Øvelserne i dagens X-kapitel bruger mange kræfter på V+GALUAR. Det gør de af en meget bestemt årsag, nemlig den, at det er præcis de lydregler, der er på spil hvor GALUAR sættes på stammerne, du SKAL have 100% automatiserede, hvis du skal gøre dig noget som helst håb om at lære at beherske causativ – og lidt senere også conditionalis og participium på transitive stammer. Når de kommer væltende, får du nemlig rigeligt at se til med selve endelserne, så du ikke har kræfter til at samtidig at spilde mentale ressourcer på de automatiske lydændringer.
Causativs modusmorfem er som sagt {ga} fulgt af {PERSON(ER)}. Vi repeterer lige reglerne i de forskellige bøjningsklasser med ‘jeg’ {1Sg} som subjekt for intransitive verber og ‘jeg-hom’ {1Sg 3SgO} som subjekt og objekt ved transitive verber:
suli {gama} suligama (da jeg arbejdede)
soqutigǝ {gakku}soqutigigakku (da jeg interesserede mig for hom)
og prøv om du kan huske specialiteten, når {ga} står umiddelbart efter NNGIT, hvor {ga} ikke som forventet bliver -ka-, men -na-. Og pas på: Det er KUN i causativ det sker. Med beslægtede endelser i andre modi opfører -g- sig helt som forventet også efter NNGIT. Så asa-NNGIT{gakkit} (fordi jeg ikke elsker dig) hedder altså asannginnakkit, men asa-NNGIT{gukkit} (hvis jeg ikke elsker dig) hedder som forventet asanngikkukkit ligesom asa-NNGIT{gǝkkit} (at jeg ikke elsker dig) som forventet hedder asanngikkikkit. Og i ungdomssproget er endda den helt regulariserede form normal også i causativ, så du kan sagtens støde på former som asanngikkakkit. Som ved den tidligere snak om regulariseret *ilinniassavoq vs. ilinniassaaq gælder det også her, at det er meget bedre at sige ilinnianngikkama end at tie stille eller lave utænkelige former som *asanakkit.
Her er de hele paradigmer for hhv. intransitive og transitive stammer, men mit råd er fortsat, at du IKKE skal forsøge at indlære paradigmatisk. Det er der nemlig næsten ingen, der kan. Tilegn dig i stedet de former, du konkret har brug for og accepter så, at dit mentale paradigme i en længere periode har huller, som du først får lukket, efterhånden som virkeligheden løbende får kompletteret skemaet.
Causativs intransitive paradigme
Cau Gram/IV
1Sg
gama
2Sg
gavit
3Sg
()mat
4Sg
gami
1Pl
gatta
2Pl
gassi
3Pl
()mata
4Pl
gamik
Causativs transitive paradigme
Cau Gram/TV
1SgO
2SgO
3SgO
4SgO
1PlO
2PlO
3PlO
4PlO
1Sg
gakkit
gakku
ganni
gassi
gakkit
gatsik
2Sg
gamma
gakku
ganni
gatsigut
gakkit
gatsik
3Sg
()manga
()matit
()magu
()mani
()matigut
()masi
()magit
()matik
4Sg
gaminga
gamisit
gamiuk
gamisigut
gamisi
gamigit
1Pl
gatsigit
gatsigu
gatsinni
gassi
gatsigit
gatsik
2Pl
gassinga
gassiuk
gassinni
gatsigut
gassigit
gatsik
3Pl
()mannga
()matsit
()massuk
()manni
()matigut
()masi
()matigit
()matik
4Pl
gaminnga
gamitsit
gamikku
gamisigut
gamisi
gamikkit
Husk de almindelige lydregler, så fx tusar+{gamma} = tusaramma (da du hørte mig) og naapip+{gamma} = naapikkamma (da du mødte mig).
() i 3Sg og 3Pl betyder, at der altid skal stå en konsonant før -ma-, så hvis stammen ikke slutter på konsonant indsættes et ekstra -m-. Altså
tusar+{manga}tusarmanga (da han hørte mig)
naapip+{manga}naapimmanga (da han mødte mig), men
asa+{mmanga}asammanga (da han elskede mig)
Desuden gælder følgende specialitet for kausativ: ga → na / NNGIT __
tusar-NNGIT+{gamma}tusannginnamma (da du ikke hørte mig)
Bemærk to historiske udviklinger:
Objekter i 4. person (4SgO og 4PlO) er sjældne i moderne grønlandsk og erstattes ofte af 3. person (3SgO og 3PlO)
3Sg og 3Pl erstattes ofte af 4Sg og 4Pl, når dette ikke er meningsforstyrrende fx når @PRED er 1. eller 2. person
En specialitet ved V-TAQ på vokalstammer
Du husker, at V-TAQ skaber den højfrekvente struktur ‘passivt nomen’
soqutigǝ-TAQsoqutigisaq (det, man interesserer sig for)
tusar-TAQtusagaq (det hørte)
naapip-TAQnaapitaq (den mødte)
taku-NNGIT-TAQtakunngisaq (den ikke-sete)
Vokalstammerne med +TAR opfører sig dog meget specielt i netop denne sammenhæng. Det hedder
tusar+TAR-TAQtusartagaq (det man plejer at høre)
naapip+TAR-TAQnaapittagaq (hom, man plejer at møde)
men soqutigǝ+TAR-TAQ kan ganske vist høres i formen soqutigisagaq (hvad, man plejer at interessere sig for), men langt oftere indsættes et ekstra TAR således soqutigǝ+TAR+TAR-TAQ = soqutigisartagaq
Dagens hovedbrud
sermitsiaq.ag bringer denne 2. juledag et årshoroskop, som ikke kan læses på dansk af andre end abonnenterne, men den grønlandske version af horoskopet er alment tilgængelig! Så her er en lille bid. God arbejdslyst: