Nej. Der er alt, alt for mange endelser til at du nogensinde får dem lært til praktisk brug fra skemaer. Du skal i stedet komme lidt under overfladen og forstå de systemer, der genererer endelserne. Prøv at tænke denne teoretiske forståelse som mnemoteknik, der hjælper dig til bedre at finde rundt i de mange hundrede endelser, du efterhånden vil løbe ind i og skal finde ud af at få under huden.
Når du har fanget logikken i endelserne, skal du i gang med at lære at bruge dem i praksis. Sørg for at få et lille udvalg af de endelser, der er vigtigst for netop dig, på rygmarven og få dem brugt i virkelighedens verden. Når så disse første endelser er funktionelle, kan du inddrage lidt flere efterhånden som du får brug for dem. Og så vil du om et par år nogenlunde ubesværet jonglere med de over tusinde ordformer, der optræder i skemaerne i enhver grammatik. Det er sådan alle good language learners, jeg nogensinde har truffet (mig selv inklusive), har lært det, og det er den eneste farbare vej, jeg kender.
Vi arbejdede i 7X intensivt med indikativ og participium med objekt i 3. person ental og flertal. Vi lærte, at der gemmer sig et logisk system under de hundredvis af tilsyneladende forskellige endelser, vi finder i bøjningsskemaerne i grammatikkerne
Disse ialt 16 personendelser dækker altså sammen med 3 modusmærker, du alligevel skal kende i masser af andre sammenhænge, tilsammen 42 felter i skemaerne. Og som du snart vil erfare det, er “besparelsen” næsten alle andre steder i skemaerne meget, meget større. Du skal ikke forsøge at lære skemaerne udenad. Det kan du ikke! Lær i stedet at bygge endelserne af de relativt få “byggeklodser”, som skemaerne er lavet af, og sørg for at være rigtigt dygtig til at håndtere de generelle lydregler, der jo spiller ind på hvert eneste ord, du nogensinde kommer ud for i grønlandsk. Det er langt den hurtigste genvej til at få de overvældende mange endelser på rygraden til funktionel brug.
Som vi så det i introduktionen til 7X er indikativs og participiums 12 personendelser med objekt i 3. person stort set identiske med possessum (ejefald) i absolut:
Nu bevæger vi os ind i “terra incognita”, nemlig de mange felter i skemaerne, vi endnu ikke har kigget på. Med undtagelse af de endelser, vi arbejdede med i 7X, er der nemlig et næsten konsekvent princip, der dækker de fleste af de resterende næsten 200 transitive personendelser:
Subjektets 8 former ≈
possessumendelserne i Rel ≈ intransitive personendelser i causativ og conditionalis. “C” i første og anden person ental er den “slidte” form, der står tilbage hver gang endelsen følges af et objekt. Det hedder altså -ma i asa+HTR+Con+1Sg(=ma): asannikkuma (hvis jeg er forelsket) men -C- i asa+Con+1Sg(=C)+2SgO(=git
| 1Sg jeg | 2Sg du | 3Sg hon | 4Sg | 1Pl vi | 2Pl I | 3Pl de | 4Pl |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ma/ C | vit/ C | a | mi | tta (ttǝ) | ssi | at | mǝk |
Objektets 8 former ≈ possessumendelserne i Abs ≈ intransitive personendelser i indikativ og participium
| 1SgO mig | 2SgO dig | 3SgO hom | 4SgO | 1PlO os | 2PlO jer | 3PlO dem | 4PlO |
| ŋa | tit | gu |
ni | (ti)gut | si | git | tik |
Prøv nu at sætte de 8 subjekter sammen med fx 3. persons objekter i ental og flertal. Her sammen med causativs modusmærke
Du vil snart opdage, at du, når lærer at udnytte generaliseringer som disse, pludselig er kommet MEGET langt, for det er præcis det samme princip, du kommer til at genfinde i de fleste af de endelser, vi slet ikke har taget hul på endnu. Så skulle du fx få behov for at sige noget meget kompliceret som “Hvis I ikke elsker mig, ..” så har du faktisk allerede viden nok til at gøre det. Så det handler egentlig bare om at få hørt og erkendt formen tilstrækkeligt mange gange til at den bliver en del af din paratviden:
asa-NNGIT + Con {gu} + subjektet {ssi}, + objektet {ŋa} = asanngikkussinga
Øv først nogle af de endelser, du først får brug for, nemlig endelserne med objekt i 3. person, og tro på, at der er lys for enden også af denne lange mørke tunnel.
Du tilegner dig en anelse mere rigtig kommunikationsevne på grønlandsk hver gang du hører og helt forstår noget konkret grønlandsk. Men pas på, for de mange gange, hvor du kun forstår sproget halvt er det forsvindende lidt, du faktisk får med dig.
Rent teknisk taler vi om forskellen på global listening (dvs. forstå lidt og gæt på det uforståede) og narrow listening (forstå alting detaljeret). Global listening kan vi især i det første par år af tilegnelsesprocessen slet ikke undvære, for den er muligheden for social overlevelse. Men den er ikke umiddelbart vejen til udvikling af din personlige kompetence. Den vej går via narrow listening.
Det er bare ikke så let, for medens dagligdagen typisk overleves via forstå-lidt-og-gæt-på-resten, skal der helt anderledes meget til at forstå detaljeret. Det er nemlig af mange årsager ikke spor let. For eksempel er det svært at udskille personendelserne hurtigt nok fra løbende tale, og vi får kun sjældent hjælp til forståelsen fra pronominer som uanga, illit, taanna etc. som du fik det i alle andre fremmedsprog, du hidtil har lært.
Netop derfor sker det igen og igen, at vi i farten opfatter fx ippassaq naapippara, ippassaq naapippaanga og ippassaq naapippaa næsten lige dårligt forstået à la “Noget med at møde nogen i går”. Men sådanne halve forståelser lærer dig ikke at forstå og bruge de fire “jeg”, “hom”, “hon” og “mig”, der gemmer sig i de 3 udsagn.
Du er nødt til at gå til opgaven på en helt bevidst måde, som starter med at du sikrer dig, at du har forstået verberne helt. De indeholder nemlig information om alle led i sætningen. Her er et par eksempler tilfældigt valgt fra øvelse II-7.4X og II-7.3.2X:
1. eksempel: Paniga oqarfigissanngikkaluarpara Malikkut Maniitsormiut nukappiaranngui aappaagu Uummannami qimatarissagaat.
V+Ind+1Sg+3SgO dvs. et udsagn med 1Sg/jeg som subjekt og 3SgO/hom som objektV+Par+3Pl+3PlO dvs. en at-sætning med 3Pl/de som subjekt og 3PlO/dem som objektHerefter bør betydningen være klar: “Jeg vil ellers ikke sige til hom (nemlig paniga), at de (nemlig Malikkut) vil efterlade dem (nemlig Maniitsormiut nukappiaranngui) i Uummannaq
2. eksempel: Oqaraluarama ilissi aqagu aleqakkut ilinniarnertuunngorniarfimmi eqqaamassagisi.
V+Cau+1Sg dvs. en fordi-sætning med 1Sg/jeg som subjekt og uden objektV+Par+2Pl+3PlO dvs. en at-sætning med 2Pl/I som subjekt og 3PlO/dem som objektHerefter bør sætningen nogenlunde ubesværet kunne forstås som “Fordi jeg iøvrigt sagde, at I (ilissi) i morgen på gymnasiet vil huske dem (nemlig aleqakkut)
Her er de to første sætninger af Niviaq Korneliussens Naasuliardarpi (Milik Publishing 2020), der, som mange ved, vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 2021
Ujalleringaarama hvidviinnisukkamaluunniit tigunissaa annernarpoq. Tuniluuttorsuartut nukinnut siaruaannikuuvoq, kiatsima ataani tikinneqarsinnaanngitsuni alliartorlutillu annernarsiartorput.
Du får her sætningerne analyseret med Oqaasileriffiks sætningsanalysator, men uden oversættelser:
Oversæt sætningerne til dansk og læs dem højt så mange gange, at du kan udtale begge sætninger uden at læse dem op. (Facit:
Der er ganske vist meget i sætningerne, I ikke har lært endnu, men endnu mere, I faktisk har ressourcerne til at håndtere. Brug de nedenstående noter og leksikonnet på https://oqaasileriffik.gl/da/ til at finde meningen med citatet