnasierne).
ila i denne funktion volder erfaringsmæssigt lidt hovedbrud, så vi tager lige et par oversættelser, der forhåbentligt tager lidt af mystikken ud af konstruktionen.
Som nævnt i teksten er ila et helt almindeligt nomen, der betyder 'en fælle'. Stammen indgår i masser af højfrekvente udtryk som ila+QAR (fx ilaqarpunga = Jeg er sammen med nogen) og mange andre, der løbende introduceres over de næste kapitler. Men ud over at være et helt normalt nomen er det ila med possessum, der danner de superfrekvente "del-af-noget" konstruktioner.
(arnaq Rel Pl) (ila Abs Sg 3PlPoss) => arnaq{-t} ila{-at} => arnat ilaat (kvindernes deres ene ila dvs. en af kvinderne)
(arnaq Rel Pl) (ila Trm Sg 3PlPoss) => arnaq{-t} ila{-at}{+nut} => arnat ilaannut (hen til kvindernes deres ene ila dvs. Hen til en af kvinderne)
Prøv nu selv at danne følgende udtryk for i første omgang at sikre, at du har forstået strukturen, og gør det helst sammen med din studiemakker. Du finder svarene i fodnoten
Her er en tilfældigt valgt sætning (fra Sørine Steenholdts bog Zombiet Nunaat):
Arfininngornerup unnuaani toqutsisoqarsimavoq. Angut 39-nik ukiulik arnamit 34-nik ukiulimmit savimmik kapineqarluni toqunneqartoq. Paasisaqarnerorusullunga atuagassiaq toorpara atualerlugulu.
Det er en helt normal sætning med den grad af kompleksitet, som er normal for grønlandsk, men du kender faktisk alt det grammatiske godt nok til, at du med et par gloseopslag forstår alting i sætningen. Og så får lejlighed til at se både LIK, contemporativ og participium brugt i praksis. Gør forsøget og check din forståelse sammen med din studiekammerat!