Introduktion til kapitel II-3 X-tras

Dagens mål

Øvelserne i det følgende burde ikke være store udfordringer. De fleste af dem er variationer over stof, I allerede har været igennem i lektion II-3. Her får I det bare med flere eksempler og i lidt flere kontekster.

Specielt i konsolideringsøvelsen II-3.0X er alting helt kendt, men derefter er der trods alt lidt nyt, for vi introducerer nogle få gloser af hensyn til dels naturlighed i X-øvelserne og dels inddrager vi et begrænset smugkig ind i lektion II-4. Igen for at få lidt mere variation i øvelserne.

Gør således!

Vær sikker på, at du er grundigt igennem forelæsning II-3.1 og II-3.2 inklusive alle øvelserne og at du har forstået alting. Med "har forstået" menes ikke "behersker". Beherskelse er nemlig noget, der først kommer med praktisk anvendelse hvad enten dette sker i dagligdagen på gaden i din by (hvad der helt klart er den bedste løsning) eller ved at du aktivt øver din opfattelse og din produktion i programmets kunstige verden (hvilket er den næstbedste løsning, men oftest den eneste realistiske mulighed det meste af første studieår!). Men "beherskelsen" starter for de fleste af os med forståelse for de spilleregler og de processer, der betinger enhver struktur.

Så hver gang du opdager, at der er noget i forelæsningerne/introduktionerne, du alligevel ikke er sikker på, så vend tilbage til dem og læs igen. Og hvis dette ikke er nok, så bed om hjælp fra dine studiekammerater og få tingene ordentligt afklaret.

Gå så X-øvelserne 2-3.1.1X – 2-3.7X igennem og lad være med at tage let på kravet om at øvelserne skal verbaliseres højt og tydeligt hver gang!

Når du er helt igennem, skal du sammen med din studiekammerat vende tilbage til Øvelse 2-3.8X nedenfor. Avisens egen oversættelse er anført i fodnoten. Undlad at bruge den til efter, I har gjort et ærligt forsøg på at komme igennem ved egne kræfter. I sprogindlæring lærer man yderst sjældent noget af at springe over, hvor gærdet er lavest!!!

Nogle få nye gloser

  • aatsaat først (om fremtid); for nylig/ for første gang (om fortid)
  • angerlar{} at tage hjem
  • angut en mand (som køn. Ikke 'ægtemand' el. 'partner')
  • kisianni (konjunktionen) men
  • tamanna (pronomen) denne/ dette
  • ui en ægtemand
  • (Cont 2Sg) 2. person singularis contemporativ = {(l)lutit} (du V-ende)
  • (Cont 1Pl) 1. person pluralis contemporativ = {(l)luta} (de V-ende)
  • (Cont 2Pl) 2. person pluralis contemporativ = {(l)lusi} (I V-ende)

Med de 3 nye endelser i ledsagemåde/contemporativ er paradigmet for intransitiv, positiv ledsagemåde komplet. Det samlede paradigme ser således ud:

Intransitiv contemporativ
1Sg ()lunga
2Sg ()lutit
   
4Sg ()luni
1Pl ()luta
2Pl ()lusi
   
4Pl ()lutik

() betyder, at der altid skal stå en konsonant før - lu -, så alle vokalstammer tilføjes et ekstra - l -. Altså fx

angerlar+{lunga} = angerl ar lu nga (jeg kommende hjem)

sinip+{lunga} = sin i llu nga (jeg sovende), men

qasu+{llunga} = qasu llu nga (jeg værende træt)

.. og et smugkig på en grammatisk detalje

I lektion II-4 introduceres de regler, der kontrollerer subjektets form. En af de regler siger, at subjekter for intransitive verber og objekter står i den kasus, der hedder absolut (Abs), medens subjekter for transitive verber står i en anden kasus, som hedder relativ (Rel). I en sætning som Aviaaja ilinniarpoq er Aviaaja subjekt for det intransitive verbum ilinniarpoq og derfor i absolut kasus. I sætningen Aviaajap Malik ilinniartippaa er Aviaajap subjekt for det transitive verbum ilinniartippaa. Derfor står Aviaajap i relativ kasus. Malik er objektet, så han står i absolut kasus.

Disse regler gælder også i flertal, men her er det lidt forvirrende, at absolut flertal og relativ flertal har samme form, men altså ikke samme funktion. arnat kan altså både anvendes som subjekt i absolut kasus for intransitive verber som i Arnat ilinniarput og som subjekt i relativ kasus for transitive verber som i Arnat Malik ilinniartippaat eller som possessor i relativ kasus som i Arnat nunaat (kvindernes deres_land = kvindernes land)

Nominers endelser i pluralis

Pluralis-endelsen er hhv. {-t} i p-bøjede nominer som anaana, angut og arnaq (altså anaanat, angutit og arnat) og {-it} i up-bøjede nominer som pisiniarfik og nukarleq (altså pisiniarfiit og nukarliit) 1

Der findes også en mindre gruppe up-bøjede nominer med pluralisendelsen {+it}. Det vender vi tilbage til i de kommende lektioner.

Øvelse 2-3.8X – Dagens hovedbrud

er en overskrift på knr.gl den 15.10.24

Laila Mikaelsen takornarialerisunngorusuppoq, Airbnb-lli iliorneratulli inissaaleqilersitserusunngikkaluarluni

Aappagu Ilulissani mittarfiup nutaap atulerneqarnissaanut illoqarfiit Ilulissat eqqaanniittut takornariaqarnerunissamut piareersarput. Laila Mikaelsen takornarialerineq inuussutissarsiutigerusuppaa, innuttaasulli eqqugaannginnissaat aamma eqqumaffigaa. 2

Laila Mikaelsen drømmer om at leve af turisme, men vil helst undgå Airbnb-effekt. I 2026 åbner den nye lufthavn i Ilulissat, og i de nærliggende byer forbereder man sig på flere turister. Laila Mikaelsen drømmer om at leve af turisme, men det må ikke være på bekostning af lokalsamfundet.

Glosehjælp:

  • takornariaq en turist
  • iliorneq en gerning. possessor+iliorneratut er et halvfast idiom, der betyder 'som possessor plejer at gøre' her altså som det er kendt fra AirBnB
  • ini en bolig
  • N-SSAQ en fremtidig N
  • N-ILIQI at mangle N
  • V-LIR at begynde at V
  • V+TIP at bringe til at V
  • V±HTR (halvtransitiv fx {-tsi}) konverterer et transitivt verbum til et intransitivt
  • mittarfik en lufthavn
  • nutaaq ny
  • V+NIQAR passivvending
  • eqqaq (dens) nærhed/ omegn
  • V+NIRU at V mere
  • inuussutissarsiut et erhverv
  • innuttaq en borger
  • eqqor{} at ramme OBJ
  • eqqumaffige{} at være opmærksom på OBJ